Uddannelse
Cand.jur., Aalborg Universitet, 2014
Beskikket som advokat 2017
Jeg er uddannet jurist, Cand. Jur. ved Aalborg Universitet i 2014.
Efter endt uddannelse har jeg arbejdet som advokatfuldmægtig i et mindre lokalt advokatfirma i Nordjylland fra 2014-2015.
Siden 2015 har jeg været ansat i STORM Advokatfirma, først som advokatfuldmægtig og senere som advokat fra 2017, hvor jeg blev beskikket som advokat af justitsministeriet.
Siden 2014 har jeg arbejdet specialiseret indenfor familie- og arveret, hvilket jeg udelukkende beskæftiger mig med i dag.
Jeg har samtidig et bredt kendskab til flere retsområder og har således rådgivet både erhvervsdrivende og private klienter, herunder har jeg særligt beskæftiget mig med fast ejendom og rådgivning af private klienter indenfor f.eks. køb og salg af fast ejendom.
Inden for familie- og arveret rådgiver jeg blandt andet om udarbejdelse af testamenter, fremtidsfuldmagter, samejeoverenskomster samt dødsbobehandling.
Jeg har stor erfaring med at føre retssager indenfor familieretten, herunder særligt sager om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Endvidere bistår jeg klienter i forbindelse med sager om separation eller skilsmisse, ægtefællebidrag, bodeling i forbindelse med skilsmisse eller separation samt sager om samlivsophævelse.
I min rådgivning og behandling af sager lægger jeg stor vægt på, at mine klienter føler sig trygge og kan komme bedst muligt videre når der sker ændringer i familielivet, hvilket er særligt vigtigt inden for det familieretlige område, som altid vedrører problemstillinger af stor betydning for den enkelte.
Jeg er medlem af Danske Familieadvokater og samarbejder med Det Gode Testamente.