mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > Insolvens > På kant med Grundloven: Lovforslag om pant i betalingsrettigheder har tvivlsom juridisk rækkevidde

På kant med Grundloven: Lovforslag om pant i betalingsrettigheder har tvivlsom juridisk rækkevidde

Med et lovforslag om sikringsakten ved pantsætning af betalingsrettigheder fra landbrugets Grundbetalingsordning, bevæger Landbrugsstyrelsen sig på kanten af Grundloven, er vurderingen fra STORM Advokatfirma.

Landbrugsstyrelsen publicerede den 11. december 2017 en nyhed på sin hjemmeside om et nyt lovforslag om sikringsakten ved pantsætning af betalingsrettigheder fra landbrugets Grundbetalingsordning. Lovforslaget skal, hvis indholdet bliver vedtaget, ændre landbrugsstøtteloven, således at meddelelse til Miljø- og fødevareministeren (I praksis Landbrugsstyrelsen) fremadrettet bliver rette sikringsakt.

– Landbrugsstyrelsen er klar over, at der er konflikter mellem konkursboer og adskillelige pengeinstitutter, der reelt bør afgøres ved domstol. Landbrugsstyrelsen forsøger at rette op på fortiden med den konsekvens, at de simple kreditorer må undvære penge, for at pengeinstitutterne kan beholde sine ugyldige pantsætninger i betalingsrettigheder. Det forekommer meget problematisk og på kanten af, hvad Grundloven tillader, siger advokat og partner i STORM Advokatfirma, Jens Axel Kruchov.

Vestre Landsret afgjorde ved kendelse den 7. juli 2017, at pant i betalingsrettigheder hos Landbrugsstyrelsen ikke kan anses som den rette sikringsakt. Den relevante sikringsakt er derimod tinglysning i pantsætters personbog. Det mangeårige system hvor Landbrugsstyrelsen modtog meddelelser om pantsætninger, gav derfor ikke en tilstrækkelig beskyttelse mod senere godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer.

Lovforslag om ændring af landbrugsstøtteloven

Landbrugsstyrelsen har erkendt at der ikke er tilstrækkelig lovhjemmel – heller ikke på finansloven – til, at den relevante sikringsakt ved pantsætning af betalingsrettigheder er meddelelse til Landbrugsstyrelsen. Derfor har Landbrugsstyrelsen den 11. december publiceret et lovforslag, hvor der gives den tilstrækkelige lovhjemmel til det tidligere system.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, bliver meddelelse til miljø- og fødevareministeren (I praksis Landbrugsstyrelsen) fremadrettet den rette sikringsakt som beskyttelse mod senere godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer.

Landbrugsstyrelsens forslag medfører derudover at betalingsrettigheder, hvori Landbrugsstyrelsen inden den 7. juli 2017 allerede har modtaget meddelelse om pantsætning, opnår beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, dog med respekt for betalingsrettigheder, der er tinglyste i personbogen efter den 7. juli 2017.

Lovforslaget medfører derfor at pantsætninger, der er sket før 7. juli 2017, opnår beskyttelse mod efterfølgende retsforfølgende kreditorer, herunder konkursboer.

EKSEMPEL: Jens Hansen pantsætter sine betalingsrettigheder 1. september 2016 til sin bank. Jens Hansens bank giver samme dag meddelelse til Landbrugsstyrelsen om pantsætningen. Den 1. marts 2017 indgiver foderstofforretningen konkursbegæring mod Jens Hansen, da han aldrig betaler sit udestående med foderstofforretningen. Det efterfølgende konkursbo skal, hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin helhed, respektere noteringen hos Landbrugsstyrelsen.

Ved afsigelse af et konkursdekret fortrænger boet ikke-sikrede rettigheder. Derfor tilhører alle ikke-tinglyste betalingsrettigheder, hvor pantsætteren er taget under konkursbehandling, skyldnerens konkursbo.

Lovforslaget indebærer derfor reelt lovgivning med tilbagevirkende kraft, som Landbrugsstyrelsen er opmærksom på. Det fremgår af lovforslagets side 10:

”Det foreslås, at pant i betalingsrettigheder, hvor panthaver før 7. juli 2017 har givet meddelelse til miljø- og fødevareministeren om pantet, har opnået beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og mod retsforfølgning fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er givet til ministeren.”

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Helt grundlæggende angår spørgsmålet om tilbagevirkende kraft, om og under hvilke omstændigheder lovgivning kan knytte retsvirkning til forhold, der går forud for dens kundgørelse. Dansk ret indeholder intet generelt forbud mod at vedtage lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det sker da også i praksis, navnlig på skatte- og afgiftsområdet.

Det fremgår imidlertid af princippet i Grundlovens § 3, 3. pkt., at lovgiver ikke må vedtage lovgivning om konkrete retstvister, hvis det reelt afskærer en ellers nærliggende domstolsprøvelse af et konkret retsspørgsmål.

Tvind-dommen og betalingsrettigheder

Et af de mest kendte eksempler på at lovgivning med tilbagevirkende kraft, kan være i strid med Grundloven, er den såkaldte Tvind-dom. Her lovgav Folketinget mod navngivne Tvind-skoler, for at stoppe statsstøtten. Da spørgsmålet om Tvind-skolernes tilskudsberettigelse ikke blev afgjort administrativt, men derimod af lovgivningsmagten, afskar det konkret Tvind-skolernes mulighed for domstolsprøvelse, der ellers ville være mulig efter grundlovens § 63. Højesteret afgjorde, at lovgivningsmagten reelt havde ageret den dømmende magt, der afskar Tvind-skolerne en ellers nærliggende domstolsprøvelse af et konkret retsspørgsmål. Derfor var afskæringen af tilskud ugyldig i forhold til de navngivne skoler.

Landbrugsstyrelsen lovforslag er ikke rettet mod navngivne personer eller virksomheder. Alligevel er Landbrugsstyrelsen på nuværende tidspunkt oplyst om de foreliggende konflikter mellem konkursboer og adskillelige pengeinstitutter, der reelt bør afgøres ved domstol.

– Når lovforslaget i sig selv er problematisk og på kant med Grundloven, forekommer det usædvanligt, at høringsfristen alene rækker til 18. december 2017, dvs. inden for en uge fra offentliggørelse. Endnu mere usædvanligt er det, at hverken Danske Advokater eller Certificerede Insolvensadvokat fremgår af høringslisten. Det er kritisabelt, at så store interesseorganisationer i de foreliggende spørgsmål ikke gives en anledning til at kommentere på indholdet, siger Jens Axel Kruchov.

Det er relevant for landbrugere, hvilket system, der skal benyttes, når betalingsrettigheder skal pantsættes. Tinglysningsafgiften er væsentlig mere omkostningstung end gebyr ved notering hos Landbrugsstyrelsen. Derfor er lovforslaget i sig selv sympatisk og velkomment i landbruget, men juridisk er forslaget tvivlsomt, mener STORM Advokatfirma.