En ny lov gør det muligt for myndighederne at lave et offentligt konkurskarantæneregister, hvor personer idømt konkurskarantæne kan søges frem.
Folketinget har givet grønt lys til at konkurskarantæneregisteret, der hidtil har været ført af Erhvervs-styrelsen, undergår væsentlige ændringer, hvorved offentligheden- og private får adgang til at indhente oplysninger om konkurskarantæner.
Det er muligt at blive pålagt konkurskarantæne i en tidsbestemt periode, hvis man som del af ledelsen af en erhvervsvirksomhed har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Konkurskarantæne er en rettighedsfrakendelse som pålægges af Skifteretten, hvor man mister retten til at indgå i ledelsen af kapitalselskaber, såsom anpartsselskaber (ApS’er) og aktieselskaber (A/S’er) hvor der er begrænset hæftelse. Man kan i særlige tilfælde og få frakendt retten til at drive enkeltmandsvirksomhed (personlig virksomhed).
Med de nye ændringer i konkursloven kommer der til at ske en yderligere klassificering af konkurskarantænerne i forhold til konkurskarantæneregisteret. Dette betyder at man overordnet set skelner mellem særligt grove tilfælde og øvrige tilfælde af konkurskarantæne.
Hensigten er, at særligt grove tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse og konkurskarantæne skal kunne fremsøges af enhver via en digital løsning, ved hjælp af den pågældendes navn, adresse eller oplysninger om aktive eller ophørte virksomhedsrelationer. Den offentlige adgang til registeret er derfor i første omgang rettet mod egentlige konkursryttere og personer, hvis adfærd anses som en særdeles grov tilsidesættelse af de krav, der stilles til erhvervsdrivende.
Andre tilfælde, der ikke anses for særligt grove, vil ikke være offentligt tilgængelige for enhver, men vil kunne fremsøges af den registrerede selv. Hensigten er at man kan nedhente en såkaldt ”Konkurs-karantæneattest”. På den måde vil registeret ligne det vi kender fra straffeattesten.
Dette vil gøre det sværere for den person, der er pålagt konkurskarantæne, at drive virksomhed i strid med en karantæne. Meningen er at det skal virke forebyggende og mindske risikoen for konkursrytteri, da erhvervsdrivende og andre private aktører – f.eks. forbrugere – vil kunne nægte at indgå gensidigt bebyrdende aftaler med en person, der ikke kan fremlægge en »ren« konkurskarantæneattest.
I de nuværende regler for konkurskarantæneregisteret fremgår det, at opdatering af oplysningerne i konkurskarantæneregistret om en konkret konkurskarantæne ophører to år efter udløbet af karantænen. Oplysningerne overføres på dette tidspunkt til en database over historiske oplysninger hos Erhvervsstyrelsen.
Konkursrådet har i sin betænkning om indførelse af udvidet offentlighed anbefalet, at der kun gives adgang til at tilgå aktive konkurskarantæneperioder, og ikke historiske karantæneperioder som vil opbevares i et særskilt register, men spørgsmålet er ikke endeligt afklaret.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
