Mange vælger at benytte en advokat til bodelingen i forbindelse med en separation eller skilsmisse, og det er med til at sikre det bedst mulige overblik, inden der træffes en beslutning eller indledes forhandlinger mellem ægtefællerne omkring bodeling.
STORM Advokatfirma kan være din erfarne rådgiver i processen.
Det er vigtigt, at du rådfører dig med en advokat tidligt i forløbet i en bodeling – også selvom I er enige – for at sikre dig, at du er bekendt med alle dine rettigheder. Du kan også kontakte os i forbindelse med udarbejdelse af den endelige skriftlige aftale, der kaldes ”bodelingsoverenskomst”, så du er sikker på, at aftalen tager højde for alt, hvad I ejer.
Som udgangspunkt indgår alt, hvad man som ægtefæller ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, i delingsformuen. Ifølge lovgivningen skal denne formue deles lige i tilfælde af skilsmisse eller separation. Delingsformuen, som skal indgå i bodelingen, kaldtes tidligere fælleseje.
Visse personlige rettigheder indgår dog ikke i formuedelingen ved skilsmisse. Dette gælder f.eks. beløb modtaget som personskadeerstatning, der ikke indgår i en bodeling under forudsætning af, at beløbet er holdt adskilt fra øvrig formue og ikke er forbrugt. Pensionsopsparinger indgår som udgangspunkt heller ikke i delingsformuen, medmindre der er tale om en ekstra opsparing, som er opsparet af midler fra delingsformuen. Du kan læse mere om deling af pensioner nedenfor.
Særeje indgår ikke i en bodeling, da særejet ikke er omfattet af delingsformuen. Særeje skal mellem ægtefællerne aftales i form af en underskrevet og tinglyst ægtepagt.
Inden du tager stilling til, hvordan jeres formue skal deles, er det derfor helt afgørende, at du har et overblik over, hvilke dele af jeres formue, der er delingsformue og derfor skal indgå i delingen. Det er også helt afgørende, at du har overblik over, hvordan jeres aktiver og passiver værdiansættes i bodelingen.
Har man haft delingsformue under ægteskabet, skal der i forbindelse med en skilsmisse eller separation som udgangspunkt ske en deling af den nettoformue, som hver ægtefælle ejer. I tilfælde af en bodeling, hvor der har været tale om et meget kort ægteskab og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan reglerne om ligedeling efter en konkret vurdering fraviges. Der sker dermed en skæv fordeling i bodelingen.
I forbindelse med bodeling efter skilsmisse eller separation skal der også tages stilling til, hvem der skal beholde (udtage) hvilke aktiver, f.eks. en fast ejendom.
Er der uenighed om bodelingen, og kan I ikke blive enige eventuelt i samarbejde med hver jeres advokater, er det i forbindelse med separation eller skilsmisse, Skifteretten der behandler bodelingen. Skifteretten udpeger da en advokat som bobehandler, som herefter skal sørge for, at delingen af fællesejet sker efter lovgivningens regler, og at der i bodelingen foretages korrekte værdiansættelser.
Er der kun et enkelt spørgsmål, som I ikke kan blive enige om, kan en sag, i stedet for behandling af sagen hos bobehandler, indbringes for domstolene. Det gælder f.eks., hvis man kun er uenige om deling af pensionerne eller deling af et enkelt aktiv.
Nedenfor kan du læse mere om nogle af de vigtige regler for bodeling ved skilsmisse eller separation, som også gælder, såfremt der er behov for hjælp fra Skifteretten med bodelingen.
Formuefællesskabet ophører ved udløbet af det døgn, hvor Familieretshuset har modtaget anmodning om separation eller skilsmisse. Det betyder, at de aktiver og passiver, du og din ægtefælle ejer denne dag, og som tilhører delingsformuen, skal indgå i bodelingen.
Vi bliver ofte spurgt, om der er en tidsfrist for bodeling. Der er ikke en præcis frist for, hvornår bodelingen skal være gennemført, men du bør generelt ikke udvise passivitet i din bodeling gennem længere tid, da det kan få konsekvenser efter en længere periode. Mange tror, at bodelingen skal være gennemført, inden endelig separation eller skilsmisse. Dette er ikke tilfældet. Du behøver derfor ikke at være enig med din ægtefælle om bodeling, før separation eller skilsmisse er gennemført hos Familieretshuset. Derimod er det væsentligt, at I er enige om vilkårene for skilsmissen eller separationen, herunder om der skal betales et ægtefællebidrag.
Der skal ske en opgørelse af hver ægtefælles aktiver og passiver. I forbindelse med separation eller skilsmisse omfatter bodeling således f.eks. hus, andelsbolig, værdipapirer, aktier, kontanter, bil, båd, evt. firma eller virksomhed og indbo m.m.
Opgørelsen af formuen kaldes ægtefællens bodel. Såfremt én af jer eller I begge har en positiv bodel, skal formuen deles. Har én af jer eller I begge derimod gæld, der overstiger aktivernes værdi, skal gælden ikke deles. Du hæfter nemlig ikke for din ægtefælles gæld, men kun for den gæld. du selv har stiftet eller stiftet sammen med din ægtefælle.
Du skal være særligt opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alt gæld, I hver især har ret til at fratrække i opgørelsen, inden I deler med hinanden.
Begge ægtefællers nettobodel udgør tilsammen det samlede fællesbo og skal ligedeles mellem ægtefællerne.
Ved opgørelsen af formuen er det også væsentligt at være opmærksom på eventuelle problemstillinger vedrørende skat i bodelingen, herunder om skat skal indgå som aktiver eller passiver i opgørelsen.
Det er hovedreglen, at den ægtefælle, der ejer et aktiv, har førsteret til at beholde dette aktiv. Det kan dog sagtens være, at I beslutter at dele jeres aktiver på en anden måde end efter jeres ejerforhold. Samtidig skal der tages stilling til, hvem der i bodelingen skal beholde en eventuel fælles fast ejendom.
Begge ægtefællers nettobodel udgør tilsammen det samlede fællesbo og skal lige deles mellem ægtefællerne.
Er værdien af det den ene ægtefælles modtager af aktiver og passiver større end værdien af det, den anden ægtefælle modtager, må forskellen udbetales kontant.
For at kunne dele fællesboet er det derfor også nødvendigt at kende værdien af de enkelte aktiver. Mange ægtefæller bliver, i samarbejde med deres respektive advokater, enige om at få aktiverne vurderet, f.eks. hos en ejendomsmægler, såfremt det drejer sig om en ejendom.
Reglerne om deling af pensioner er komplicerede, og det kan derfor være svært at gennemskue, i hvilket omfang pensioner skal deles ved skilsmisse. Det er derfor vigtigt at rådføre sig hos en advokat, der er specialist i reglerne om pensioner i forbindelse med separation og skilsmisse.
Udgangspunktet er, at hver ægtefælle i en bodeling udtager egne pensionsordninger, der må anses som sædvanlige for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. Det betyder, at lønmodtageres pensionsordninger, der svarer til, hvad der følger af en overenskomst, altid vil betragtes som rimelige og dermed som udgangspunkt ikke skal deles. Det kan være en udfordring at vurdere en rimelig pension for en selvstændig erhvervsdrivende, idet der her må ses på, om opsparingen er sædvanlig set i forhold til den pågældende virksomhed.
Har man derimod sparet ekstra op ved siden af sin rimelige ordning, og er man den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle, da kan der være tale om en ordning, der skal indgå i bodelingen.
Hvis ovenstående regler stiller en ægtefælle urimeligt, er der efter loven mulighed for at kræve kompensation udbetalt af den anden ægtefælle.
Først og fremmest kan skifteretten bestemme, at der skal betales en ”fællesskabskompensation” til ægtefællen med den mindste pensionsordning, hvis ægtefællerne, af hensyn til familien, har indrettet sig sådan, at den ene ægtefælle arbejder mindre og dermed har en mindre pensionsordning. Det vil typisk være i situationer, hvor der er behov for at den ene ægtefælle er hjemmegående af hensyn til børnene, mens den anden ægtefælle har et mere tidskrævende arbejde eller et arbejde med meget rejseaktivitet. Mange betingelser skal være opfyldt. Hvorvidt betingelserne er opfyldt kan derfor være vanskeligt på forhånd at gennemskue for parterne. Kompensationen fastsættes ud fra en betragtning om, at begge parter har bidraget til, at den ene ægtefælle kunne oparbejde en større pensionsordning.
Hvis der ikke er grundlag for en fællesskabskompensation, kan der være grundlag for en ”rimelighedskompensation”. Reglen skal opsamle de tilfælde, hvor en ægtefælle stilles urimeligt ringe i pensionsmæssig henseende.
Samtidig skal andre krav være opfyldt. Eksempelvis skal ægteskabet have været af længere varighed. Der beregnes herefter en andel af den bedst stillede ægtefælles pension, som skal udbetales til den dårligst stillede ægtefælle.
Når der er enighed om bodelingen, bør der laves en klar aftale om en endelig bodeling. Denne aftale kaldes en bodelingsoverenskomst. Det er vigtigt at have en klar aftale, som tager højde for delingen af samtlige aktiver og skattemæssige forhold, da I dermed kan undgå, at der senere bliver tvivl om, hvad I har aftalt.
Der er ikke formkrav til en bodelingsoverenskomst, men det er afgørende, at aftalen tager højde for alle væsentlige forhold vedrørende din og din ægtefælles formue og alle aktiver. Mange efterspørger en blanket til bodeling eller en skabelon til aftale om bodeling. Her er det væsentligt at have sig for øje, at alle aftaler bør udarbejdes specifikt til din konkrete situation.
Såfremt der i forbindelse med bodelingen skal overdrages en ejendom, vil man samtidig tinglyse bodelingsoverenskomsten og udarbejde skøde, således at den ene af jer bliver eneejer af ejendommen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
