Konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning – når samarbejdet går i hårdknude

29. juli 2026
3 minutters læsetid
Konfliktmægling

Når samarbejdet går i stå

Selv de bedste intentioner kan bryde sammen, når følelser, hverdag og jura kolliderer. I mange sager, hvor forældre går fra hinanden, bliver kommunikationen mellem forældrene præget af mistillid, frustration og gamle konflikter.

Her kan børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling gøre en afgørende forskel.

Hos STORM Advokatfirma oplever vi ofte, at forældre får løst fastlåste uenigheder, når de får professionel hjælp til at genoprette dialogen og dermed beskytte barnet.

Hvad siger loven?

Ifølge Forældreansvarsloven § 32 har Familieretshuset pligt til at tilbyde rådgivning og mægling, når forældre ikke kan blive enige om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Formålet er at hjælpe jer med at finde frivillige løsninger, før sagen bliver juridisk, hvor andre træffer afgørelsen.

Det betyder, at myndighederne forsøger at få jer til at samarbejde, før der træffes afgørelser, fordi forskning viser, at børn trives bedst, når forældrene selv tager ejerskab over løsningen.

Hvad er børnesagkyndig rådgivning?

Børnesagkyndig rådgivning gives af fagfolk med psykologisk eller pædagogisk baggrund, som har særlig indsigt i børns udvikling. Samtalerne handler ikke om jura, men om barnets trivsel og relationer.

Rådgivningen kan eks. hjælpe med at:

  • Forstå barnets reaktioner på forældrenes brud
  • Tale om, hvordan I som forældre kan samarbejde
  • Finde fleksible løsninger, der passer til barnets behov
  • Skabe ro, så barnet ikke bliver midtpunkt i konflikten

Hos STORM Advokatfirma anbefaler vi ofte denne form for rådgivning som første skridt, fordi det både hjælper barnet og styrker din position som ansvarlig forælder.

Hvad er konfliktmægling?

Konfliktmægling er en mere målrettet proces, hvor en neutral mægler hjælper jer med at finde konkrete aftaler om eks. samvær, ferie og kommunikation. Det handler ikke om at finde skyld, men om at finde løsninger.

Mæglingen kan foregå i Familieretshuset eller med en privat advokat som mægler.

Hos STORM Advokatfirma tilbyder vi rådgivning om, hvordan du bedst muligt forbereder dig på en konfliktmægling.

Drøft din sag og muligheder med os

Kontakt Louise
22 91 36 07
Alle ugens dage: 8.00 - 16.00
Bliv ringet op
Louise Holm Sørensen

Hvornår giver konfliktmægling mening?

Mægling og rådgivning kan gøre en forskel, hvis:

  • I begge ønsker at finde en løsning uden retssag
  • I stadig kan tale sammen, men samtalen går i ring
  • I vil tage hensyn til barnet, men er uenige om praktikken
  • I vil undgå, at sagen eskalerer til Familieretten

Er tilliden derimod helt væk, eller er der tale om vold, misbrug eller manipulation, kan sagen i stedet gå direkte til Familieretten. Her hjælper vi dig med at beskytte både dig og barnet gennem de rette juridiske skridt.

Fordelene ved at finde løsninger selv

Når forældrene selv når frem til en aftale, har den større holdbarhed, og barnet oplever færre konflikter. Det sparer også tid, penge og følelsesmæssig belastning.

Vi hjælper dig med at forberede mæglingen, så du møder velforberedt og med overblik.

Sådan hjælper vi

Vi ved, hvor svært det er at genopbygge samarbejdet, når man står midt i en skilsmisse. Derfor arbejder vi altid med fokus på ro, respekt og barnets bedste.

Hos STORM Advokatfirma får du både juridisk rådgivning og forståelse for de menneskelige mekanismer, der ofte spænder ben for dialogen.

Vi hjælper dig med at finde en vej frem uden at miste fodfæstet.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Louise Holm Sørensen
Louise Holm Sørensen
Advokat (L), Partner

Mere om samme emne

cross