Selvom butikkerne har fået lov at åbne igen, kan det være for sent, da der ikke er udsigt til, at den ophobede gæld, kan betales tilbage. Hvis butikken er nødlidende bør der søges professionel rådgivning snarest muligt.
Detailhandlen har pr. 1. marts 2021 fået mulighed for at genåbne fysiske butikker, og det har naturligvis givet butiksejerne lidt at smile over.
Der er en del tabt omsætning, om skal indhentes nu. Salget i detailbutikkerne har under Covid-19 været markant lavere end i de foregående år. Den seneste nedlukning har særligt ramt julehandlen og har på mange måder umuliggjort et januarudsalg hos detailbutikkerne. Særligt hos tøjbutikkerne som har oplevet ekstra stort fald i salget, da en stor del af handlen er flyttet til udenlandske onlinebutikker.
Mange små virksomhedsejere står nu i en situation, hvor opsparingen er brugt op, og nogle virksomheder er kommet i restance med bl.a. huslejen, moms og skatter. Det gælder i endnu højere grad for de butikker, som også var økonomisk presset før Covid-19 blev en del af vores hverdag.
Det får mange butiksejere til at overveje mulighederne for at optage nye lån i huset, bilen eller fra familien, i håb om at kunne redde butikken. Det er også en mulighed for virksomheder at optage nye, rentefrie moms- og A-skattelån.
Hvis virksomhedens gæld allerede er så stor, at det ikke kan forventes, at butikken vil overleve på den lange bane, er der god grund til at overveje at dreje nøglen om nu. Alle lån skal betales tilbage på et senere tidspunkt, så gældspuklen kan blive håbløs stor. Som virksomhedsejer har man pligt til at stoppe driften inden man optager gæld, som man ved, man ikke kan betale tilbage.
Hvis din butik er nødlidende, er det en god idé at søge professionel rådgivning. Hvis forretningen, når man bortser fra gælden, er fornuftig, er det værd at undersøge om der er mulighed for at overdrage virksomheden, så den måske kan fortsætte. Det kan også være, at eneste fornuftige løsning er at lade virksomheden gå konkurs. Jo tidligere du tager kontakt, jo flere muligheder er der for løsninger, så du kan få de bedst mulige forudsætninger for at komme videre.
Vi har stor erfaring med håndtering af den slags situationer, og vi yder rådgivning til virksomheder og virksomhedsejere i økonomisk krise.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.