Samvær

Når I går fra hinanden, skal der tages stilling til, hvor meget tid jeres barn skal tilbringe med jer hver især. Spørgsmålet om samvær afspejler dels barnets ret til samvær med begge forældre og dels barnets behov for at have regelmæssig kontakt til begge sine forældre.

Det er jeres fælles ansvar at sikre, at jeres barn har kontakt til begge forældre, og at samværet fungerer for både barnet og jer.

Kontakt en erfaren advokat med speciale i samværssager 

Uanset om du er bopæls- eller samværsforælder, er det en fordel at kende samværsreglerne, hvis der er uoverensstemmelser herom. Vi anbefaler derfor, at du kontakter en advokat med speciale inden for området, så du sikres at få den bedst mulige rådgivning til det videre forløb i netop din og dit barns sag.

Samvær og ferie

Samvær i ferier, herunder fordeling af mærkedage, placering af ferien og samvær i udlandet, er blot nogle af de punkter, som ofte giver anledning til uoverensstemmelser mellem forældre ved aftaler om samvær og ferieafholdelse.

Som overordnet hovedregel gælder, at bopælsforælderen ikke må placere ferie med barnet uden for almindelige ferie- og helligdagsperioder (skoleårets sommer-, efterårs-, jule-, vinter- og påskeferie), hvis dette vil påvirke barnets samvær med samværsforælderen. Hvis I som forældre imidlertid selv aftaler det, er der intet til hinder herfor.

Hvis bopælsforælderen ønsker at afholde ferie med barnet på et tidspunkt uden for den almindelige ferie- og helligdagsperiode, hvor det vil påvirke samværet med samværsforælderen, skal bopælsforælderen indlevere ansøgning til Familieretshuset om bortfald af det samvær, som falder på samme tidspunkt, som den ønskede ferieperiode. Familieretshuset meddeler efter fast praksis imidlertid alene bortfald af samværet, hvis det er særligt velbegrundet.

Omvendt gælder det, at hvis bopælsforælderen ønsker at afholde ferie med barnet på et tidspunkt inden for den almindelige ferie- og helligdagsperiode, og hvor der ikke foreligger nogen afgørelse eller aftale om feriesamvær med samværsforælderen, er bopælsforælderen berettiget til at placere ferien i denne periode, uanset om det vil påvirke samværet med samværsforælderen.

For så vidt angår muligheden for afholdelse af feriesamvær i udlandet, kan dette også volde problemer. Hvis I som forældre har fælles forældremyndighed, kan I hver især rejse til udlandet med jeres barn, uden at dette er betinget af et samtykke fra den anden forælder.

Hvis i derimod er uenige om spørgsmålet om forældremyndighed eller bopælsforælderen har fuld forældremyndighed, kræver udrejse til udlandet den bopælsforælderens samtykke. Familieretshuset kan dog under visse omstændigheder bevilge samtykke, såfremt der alene er eksempelvis er tale om en kortere ferierejse eller familiebesøg.

Kontaktbevarende samvær

Hvis I ikke har en samværsaftale og I ikke kan blive enige herom, og samværsforælderen tilmed ikke har nogen form for samvær med barnet, kan samværsforælderen anmode Familieretshuset om at træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær med henblik på at sikre en løbende kontakt med den forælder, som barnet har fået afbrudt kontakten til. Det kan f.eks. være relevant umiddelbart efter en samlivsophævelse.

Hvis samværsforælderen allerede har samvær med barnet, eller der foreligger en gyldig samværsaftale, vil Familieretshuset normalt afslå en ansøgning om kontaktbevarende samvær, da der allerede er kontakt mellem forælderen og barnet. Samværsforælderen kan i den situation i stedet søge om almindeligt midlertidigt samvær, indtil der træffes en endelig afgørelse i sagen vedrørende samværet.

Idet Familieretshuset alene kan træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær, vil den derfor kun være gyldig under sagens behandling i Familieretshuset eller Familieretten, indtil der foreligger en endelig afgørelse om samværsordningen.

Omfanget af kontaktbevarende samvær mellem barnet og samværsforælderen afhænger af barnets alder og fastsættes derfor som et standardiseret minimumssamvær. Reglerne herfor kan du finde på Familieretshusets hjemmeside.

Læs mere

Svar: Typisk har barnet bopæl ved én af forældrene, mens den anden forælder har samvær med barnet. Bopælsforælderen er dermed den af jer, som barnet har folkeregister adresse hos, hvorimod den anden forælder er samværsforælder. Hvis I har aftalt en såkaldt deleordning, hvor barnet befinder sig lige meget ved hver af jer, taler man stadig om bopæls- og samværsforældre.

Svar: Udgangspunktet er, at kun I som barnets forældre kan kræve samvær med jeres barn.

Foruden forældres ret til samvær, giver Forældreansvarsloven dog mulighed for, at andre nærtstående end forældre til barnet kan ansøge om samvær med barnet. Dette vil eksempelvis være muligt, hvis den ene eller begge forældre er døde, en forælder er ukendt, eller hvis der alene er samvær i meget sparsomt omfang med samværsforælderen.

Det vil typisk være bedsteforældre eller andre med en i forvejen bestående familiær tilknytning til barnet, som ansøger om samvær i sådanne situationer.

Der kan derfor ikke opstilles en konkret regel for, hvor meget samvær bedsteforældre eller andre nært beslægtede har ret til.

Svar: Når I går fra hinanden, skal der tages stilling til, hvor barnet skal bo, og hvor meget samvær barnet skal have med den af jer, som barnet ikke har bopæl hos. Det er jeres fælles ansvar, at jeres barn får en god og regelmæssig kontakt med jer begge, og at dagligdagen hænger sammen i forhold til barnets skole/institution, venner, fritidsaktiviteter og familie.

Hvis I er enige om omfanget af samværet, kan I som forældre som udgangspunkt selv indgå en aftale om, hvor barnet skal bo, og hvordan omfanget af samværet skal fastsættes. Der gælder som udgangspunkt ikke nogle regler for omfanget af barnets samvær med den af jer, som barnet ikke har bopæl hos, og I kan derfor frit indgå den samværsaftale, som I tilsammen vurderer er bedst for jeres barn. Samværet kan dog maksimalt være 7 dage ud af en periode på 14 dage hos samværsforælderen – også kaldet en deleordning.

Hvis I derimod ikke kan nå til enighed om en samværsordning, kan I anmode Familieretshuset om hjælp til at nå frem til en fælles samværsaftale ved brug af børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Hvis I med Familieretshusets hjælp fortsat ikke kan nå til enighed om en aftale om samvær, kan Familieretshuset eller Familieretten træffe en afgørelse om samvær ud fra en konkret vurdering af, hvad der skønnes at være bedst for netop jeres barn. Hvis der er tale om en enkel sag, vil Familieretshuset træffe afgørelsen, hvorimod sagen oversendes til Familieretten, hvis der er tale om en kompleks sag, hvor en afgørelse kan få indgribende betydning for barnet.

Hvis Familieretten i forvejen behandler spørgsmålet om forældremyndighed eller barnets bopæl, vil spørgsmålet om samværsordning dog automatisk overgives til Familieretten.

Svar: Hvis I er enige om samværet og hvor barnet skal have bopæl er der ikke et krav om, at en aftale skal være skriftlig. Hvis I senere bliver uenige om samværet er det dog væsentligt med en skriftlig aftale.

Vi anbefaler derfor, at der altid indgås en skriftlig aftale, så I har styr på, hvad I konkret har aftalt og således kan holde jer til den skriftlige aftale i tilfælde af uenighed om samværet. En sådan aftale bør eventuelt udarbejdes i samarbejde med en advokat, så det sikres, at aftalen er holdbar.

Svar: Hvis I allerede selv har fastsat en samværsordning eller Familieretshuset har fastsat en samværsordning, og I ønsker denne ændret, kan I frit gøre dette, når blot I er enige herom. I behøver derfor som udgangspunkt ikke at inddrage Familieretshuset, hvis I ønsker ændring af samvær.

Hvis alene én af jer ønsker ændringer i den gældende samværsaftale, kan den af jer, som ønsker ændringen, ansøge Familieretshuset om hjælp hertil.

Svar: Hvis jeres barn er fyldt 10 år, kan barnet anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om eksempelvis ændring af bopæl eller samvær.

At barnet er berettiget til at udtale sig, er dog ikke ensbetydende med, at barnet konkret selv bestemmer, hvor det vil have bopæl, eller hvor meget samvær, der skal fastsættes med samværsforælderen. Familieretshuset skal under alle omstændigheder inddrage barnets perspektiv og fastsætte samværet ud fra barnets bedste.

 

Svar: I har som forældre begge et fælles ansvar for at få samværsordningen til at fungere. Det gælder uanset, om samværsordningen er indgået som en aftale mellem jer, eller om det er Familieretshuset eller Familieretten, som har fastsat ordningen.

Hvis Familieretshuset har fastsat samværsordningen, og bopælsforælderen nægter at udlevere barnet eller på anden måde foretager hindring af samværet mellem barnet og samværsforælderen, kan samværsforælderen anmode Familieretten om hjælp til udlevering af barnet.

Det er ikke alene samværsforælderen, som kan være udsat for, at samværet ikke overholdes. Hvis samværsforælderen eksempelvis ikke henter barnet på det tidspunkt, hvor samværet er fastsat til, kan samværet ikke gennemtvinges, uanset om I har indgået en skriftlig samværsaftale. Samværet kan derfor ikke gennemtvinges over for dén, som ikke ønsker samværet.

Svar: Hvis bopælsforælderen ikke udleverer barnet til det aftalte tidspunkt, har samværsforælderen som udgangspunkt ret til automatisk erstatningssamvær. Dette gælder både ved bopælsforælderens nægtelse af udlevering af barnet, men også i tilfælde af eksempelvis barnets sygdom.

Erstatning for samvær betyder, at samværsforælderen får ret til samvær i den efterfølgende uge på samme tidspunkt og samme sted i samme omfang, som oprindeligt aftalt. Dette forudsætter imidlertid, at samværsforælderen straks giver bopælsforælderen besked om, at vedkommende ønsker at gøre brug af retten til erstatningssamværet.

Retten til automatisk erstatningssamvær gælder udelukkende for det løbende samvær. Det vil således ikke gælde for samvær i ferie og helligdage.

 

Svar: Ligesom I har et fælles ansvar for at få samværsordningen til at fungere, har I også et fælles ansvar for at hente og bringe jeres barn ved samvær. I skal derfor selv tilrettelægge transport uden inddragelse af Familieretshuset.

I forlængelse af ovenstående diskuteres det også ofte, hvem der skal betale transport ved samvær. Ligesom med tilrettelæggelsen af transporten, skal I som udgangspunkt også hver især afholde egne udgifter i forbindelse med samvær og til transport af jeres børn i den forbindelse. Du har i visse situationer dog mulighed for at søge dine transportudgifter delvist dækket, hvis eksempelvis din indtægt er lav. Du kan rette henvendelse til din kommune herom.

 

Ønsker du at drøfte en sag?

Det er altid uforpligtende at henvende sig til os og få foretaget en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Lene Marie Braad
    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    Copyright © 2022 STORM Advokatfirma P/S
    magnifiercross