Har man haft delingsformue under ægteskabet, skal der i forbindelse med en skilsmisse eller separation foretages en bodeling , hvor der som udgangspunkt sker en lige deling af den nettoformue, som hver ægtefælle ejer.
For pensionsopsparinger gælder der dog særlige regler. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke sker en lige deling af jeres pensionsopsparinger i tilfælde af skilsmisse eller separation. Der kan dog være visse pensionsordninger der skal deles, ligesom der gælder særlige regler om, at den ægtefælle der har den mindste pensionsopsparing har ret til en kompensation.
Udgangspunktet er, at hver ægtefælle uden deling beholder sin egen pensionsopsparing, hvis ordningen er rimelig.
En pensionsordning anses som udgangspunkt som rimelig, hvis ordningen er sædvanlig for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.
Dette betyder, at lønmodtageres pensionsordninger, der svarer til, hvad der følger af en overenskomst, f.eks. vil betragtes som rimelige, og dermed som udgangspunkt ikke skal deles.
Hvis den ægtefælle der har den største pensionsopsparing har en rimelig pensionsordning som led i sit arbejde og som er sædvanlig for den pågældendes situation, men samtidig har sparet ekstra op til pension privat, da vil udgangspunktet være, at den private ekstra opsparing til pension skal indgå i delingen i tilfælde af skilsmisse eller separation.
Der kan både være tale om en separat ekstra opsparing, f.eks. i et pengeinstitut, men det kan også være den situation, at ægtefællen har indbetalt ekstra til sin pension som led i sit arbejde i et sådan omfang, at det ikke kan betragtes som en rimelig ordning.
For at tage stilling til om den dårligst stillede ægtefælle har ret til en kompensation, skal det først og fremmest afklares om der er en ekstra opsparing til pension, som den bedst stillede ægtefælle skal dele.
Er den dårligst stillede ægtefælle herefter urimeligt stillet pensionsmæssigt, eller har ægtefællen været uden for arbejdsmarkedet af hensyn til familien, kan der være mulighed for en kompensation.
Der findes to former for kompensation; fællesskabskompensation og rimelighedskompensation.
En fællesskabskompensation kan være en mulighed for den ægtefælle med den mindste pensionsordning, såfremt vedkommende har været udenfor arbejdsmarkedet – eller arbejdet på nedsat tid – i længere perioder, som følge af hensyn til familien, og dermed har sparet mindre op til pension i de perioder.
Det er en forudsætning for at få en fællesskabskompensation, at grunden til man har været udenfor arbejdsmarkedet eller på nedsat tid er af hensyn til familien. Det kan ofte være situationer, hvor der er behov for, at den ene ægtefælle er mere hjemme hos børnene, mens den anden ægtefælle har et mere tidskrævende arbejde.
Der er ikke grundlag for en fællesskabskompensation, hvis man efter eget valg har arbejdet på deltid, hvis det ikke er sket af hensyn til familien.
En rimelighedskompensation er en kompensation der kan tilkendes en ægtefælle, der er urimeligt ringe stillet pensionsmæssigt.
Det er et krav, at der er stor forskel i ægtefællernes pensionsordninger, at ægteskabet har været længerevarende, og at den dårligst stillede ægtefælle er urimeligt ringe stillet pensionsmæssigt.
Reglerne om deling af pensioner kan være svære på forhånd at gennemskue for den enkelte ægtefælle. Vi anbefaler derfor, at I tager stilling på forhånd, så I ikke risikerer en uenighed, hvis I skulle gå fra hinanden.
Ved at oprette en ægtepagt kan I aftale, hvordan I ønsker jeres pensioner skal deles. I kan både aftale, at der ikke skal ske nogen deling af pensionerne, eller I kan aftale at jeres pensioner skal deles lige i tilfælde af skilsmisse eller separation.
Står du over for en skilsmisse, anbefaler vi, at du kontakter en specialiseret familieadvokat der kan hjælpe med deling af økonomien, herunder rådgivning om deling af pensionsordninger.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.