Reglerne om kapitalejerlån er lempet

Det er blevet væsentligt nemmere at yde kapitalejerlån efter, at de danske regler er blevet harmoniseret med EU’s regler på området. Her gennemgår vi ændringerne og deres betydning.
Bemærk venligst at denne artikel erstatter artiklen ”Alle ulovlige kapitalejerlån skal nu indberettes til bagmandspolitiet”, da indholdet i denne er forældet.
Selskabslovens paragraffer vedrørende økonomisk bistand til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v., er ophævet pr. 1. januar 2025.
Det tidligere udgangspunkt om at et selskab hverken direkte eller indirekte måtte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabet, er dermed ophævet. Dette betyder, at selskabsejere har fået større fleksibilitet i forhold til at yde kapitalejerlån, men også at kreditorernes beskyttelseshensyn skal findes andre steder i selskabsloven.
Ophævelsen af reglerne skyldes blandt andet, at de gik videre end EU´s selskabsdirektiv. Selskabsdirektivet fastsætter alene specifikke restriktioner vedrørende selvfinansiering, hvilket er i overensstemmelse med selskabsloven.
Ledelsen i kapitalselskaber er dog stadig underlagt regler, som gør at det skal være forretningsmæssigt forsvarligt at yde et kapitalejerlån. Dette betyder blandt andet, at medlemmer af kapitalselskabets ledelse ikke må disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Ledelsen i kapitalselskaber er derfor fortsat forpligtet til at sikre sig, at lånet er i selskabets interesse.
Ophævelsen af selskabslovens paragraffer vedrørende økonomisk bistand ændrer ikke på bestemmelsen om ulovlig selvfinansiering. Kapitalselskabet må derfor fortsat ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab (medmindre de særlige betingelser og krav i selskabsloven er opfyldt, herunder at selvfinansieringen er lovligt godkendt på generalforsamlingen).
Ulovlig selvfinansiering forekommer typisk i situationer, hvor et datterselskab med flere ejere yder et lån til en kapitalejer, som anvender låneprovenuet til at købe kapitalandele i datterselskabet fra en eller flere af de øvrige ejere. Et andet eksempel er datterselskabet, der lader sin egen faste ejendom pantsætte til sikkerhed for den købende kapitalejers akkvisitionsgæld. Disse eksempler er dog ikke udtømmende.
Det er vigtigt at kapitalselskabets centrale ledelsesorgan er bevidst om og sikrer sig, at der ikke foretages ulovlig selvfinansiering. Har du spørgsmål til reglerne om selvfinansiering eller overvejer du salg af kapitalandele, er du meget velkommen til at kontakte os.
Ophævelse af betingelserne for kapitalejerlån betyder, at kapitalselskabets revisor samt Erhvervsstyrelsen ikke længere skal påse, at de betingelserne for lovligt at kunne yde et kapitalejerlån er opfyldt.
Dette betyder ligeledes at fokusset har været på at reducere Erhvervsstyrelsen tilsynsaktiviteter, herunder afbureaukratisering. Erhvervsstyrelsen har dog stadig en tilsynspligt i forhold til selvfinansieringsforbuddet samt pligt til at påse at bestemmelserne i selskabslovens og årsregnskabslovens overholdes.
Lempelsen af reglerne om kapitalejerlån forventes som udgangspunkt at betyde, at verserende straffesager vedr. ulovlige kapitalejerlån ikke medfører sanktioner.
Den praktiske forklaring er et samfundsmæssigt hensyn til ikke at straffe for forhold, som er blevet gjort lovlige på det tidspunkt, hvor sagen indbringes for tilsynet eller retten.
Dette kan illustreres med et tænkt eksempel:
Den 1. december 2024 yder selskabet et (på dette tidspunkt) ulovligt kapitalejerlån.
Den 1. januar 2025 træder lovændringen og lempelsen i kraft.
Den 1. februar 2025 opdager tilsynet lånet, på dette tidspunkt er lånet ikke ulovligt, derfor straffes ikke.
Den juridiske baggrund er straffelovens § 3, hvor udgangspunktet for en handlings påkendelse ved domstolene, er at det er den gældende straffelovgivning som finder anvendelse, medmindre strengere straf vil blive pålagt.
Ophævelse af de særlige betingelser i selskabsloven vedrørende kapitalejerlån afkriminaliseres således, hvorfor straffesager alene efter disse bestemmelser forventes frafaldet. Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at der ikke er behov for særlige overgangsbestemmelser vedrørende verserende sager.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.