
Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling
19. januar 2026
2 minutters læsetid
Emner


Når skifteretten indleder en rekonstruktionsbehandling, udløser det en række juridiske konsekvenser, de såkaldte retsvirkninger, jf. konkurslovens § 12 og følgende. Reglerne skal beskytte både virksomheden og kreditorerne, mens der arbejdes på en løsning.
Ledelsen mister retten til at foretage væsentlige økonomiske dispositioner uden rekonstruktørens samtykke. Det betyder bl.a., at virksomheden ikke uden videre kan:
Betaling af gammel gæld må kun ske, hvis det er nødvendigt for at undgå tab, ellers kan det blive omstødt.
Med konkurslovens § 12c indføres et fyldestgørelsesforbud, som midlertidigt beskytter virksomheden mod tvangsindgreb. Kreditorerne kan derfor ikke foretage udlæg eller kræve betaling i perioden. Det giver virksomheden den nødvendige arbejdsro til at arbejde med rekonstruktionsplanen.
Rekonstruktøren bliver en nøgleperson i processen. Hvis ledelsen ikke samarbejder loyalt, eller selv er en del af problemet, kan skifteretten beslutte, at rekonstruktøren overtager hele ledelsen af virksomheden.
Rekonstruktionsbehandlingen sikrer også virksomhedens relationer. Gensidigt bebyrdende aftaler, som eks. lejekontrakter eller leverandøraftaler, kan som udgangspunkt ikke opsiges alene, fordi virksomheden er under rekonstruktion. Det beskytter den daglige drift og relationer til nøglepartnere.

Virksomheden er forpligtet til at:
Skifteretten fører tilsyn med hele processen og kan gribe ind, hvis rekonstruktøren ikke lever op til sit ansvar.
Vi rådgiver både virksomhedens ledelse og kreditorer om retsvirkningerne, deres praktiske betydning og de handlemuligheder, der ligger i reglerne. Kontakt os, hvis du vil have overblik over, hvad rekonstruktionsbehandling betyder for netop din situation, og hvordan du bedst navigerer i processen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

