Hvad betyder forudbestående gener i en arbejdsskadesag?

Mange tilskadekomne har haft gener, sygdomme eller slidforandringer før en arbejdsskade. Det kan være rygsmerter, knæproblemer, psykiske symptomer, tidligere ulykker eller aldersbetingede forandringer. Når en arbejdsskade anmeldes, kan disse forhold få betydning for vurderingen af erstatning og godtgørelse.

Arbejdsskadesikringsloven bygger på, at erstatning og godtgørelse fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Hvis din aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden, kan erstatning eller godtgørelse efter omstændighederne nedsættes eller bortfalde. Det betyder, at myndighederne skal vurdere, hvilke følger der skyldes arbejdsskaden, og hvilke følger der skyldes andre forhold. Det er væsentligt at vide, at det er arbejdsskademyndighederne der skal løfte bevisbyrden for et fradrag. Det vil sige, at det skal være overvejende sandsynlighed der taler imod at generne/symptomerne skyldes arbejdsskaden, førend der kan ske fradrag.

Fradrag i mén er ikke det samme som fradrag i erhvervsevnetab

Et vigtigt punkt er, at fradrag i varigt mén ikke automatisk betyder fradrag i erstatning for tab af erhvervsevne. De to ydelser vurderes efter forskellige kriterier.

Varigt mén handler om de medicinske følger af skaden og de ulemper, skaden giver i den personlige livsførelse. Hvis du for eksempel havde rygsmerter før arbejdsskaden, og arbejdsskaden forværrer tilstanden, kan der ske et fradrag i méngraden for de gener, der allerede var til stede før skaden.

Tab af erhvervsevne handler derimod om din evne til at skaffe dig indtægt ved arbejde. Her er fokus på, hvordan arbejdsskaden påvirker din arbejdsevne og indtjening. Det er muligt, at en forudbestående lidelse har betydning for méngraden, men ikke nødvendigvis har haft reel betydning for din evne til at arbejde før skaden. Hvis du arbejdede fuldt ud og uden skånehensyn før arbejdsskaden, kan et fradrag i mén derfor ikke automatisk overføres til erhvervsevnetabet.

Bevis og dokumentation er afgørende

Sager om forudbestående gener handler ofte om bevis. Journaloplysninger fra før og efter skaden kan få stor betydning. Det samme kan oplysninger om arbejdsevne, sygefravær, arbejdsopgaver, indtjening og eventuelle tidligere skader.

Det er ikke nok, at der findes en scanning med slidforandringer. Mange mennesker har slidforandringer uden symptomer eller uden betydning for arbejdsevnen. Derfor bør der skelnes mellem objektive fund og faktiske gener. Forudbestående slid kan kun betyde et fradrag, hvis slidgigtsforandringerne med overvejende sandsynlighed ville være blevet symptomgivende inden for en nær fremtid, selvom arbejdsskaden ikke var sket. Det er også vigtigt at dokumentere, om der var en reel forværring efter arbejdsskaden, og hvordan forværringen påvirkede hverdagen og arbejdsevnen.

Når myndighederne lægger for meget vægt på tidligere gener

Nogle tilskadekomne oplever, at tidligere gener får for stor betydning i afgørelsen. Det kan ske, hvis myndighederne lægger vægt på gamle journalnotater uden at vurdere, om generne faktisk påvirkede arbejdsevnen før ulykken. Det kan også ske, hvis et fradrag i varigt mén uden videre bruges som argument for at nedsætte erhvervsevnetabet.

I sådanne situationer kan der være grundlag for klage. Det kræver dog en konkret gennemgang af afgørelsen, lægeakterne og de erhvervsmæssige oplysninger.

Få en specialist til at gennemgå afgørelsen

Forudbestående gener er et af de områder, hvor en arbejdsskadesag hurtigt bliver kompliceret. En advokat med speciale i erstatning for personskade kan hjælpe med at vurdere, om myndighederne har foretaget et korrekt fradrag, og om der er sket en sammenblanding af ménvurdering og erhvervsevnetabs-vurdering.

Har du fået nedsat din erstatning på grund af tidligere gener? Kontakt en advokat med speciale i erstatning for personskade og få vurderet, om fradraget er korrekt.