Byggevirksomheder har store udfordringer med likviditeten. Det skyldes bl.a. stigende priser på materialer, forsyningsproblemer og stigende renter.
Derfor er det vigtigt at søge professionel rådgivning fra erfarne og specialiserede advokater - før det er for sent.
Før det ender med konkurs, skal mulighederne for en rekonstruktion eller et salg af virksomheden afklares.
Kontakt os allerede i dag og hør om dine muligheder for at komme godt videre.
Ifølge Dansk Industris seneste byggeprognose, ventes aktiviteten i bygge-og anlægsbranchen at bremse op. Det skyldes væsentlige udfordringer med prisstigninger på materialer, mangel på arbejdskraft og forsyningsproblemer og de stigende renter.
Samtidig viser en analyse fra SMVdanmark, at dækningsgraden for bygge- og anlægsvirksomhederne ligger på 24 procent, hvilket ifølge organisationen er historisk lavt. Hver tredje virksomhed forventer enten et dårligere eller meget dårligere resultat i 2022 sammenlignet med 2021.
Af andre hovedpointer fra analysen kan nævnes, at udgifter til byggematerialer er over de seneste 2 år steget med 18 procent, samt at hver tredje omsætningskrone er bundet i en fastpriskontrakt for året 2022.
Hvis du bl.a. oplever disse symptomer
Har du følgende muligheder
Vi ser, at der er særlige udfordringer for byggebranchen, der tilsammen udgør en farlig cocktail.
Udfordringer
Henrik Staun var direktør i og ejer af Lund & Staun A/S, der var en af Nordjyllands største byggevirksomheder med over 80 ansatte.
Men, det gik galt, og Lund & Staun gik konkurs.
For Henrik var skammen, og hvad folk tænkte om ham, noget af det værste, da han måtte kaste håndklædet i ringen. Det, og så ansvarsfølelsen over for medarbejderne.
I denne video fortæller han om oplevelsen og om, at der et liv efter konkursen.
Prisstigninger på materialer har ramt byggevirksomhederne hårdt. Således er priserne steget med raketfart siden 4. kvartal 2020 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
En sådan prisstigning på materialer udfordrer byggebranchen, da mange byggevirksomheder har indgået fastpriskontrakter med bygherre.
Ifølge Dansk Industri, er det priserne på jern og stål, træ, tømmer og betonelementer, der især trækker priserne for byggematerialer opad.
De voldsomme stigninger i energiprisen slår også igennem i byggebranchen, da både produktion, import og transport er blevet dyrere.
Når materialepriser stiger, er det vigtigt at tage højde for dette i sine entreprisekontrakter.
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/byg42
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en drøftelse af din virksomhed og dens udfordringer. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.