Er du faldet på grund af glat føre?

11. februar 2019
2 minutters læsetid
gode råd undgå glatis

Er uheldet ude på et glat fortov eller vej, er der en række ting, man skal være opmærksom på. Sat på spidsen er det nemlig op til den tilskadekomne, at bevise, at faldet skyldes dårlig eller manglende glatførebekæmpelse. Det gælder både på privat og offentlig vej.

Hver vinter er der rigtig mange, som kommer til skade, når det er glat. Her følger nogle gode råde til dig, der er kommet til skade, og til dig der står for glatførebekæmpelsen.

Gode råd, hvis du kommer til skade
1. Er du faldet, skal du altid huske at tage billeder af ulykkesstedet straks efter uheldet. Det er vigtigt, at det kan dokumenteres, hvornår billederne er taget. Det er også vigtigt, at du tager billederne på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om, hvor du er faldet. Ellers kan der efter vores erfaring opstå bevisproblemer senere hen.

2. Hvis der er vidner til uheldet, så sørg altid for at få disses navne, adresser samt telefonnumre. Et vidneudsagn kan være af afgørende betydning for at få grundejeransvaret anerkendt hos grundejeren eller dennes forsikringsselskab.

3. Søg straks læge. Ring eventuelt til vagtlægen, hvis egen læge ikke er tilgængelig. Du kan også opsøge skadestuen. Vigtigst er det, at alle gener efter uheldet bliver noteret og journaliseret og dermed dokumenteret inden kort tid. Venter du for længe risiker du, at det bliver vanskeligt at dokumentere omfanget af dine skader.

Hvis du omvendt er grundejer, at det vigtigt at huske, at man har pligt til at rydde sne, salte mv. Man skal altså iværksætte det, der betegnes som ”glatførebekæmpelse”. Gør man ikke det, kan det blive en meget dyr fornøjelse, hvis ikke man har tegnet en forsikring.

Gode råd til grundejeren
1. Der skal ryddes sne, strøs med salt, grus eller lignende hurtigst muligt efter snefald. Det er en god idé at være opmærksom på, at forpligtelsen som udgangspunkt gælder fra 7.00 – 22.00. Den tidsmæssige udstrækning kan dog udvides efter en konkret vurdering.

2. Hvis man ikke selv er hjemme, skal man sørge for at have en aftale med andre om, at de hjælper. Det kan være en nabo, ven eller tilsvarende.

3. Få styr på dine forsikringer, da det kan blive en dyr fornøjelse, hvis uheldet er ude, og du står uden en forsikring.

Hos STORM Advokatfirma giver dig gerne en gratis og uforpligtende vurdering af dine muligheder, hvad enten du er grundejer eller den tilskadekomne.

Du er derfor altid velkommen til at sende os en mail eller ringe til os på telefon 72 30 12 05.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
shapol n. enggaard
Shapol N. Enggaard
Advokat, Partner
cross