Er din virksomhed udfordret med tilbagebetaling af coronalån?

11. maj 2023
2 minutters læsetid
tilbagebetaling af coronalån

En del virksomheder er udfordret på økonomien efter udløbet af fristen for at betale det sidste coronalån tilbage er udløbet. Læs her om, hvad du som virksomhedsejer kan gøre i den situation

Danske virksomheder lånte i alt 36,4 mia. kr. under coronakrisen i 2020 og 2021, og fristen for tilbagebetaling af det sidste coronalån, nemlig A-skattelån 5, var d. 1. maj 2023.

Mange brancher er i forvejen presset på likviditeten, og for særligt mange handelsvirksomheder, byggevirksomheder, industrivirksomheder og restauranter, holder det hårdt med økonomien.

Hvad sker der, hvis min virksomhed ikke har betalt?

Skattestyrelsen udsender i disse dage rykkerbreve med en ny frist for tilbagebetaling af lånet eller oprettelse af betalingsordning for tilbagebetaling. Sidstnævnte forudsætter, at din virksomhed opfylder en række betingelser, som du kan læse mere om hos Skat. Sker det ikke inden for fristen, bliver gælden sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen vurderer, hvilke inddrivelsesskridt der er mest egnet henset til virksomhedens konkrete forhold. Gældsstyrelsen kan bl.a. indgive en begæring om konkurs til skifteretten.

Sagsbehandlingstiden hos Gældsstyrelsen varierer fra sag til sag, men du skal forberede dig på, at en konkursbegæring måske kan være på trapperne, hvis du ikke har haft mulighed for at betale.

Hvad kan du gøre?

Hvis din virksomhed ikke har mulighed for at betale skattelånet med det samme og ikke opfylder betingel-serne for en betalingsordning på skattekontoen, får Gældsstyrelsen til opgave at inddrive gælden.

Det er vores anbefaling, at du straks danner dig et overblik over virksomhedens økonomiske fremtid, både på kort sigt og på lidt længere sigt, samt undersøger muligheden for kredit i din bank. Et overblik over din virksomheds økonomi er afgørende for, hvilken fremtid der er for din virksomhed. I visse tilfælde er det muligt at lave aftale med Gældsstyrelsen om en korterevarende afdragsordning, f.eks. over tre måneder, og det stiller krav til dit overblik over virksomhedens situation, og særligt til fremtidige indtægter og udgifter.

Kan der ikke laves en aftale med Gældsstyrelsen, vil virksomhedens fremtid med stor sandsynlighed indeholde en rekonstruktions- eller konkursbehandling. Hvis din virksomhed er i økonomisk krise, er det vigtigt at du er opmærksom på begrebet håbløshedstidspunkt, som sætter grænser for, hvornår du har pligt til at stoppe driften af din virksomhed.

Vi kan bistå din virksomhed i dialogen med Gældsstyrelsen, og vi har stor erfaring med rådgivning til kriseramte virksomheder omkring omstrukturering, rekonstruktion og konkurs.

Kontakt en af vores specialiserede advokater allerede i dag.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
cross