Uddannelse
Cand.jur. fra Aalborg Universitet, 2014
Beskikket som advokat 2017
Jeg er specialiseret i Familieret og rådgiver klienter inden for alle områder af familieretten, herunder i forbindelse med separation, skilsmisse eller samlivsophævelse, bodeling i forbindelse med skilsmisse eller separation, sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, rådgivning i forbindelse med behov for testamente, ægtepagt eller aftaler om sameje af fast ejendom samt behandling af dødsboer.
I min rådgivning og behandling af sager lægger jeg stor vægt på, at mine klienter føler sig trygge og kan komme bedst muligt videre når der sker ændringer i familielivet, hvilket er særligt vigtigt inden for det familieretlige område, som altid vedrører problemstillinger af stor betydning for klienten.
Jeg sørger for at sikre, at du som klient kender din juridiske stilling og bistår såfremt der skal indgås aftaler i mindelighed. Kan der ikke indgås aftaler i enighed, varetager jeg din sag i Skifteretten eller Retten, hvor jeg er erfaren med at føre retssager inden for det familieretlige område.
Jeg er medlem af Danske Familieadvokater og samarbejder med Det Gode Testamente.