Virksomhedsejer: Der er et liv efter konkursen
19. november 2020
5 minutters læsetid
Den 9. juli 2019 gik den 23 år gamle virksomhed Lund & Staun A/S konkurs. Direktør og medejer Henrik Staun fortæller her om tiden op til, under og efter konkursen. Krise-og erhvervspsykolog Winnie Flensborg fortæller, hvorfor man reagerer som man gør, når virksomheden går konkurs, og hvordan man kommer videre.
Aktuelt: Byggevirksomheder har store udfordringer med likviditeten
Klokken var 09.00 den juli morgen i 2019. Alle medarbejdere i byggevirksomheden Lund & Staun var samlet indenfor. To minutter senere havde de fået den værst tænkelige besked: Virksomheden var begæret konkurs i Skifteretten.
– Der stod på daværende tidspunkt næsten 90 medarbejdere, og jeg måtte fortælle dem, at nu kunne det ikke gå længere. Ens mareridt er indtruffet, og jeg måtte sige farvel og tak, vi er begæret konkurs. Vi kan ikke drive virksomheden længere. Det var skrækkeligt, siger Henrik Staun.
Konkursbegæringen var kulminationen på et langt og udmarvende forløb for byggefirmaet.
– De sidste 1.000 dage inden det gik galt var hårde. De var hårdere, end de plejer. Det lykkedes ikke rigtig. Vi skruede på en masse knapper, vi gjorde noget, vi strammede til og vi selekterede noget fra af virksomheden. Det var som at løbe et maraton, hvor vi havde svært ved at komme i mål med de ting, vi gjorde. Men de sidste få dage op til, jeg fatter ikke at jeg kan huske dem, men det kan jeg alligevel, for det var et stort mareridt, siger han.
Mareridtet var blevet til virkelighed og det ramte Henrik Staun, som var direktør og medejer af virksomheden, hårdt.
– Det var simpelthen forfærdeligt. Jeg sov ikke. Fruen siger, at jeg næsten ikke sov i tre døgn. Det er min skam, det er min flovhed, det er min ydmyghed, det er evnen til ikke at slå til. Det var forfærdeligt. Jeg har svært ved at sætte anderledes ord på, end det her. Der var ingen appetit, jeg var askegrå. Spekulationer hele tiden, og det var tanker jeg ikke kunne tænke i mål. Før vi tager den endelige beslutning, at vi ikke kan gøre mere, det var også forfærdeligt, men da så den beslutning er taget, aner jeg ikke hvad der kommer til at ske. Den usikkerhed og uvished, og følelsen af det var også, at jeg troede ikke at jeg kunne vise mig offentligt. Jeg troede at man kastede rådne æbler efter mig, fortæller han.
Henrik Stauns reaktion på konkursen er helt normal, lyder det fra Krise og erhvervspsykolog Winnie Flensborg. Hun har gennem sin karriere rådgivet mange erhvervsledere. Hun kender ikke Henrik Staun og hans konkurs, og udtaler sig derfor generelt.
– I første omgang kan man jo næsten forestille sig, at det bliver et chok, for en virksomhedsejer der går konkurs. Der går jo et stykke tid inden at folk finder ud af, at det her det faktisk er alvorligt. Man prøver jo at redde sig i første omgang, og når man så kommer dertil hvor man ikke kan reddes længere, kan man faktisk få en reaktion, der minder meget om et chok, og det kan også være et reelt chok, at man ligesom går helt i sort på det, siger Winnie Flensborg.
Den morgen måtte Henrik Staun se til, mens advokater og sagsbehandlere overtog styringen af virksomheden.
– Jeg følte virkelig, at jeg blev sømmet op på væggen derovre den dag, forstået på den måde at telefon og alting blev taget fra mig. Alting myldrede og alting skete. Det der skete var ekstremt professionelt og var sat i fantastisk system. Jeg sagde, hvad gør vi nu Rune, her klokken to minutter over ni, hvad med porten? Jamen, du kan kigge der ud, der er der en vagt. Så det var der styr på. Og her klokken ni gik vi ind på de 10 store byggepladser, du har fortalt om. Så det var der også styr på. Et kæmpe set up advokatfirmaet har haft, og det var som en drejebog fra en film, følte jeg. Men jeg hængte bare på væggen, det gjorde jeg ikke, men det gjorde jeg metaforisk, hængte på væggen, og folk gik forbi og summede. Selvfølgelig blev jeg spurgt om en masse ting under vejs. På en time havde jeg 69 ubesvarede opkald. Så siger en af de søde advokatpiger til mig; skal jeg ikke lige tage nogle af de her opkald, Henrik? Det er ikke rimeligt, at du skal tage dem. Så de var medmenneskelige, det er ikke det jeg siger, men det var bare en kampvogn der kørte gennem mit hjerte og min virksomhed og fik ryddet op, husker han tilbage.
Rune Hyllested er advokat hos STORM Advokatfirma og stod som kurator i spidsen for det hold, der tog sig af konkursbehandlingen af Lund & Staun. En kurators opgave er at sikre flest mulige værdier til de kreditorer, som har penge til gode ved en konkurs.
– Særligt i konkursboer hvor der er en stor virksomhed der stadig er i drift, er det rigtig vigtigt, at vi meget hurtigt får styr på hvad den her virksomhed indeholder. Det kan være hvad der er af byggepladser, hvad er der derude, vi skal tage os af. Hvor er værdierne henne? Hvor er ansættelsesaftalerne? Hvem er de ansatte? Simpelthen finde ud af, hvad består den her virksomhed af, fordi først når man har det fuldstændige indblik, kan vi begynde at arbejde med at sige, hvordan sikrer vi så værdierne. Det er jo faktisk det der er vores opgave, det er at sikre værdierne allerbedst muligt. Det kræver altså, at vi får det her hurtige indblik. Midt i alt det står virksomhedsejeren, der har set at hans virksomhed er gået konkurs. For nogle er det endda også en personlig konkurs. Nogen er meget afklarede, mens det for andre virker som om, at de ikke helt har forstået, hvad det er der sker. De virker nærmest chokerede, siger Rune Hyllested.
– Hvis man lige pludselig står og hele ens livsværk smuldrer mellem hænderne på en, så begynder man at gå tilbage. Hvad skal jeg kunne gøre, hvad kan jeg ikke gøre og man føler, at det er noget der kommer udefra. For man har jo sandsynligvis prøvet alt det man kan, og til sidst må man på en måde opgive og så gå ind i den her konkurs. Vi kan ikke vide, hvordan vi vil reagere, når der er noget udefrakommende. Det er heller ikke noget, vi selv kan styre. Det er på samme måde, som hvis jeg sagde til dig; Prøv lige at nyse, lige nu. Eller, du skal lige rødme nu. Altså, vi kan ikke selv styre de her kombinationer, vi har fra den gamle del af hjernen. Hele vores automatiske system går i gang, forklarer Winnie Flensborg.
Det gik op for Henrik Staun at han ikke endte i en offentlig gabestok, at folk ikke kastede ting efter ham på gaden. Han kom videre og startede en ny virksomhed op. Se og hør mere om det i videoen her i artiklen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
