Lån i selskaber – sådan undgår du ulovlig selvfinansiering og ledelsesansvar
Lån i selskaber – sådan undgår du ulovlig selvfinansiering og ledelsesansvar
31. marts 2026
5 minutters læsetid
Emner
Lån i selskaber, især lån mellem selskab og ejer, direktion eller bestyrelse, er et af de mest misforståede områder i selskabsretten. Samtidig er det et af de områder, hvor vi oftest ser både uvidenhed, fejl og ledelsesansvar.
Det skyldes blandt andet:
Dette kompliceres yderligere af at reglerne om aktionærlån blot er én ud af flere typer for økonomisk bistand med selskabets egne midler. En korrekt brug af reglerne forudsætter derfor både juridisk, finansiel og forretningsmæssig forståelse. Af hensyn til at bevare overblikket, vil fokus i denne artikel alene være på lån.
Selvfinansiering lyder teknisk, men grundtanken er enkel: Et selskab må som udgangspunkt ikke selv betale eller stille sikkerhed for, at andre køber ejerandele i selskabet. Netop derfor er der indsat strenge betingelser i selskabsloven, som skal overholdes, for at gennemføre en lovlig selvfinansiering.
Selskabslovens §§ 206–209 angiver rammen: forbuddet, undtagelsen og de betingelser, der skal være på plads, før hjælpen er lovlig. Reglerne beskytter selskabet, kreditorerne og minoritetsaktionærer – og de håndhæves aktivt af myndigheder og domstole.
Udgangspunktet er et forbud: Et kapitalselskab må ikke stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands køb af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. § 206, stk. 1.
Der findes dog en kontrolleret undtagelse: Selvfinansiering kan lovligt gennemføres, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder blandt andet generalforsamlingens forudgående godkendelse, en ledelsesredegørelse, at transaktionen kan rummes inden for frie reserver, samt at erhvervelse af kapitalandele i selskabet i øvrigt skal ske på sædvanlige markedsvilkår.
Det er værd at bemærke, at de tidligere særlige regler om kapitalejerlån er ændret, og der gælder således ikke længere et absolut forbud imod enhver for form selvfinansiering. Dette ændrer dog ikke på, at de nuværende §§ 206–209 om selvfinansiering står ved magt og er strafsanktioneret efter § 367, bl.a. for opretholdelse af ulovlige dispositioner.
Derfor er det meget vigtigt at udvise stor forsigtighed og grundhed, før disse regler tages i brug. Praktisk erfaring viser, at brug af disse specialregler som klar hovedregel ikke er passende ved mindre transaktioner, fordi omkostningerne ved en korrekt og sikker proces overstiger den økonomiske fordel ved finasieringsvilkårene.
Reglerne kræver, at generalforsamlingen godkender selvfinansieringen, før den gennemføres, og at det centrale ledelsesorgan udarbejder en redegørelse, som skal offentliggøres/indsendes, jf. selskabslovens § 207. I praksis er risikoen, at aftaler underskrives, og midler overføres, før godkendelsen foreligger, eller at der ikke er anmeldt korrekt til Erhvervsstyrelsen inden for 2-ugers fristen.
Konsekvensen er, at hele transaktionen anses som ulovlig selvfinansiering, med risiko for påbud om straks at bringe forholdet til ophør/inddrivelse, bøde og krav om tilbageførsel, jf. § 367 og § 215.
”Markedsvilkår” er ikke kun renten – også løbetid, afdrag, sikkerhed og øvrige betingelser tæller.
En lav rente kan være acceptabel, hvis der gives solid sikkerhed, men uden modsvarende vilkår er aftalen ikke markedsmæssig, og dermed ulovlig. Erhvervsankenævnet har fastslået, at lån med f.eks. realkreditlignende lav rente uden sikkerhed ikke opfylder § 209, selv om redegørelse og formalia er på plads.
Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabslovens § 206, at midlerne kun bør stilles til rådighed, hvis det forventes, at også en professionel långiver, eksempelvis en bank eller et realkreditinstitut, vil være villig til at stille midler til rådighed. Kendte vilkår fra bank eller realkreditinstitut kan anvendes som et fortolkningsbidrag, når markedsvilkårene skal fastlægges.
Konsekvensen er påbud om inddrivelse og risiko for bøde samt eventuel tvangsopløsningssag, hvis styrelsens pålæg ignoreres.
Økonomisk bistand må kun ske inden for de frie reserver, og der skal under egenkapitalen opføres en reserve, der ikke kan udloddes, svarende til den sammenlagte økonomiske bistand.
Det er de frie reserver på det tidspunkt, hvor bistanden ydes, der er afgørende. Et efterfølgende fald i de frie reserver medfører ikke, at det pågældende mellemværende af den grund skal afvikles. Et fald i de frie reserver kan imidlertid betyde, at der påhviler ledelsen en handlepligt. Ligeledes vil det være udelukket at udlodde de bundne reserver.
Konsekvensen ved overtrædelse kan være krav om tilbageførsel, bøde og ledelsesansvar, idet ledelsen har pligt til at sikre forsvarligt kapitalberedskab og lovlige dispositioner.
Tilrettelæg tidslinjen før transaktioner gennemføres: først udkast til ledelsesredegørelse, kreditvurdering og markedsvilkårsbenchmark; derefter indkaldelse og afholdelse af generalforsamling med tydelig bemyndigelse – og først derefter effektuering.
Den gode dokumentation er et samspil mellem de regnskabsmæssige forhold (revisor), de kommercielle forhold (ledelsen/ejerkredsen) og de juridiske forhold (advokaten). En dygtig advokat kan agere projektleder, holde overblikket, og samle alle nødvendige bidrag til gennemførsel af en korrekt og dokumenteret proces.
Selskabets revisor bør inddrages for at sikre, at beslutningen kan rummes inden for frie reserver, at reservebindingen gennemføres korrekt, og at redegørelsen og offentliggørelsen sker rettidigt. Dermed minimeres risiko for, at Erhvervsstyrelsen påbyder inddrivelse eller indleder tvangsopløsning, fordi formalia eller kapitalgrundlaget ikke holder.
Ledelsen/ejerkredsen bør inddrages med henblik på at deres særlige viden om kommercielle forhold kan medtages i rådgivernes vurderinger, eksempelvis oplysninger om vilkår fra andre finansieringskilder, mulige aktiver til brug for evt. sikkerhedsstillelse, og de kommercielle årsager til ønsket om selvfinansiering.
Advokaten inddrages med henblik på at kontrollere de juridiske aspekter, samt sikre at der foreligger fornøden skriftlig dokumentation, således at parterne senere kan bevise overholdelse af de juridiske krav i selskabslovens §§ 206 – 209.
Ved at sammenholde vilkår med uafhængige finansieringskilder (bankstandarder), sikre passende sikkerheder og balancere rente/løbetid/afdrag, hjælper advokaten ledelsen med at kunne dokumentere, at vilkårene reelt er markedsmæssige. Dette er et afgørende skrift for at minimere risikoen for en udfordring af lånets tilsidesættelse som ”ikke på markedsvilkår”.
Selvfinansiering kan være et lovligt og forretningsmæssigt fornuftigt værktøj ved ejerskifte – men kun hvis alle betingelser er på plads, før pengene flyder. Reglerne er udtrykkeligt udformet til at beskytte selskabet og omverdenen. Fejl i formalia, frie reserver eller markedsvilkår udløser hurtigt krav om tilbageførsel, bøder og i yderste fald tvangsopløsning. En stram juridisk proces og ordentlig dokumentation er derfor det bedste værn.
Vi arbejder ud fra ordentlighed, gennemsigtighed og sikkerhed og hjælper både ejere og ledelser med at undgå dyre fejl.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
