Nu behøver skyldner ikke være til stede i fogedretten

12. juli 2024
2 minutters læsetid
Nu behøver skyldner ikke være til stede i fogedretten

Hvis der skal foretages udlæg i aktiver, er det ifølge nye regler ikke længere et krav, at skyldner skal være til stede i fogedretten. Nye regler har også betydning for størrelsen på kravet i småsager og på fredningsperioden.

Nye regler i retsplejeloven har betydning for inkassoprocessen.

Udlæg uden tilstedeværelse

Som led i processen med at inddrive et skyldigt beløb, vil det ofte være relevant at foretage udlæg i skyldners aktiver, til sikkerhed for tilgodehavendet. Hvis det skyldige beløb ikke betales, vil skyldners aktiver kunne kræves solgt på tvangsauktion.

Før de nye regler trådte i kraft, skulle skyldneren være til stede i fogedretten, for at der kunne tages et udlæg i de fleste aktiver.

Med de nye regler, er det nu muligt at foretage udlæg i aktiver, der er registreret i offentligt registre, selvom skyldneren ikke er mødt i fogedretten. Det kan f.eks. være biler, motorcykler, kapitalandele i danske selskaber og lign.

Dette vil bidrage til en hurtigere inkassoproces.

Fredningsperioden

Fredningsperioden er hævet fra 6 måneder til 12 måneder. Det vil sige, at hvis skyldner bliver erklæret insolvent ved fogedretten, vil der nu gå 12 måneder, før det igen er muligt at forsøge at inddrive det skyldige beløb via fogedretten. Skyldneren bliver erklæret insolvent, når skyldneren overfor fogedretten erklærer ikke at have penge eller aktiver, som kan bruges til at betale det skyldige beløb.

Denne ændring vil forlænge inkassoprocessen, idet der nu vil gå længere tid imellem kreditorerne kan forsøge at inddrive det skyldige beløb. Det vil samtidig give skyldneren længere tid til at komme på fode, hvilket kan øge chancerne for at gælden kan betales.

Småsagsgrænsen hævet

Grænsen for småsager er hævet fra 50.000 kr. til 100.000 kr., hvilket medfører en hurtigere og billigere inkassoproces for krav på op til kr. 100.000 end det tidligere var tilfældet

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte en af STORM Advokatfirmas advokater med speciale i inkasso.

Her kan du oprette din inkassosag online

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Mikkel Anker Pedersen
Mikkel Anker Pedersen
Advokat, Partner
cross