Kontaktbevarende samvær

Kontaktbevarende samvær

Bliv kontaktet af en familieadvokat

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Louise Holm Sørensen
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Hvad betyder kontaktbevarende samvær?

Som forældre har I et fælles ansvar for at sikre, at jeres barn har kontakt til jer begge, og at samværet også fungerer for både barnet og jer. Det gælder også, selvom I har en verserende sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær i Familieretshuset, da kontakten skal sikres løbende.

Hvis kontakten afbrydes mellem barnet og den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, har samværsforælderen mulighed for at søge om fastsættelse af samvær og midlertidigt kontaktbevarende samvær gennem Familieretshuset for at sikre kontakten mellem barnet og forælderen.

Betingelser for fastsættelse af kontaktbevarende samvær

Reglerne om midlertidigt kontaktbevarende samvær gælder kun, hvis samværsforælderen, som barnets kontakt er afbrudt til, sørger for at søge om fastsættelse af samværet hurtigt, når kontakten afbrydes.

Familieretshuset kan efter ansøgning fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær i de situationer, hvor samværet mellem barnet og samværsforælderen lige er blevet afbrudt, eller at der frem til den afbrudte kontakt har været samvær mellem barnet og forælderen efter en aftale mellem forældrene, som ikke kan tvangsfuldbyrdes ved Familieretten.

Hvis der mellem forældrene har været en aftale eller afgørelse/dom, som kan tvangsfuldbyrdes, skal samværsforælderen i stedet anlægge en tvangsfuldbyrdelsessag direkte ved Familieretten med henblik på at få barnet udleveret i overensstemmelse med aftalens eller afgørelsens/dommens indhold.

Udover ovenstående er det en betingelse for fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær, at der ikke må være begrundet tvivl om, at fastsættelse af samværet er til barnets bedste. Der indgår dermed altid et skøn i forhold til den konkrete situation om, hvorvidt samværet er til barnets bedste.

Når en forælder ansøger om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær, skal Familieretshuset inden for en frist på tre uger træffe en afgørelse. Fristen regnes fra ansøgningstidspunktet.

Omfanget af kontaktbevarende samvær

Når Familieretshuset har truffet afgørelse om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær, bliver det kontaktbevarende samvær fastsat som et standardiseret minimumssamvær, hvor der tages udgangspunkt i barnets alder. Et standardiseret minimumssamvær betyder, at det er faste tider for samværet baseret på barnets alder, og det er dermed ikke Familieretshuset, der går ind og bestemmer, hvor meget samværet kan være. Det standardiserede minimumssamvær er således udelukkende for at sikre kontakten mellem barnet og den forælder, hvortil kontakten er blevet brudt.

De faste rammer for det standardiserede minimumssamvær er følgende:

  • Børn under 1 år: Samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
  • Børn mellem 1 og 3 år: Samvær kl. 10-17 hver anden lørdag eller søndag samt kl. 16-18 en hverdag i den modsatte uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
  • Børn mellem 4 og 6 år: Samvær hver anden weekend fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17. Børn på 7 år og opefter: Samvær hver anden weekend fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.

Hvordan ansøges om kontaktbevarende samvær?

Når der indleveres ansøgning om samvær, kan der samtidig ansøges om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær.

Vi anbefaler, at du i ansøgningen tydeliggør, at du også ansøger om midlertidigt kontaktbevarende samvær, så Familieretshuset er opmærksomme på, at de skal hastebehandle den del af sagen.

Hvis du allerede har en sag ved Familieretshuset, og der ikke i forbindelse med ansøgningen er noteret, at du også søger om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær, kan du blot skrive til Familieretshuset, at du også ansøger om midlertidigt kontaktbevarende samvær. Så noterer Familieretshuset det og påbegynder den del af sagen.

Hvornår kan der kræves erstatningssamvær?

Hvis en samværsforælder aflyser samvær, kan der kræves erstatningssamvær af den forælder, som samværet er blevet aflyst overfor. Erstatningssamværet bliver automatisk udløst, uanset hvad grunden til aflysningen er, og retten til erstatningssamvær gælder derfor også, selvom aflysningen er sket på grund af, at barnet eksempelvis er sygt.

Reglerne om erstatningssamvær skal sikre, at barnets kontakt til den forælder, som barnet ikke bor hos, opretholdes, og at samværet ikke bare kan aflyses for at bryde kontakten mellem barnet og den ene forælder. Reglerne forebygger derfor også samværschikane.

Hvis samværet ikke gennemføres, har samværsforælderen automatisk krav på fastsættelse af samværet i den efterfølgende uge i det samme omfang, på samme vilkår og på samme tidspunkt, som samværet ellers skulle være gennemført.

Reglerne om erstatningssamvær gælder både for løbende samvær fastsat af Familieretshuset eller Familieretten og for løbende samvær, der er aftalt direkte mellem forældrene.

Hvis en forælder vil gøre krav på erstatningssamvær, skal man straks fortælle det til bopælsforælderen, når aflysningen sker. Hvis erstatningssamværet i den efterfølgende uge ikke overholdes, kan forælderen i stedet anlægge sag ved Familieretten med henblik på at få fuldbyrdet samværet. Du kan læse mere om tvangsfuldbyrdelse af samvær nedenfor.

Tvangsfuldbyrdelse af samvær

Hvis den ene forælder tilbageholder barnet og ikke udleverer til den anden forælder, kan der anlægges sag direkte ved Familieretten med påstand om udlevering af barnet.

Reglerne om tvangsfuldbyrdelse kan bruges, uanset om det er en aftale, som forældrene selv har indgået, eller om det er en afgørelse truffet af Familieretshuset eller Familieretten. Hvis der er tale om en aftale, som parterne selv har lavet udenom Familieretshuset, er det en betingelse, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at den kan danne grundlag for fuldbyrdelse.

Derudover kan reglerne om tvangsfuldbyrdelse bruges både af samværsforældre, hvor bopælsforælderen ikke udleverer i henhold til parternes aftale eller afgørelse fastsat af Familieretshuset eller Familieretten, men kan også bruges af bopælsforældre i de situationer, hvor samværsforælderen tilbageholder barnet fra at komme retur til bopælsforælderen.

Sagen skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet bor, og Familieretten vil derefter forholde sig til, om det bedste for barnet er, at der sker udlevering til den forælder, som har anlagt sagen.

Hvad er samværschikane?

Mange forældre oplever efter et brud, at der kan være konflikt om bopæl og samvær, da begge forældre ønsker mest mulig tid med barnet. Nogle samværsforældre oplever også, at der fra den anden forælders side ikke udleveres til samvær til trods for, at der enten er indgået en klar aftale om samværet, eller at der foreligger en afgørelse med fastsat samvær fra enten Familieretshuset eller Familieretten. I sådanne tilfælde kan der være tale om samværschikane, som er defineret ved, at en forælder uberettiget forhindrer barnet i at have samvær med den anden forælder.

Du kan her læse mere om samarbejdschikane og en Højesteretsdom fra 2020, der indikerer en ændring af praksis i henhold til samværschikane.

samværschikane

Dine specialister i kontaktbevarende samvær

25+ dygtige kollegaer
Mød hele holdet
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk

Skal vi drøfte din sag?

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Louise Holm Sørensen
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
cross