Præcisering af ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven
31. marts 2017
3 minutters læsetid
Det er ikke længere et krav for anerkendelse af en arbejdsskade, at belastningen generelt er egnet til at medføre en skade i en rask krop.
Højesteret afsagde i november 2016 en principiel dom omkring ulykkesbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven. Ved afgørelsen blev Ankestyrelsens hidtidige praksis for vurdering af, hvornår en hændelse er egnet til at medføre skade, tilsidesat.
Dommen blev i januar 2017 fulgt op af en landsretsdom, hvor Ankestyrelsen blev dømt til at anerkende, at en pædagogmedhjælpers ryg, nakke og hovedgener var en arbejdsulykke.
Hidtil har Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) haft en praksis, hvorefter arbejdsskader kun anerkendes, hvis belastningen generelt er egnet til at medføre en skade i en rask krop. Dette har stor betydning i de sager, hvor skaden også ville kunne opstå uden den særlige belastning.
Netop denne problemstilling kom til pådømmelse ved Højesterets dom af den 9. november 2016. Retten skulle således tage stilling til, om den diskusprolaps sagsøger havde pådraget sig, kunne henføres til et mindre fald på vådt græs i 2010 eller om den i stedet måtte henføres til en forudbestående svækket diskus.
Såvel Ankestyrelsen som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde tidligere afvist sagen med den begrundelse, at hændelsen ikke var egnet til at medføre diskusprolaps og lænderygsmerter. Derudover fremgik det af både Ankestyrelsens lægekonsulents vurdering og af Retslægerådets udtalelser, at belastningen ikke ville kunne forårsage en diskusprolaps i en i øvrigt rask ryg.
Byretten frifandt herefter Ankestyrelsen, som dog blev dømt i Vestre Landsret. Landsretten fandt, at hændelsen ikke var egnet til at fremkalde en diskusprolaps i en rask ryg, men tilsvarende, at sagsøger ikke havde en rask ryg, og at hændelsen havde medført en forværring af sagsøgers forudbestående ryglidelse, der nu var blevet symptomgivende. Højesteret stadfæstede herefter dommen.
I kølvandet på Højesterets præcisering af ulykkesbegrebet afsagde Vestre Landsret den 31. januar 2017 dom i en tilsvarende sag. Retten skulle denne gang tage stilling til, om sagsøgers nakkegener kunne henføres til en hændelse i 2010, hvorved sagsøger undgik at falde, men i forsøget på at genoprette balancen fik umiddelbare gener i nakke og ryg.
Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde tidligere afvist at anerkende sagen med samme begrundelse som ovenfor. Såvel Byretten som Landsretten dømte dog Ankestyrelsen på baggrund af Retslægerådets udtalelse i sagen. Landsretten anførte bl.a.:
“Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren efter hændelsen har haft vedvarende smerter i ryg, nakke og hoved. På baggrund af Retslægerådets erklæringer kan det ikke lægges til grund, at diskusprolapsen i sig selv ville have medført tilsvarende smerter omkring det pågældende tidspunkt, også selv om hun ikke havde været udsat for den pågældende hændelse. Landsretten finder der herefter bevist, at hændelsen har medført en personskade […]”
Begge domme har således medført at Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hidtidige praksis er blevet underkendt. Det er således ikke længere et krav for anerkendelse af en arbejdsskade, at belastningen generelt er egnet til at medføre en skade i en rask krop.
Hos STORM Advokatfirma står vi klar til at hjælpe dig, hvis du står i en lignende situation eller i øvrigt har spørgsmål til din personskadesag eller ovenstående problematik.
Læs mere om diskusprolaps erstatning.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
