Nemmere at få godtgørelse for svie og smerte

Godtgørelse for svie og smerte er en erstatningspost, som er en godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Godtgørelse for svie og smerte er relevant i mange typer personskadesager. Det kan være efter en trafikulykke, en voldsskade, en arbejdsulykke med ansvarlig skadevolder eller en anden skade, hvor der kan rejses krav efter erstatningsansvarsloven.

Efter erstatningsansvarsloven skal den erstatningsansvarlige betale godtgørelse for svie og smerte, når betingelserne er opfyldt. Loven fastsætter en dagstakst og et maksimum.

I praksis handler uenigheden ofte ikke om, at posten findes, men om hvor mange dage der skal betales for.

Hvad dækker svie og smerte?

Svie og smerte dækker sygeperioden efter skaden. Det er den periode, hvor du er syg som følge af ulykken. Det kan være, mens du er fuldt sygemeldt, under behandling, indlagt eller genoptræner.

Det er vigtigt at adskille svie og smerte fra varigt mén. Svie og smerte handler om den midlertidige periode. Varigt mén handler om de varige gener, der er tilbage, når tilstanden er stabil. Du kan derfor i samme sag have krav på både svie og smerte og varigt mén, men de dækker forskellige forhold.

Et eksempel kan være en person, der kommer til skade ved en trafikulykke og er sygemeldt i tre måneder med nakkesmerter, hovedpine og derfor er i behandling hos fysioterapeut. Som skadelidt vil du være berettiget til godtgørelse for svie og smerte for sygdomsperioden. Hvis der efterfølgende er varige gener, skal de vurderes særskilt som varigt mén.

Hvorfor kan det være nemmere i nogle sager?

I praksis ser vi, at skadelidtes situation ikke altid passer ind i en enkel model med fuld sygemelding fra start til slut. Mange forsøger at arbejde delvist. Nogle arbejder hjemmefra. Andre vender gradvist tilbage, men er fortsat under behandling og har betydelige gener.

Det kan betyde, at der stadig kan være grundlag for godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er fuldt sygemeldt i hele perioden. Det afgørende er den konkrete helbredsmæssige situation. Er du fortsat syg som følge af skaden? Er du under relevant behandling? Har du dokumenterede begrænsninger? Er arbejdsindsatsen reduceret eller tilpasset på grund af skaden?

Erstatningsansvarsloven giver også mulighed for godtgørelse i særlige tilfælde, selv om skadelidte ikke er syg i traditionel forstand. Det betyder ikke, at alle kan kræve svie og smerte uden dokumentation. Men det understreger, at vurderingen skal være konkret.

Dokumentation er stadig afgørende

Selv om det i nogle situationer kan være lettere at argumentere for svie og smerte, er dokumentation fortsat nøglen. Du bør sikre, at lægejournalen beskriver dine symptomer, sygeperioder, behandling og begrænsninger. Hvis du bliver delvist raskmeldt, bør det fremgå, hvilke skånehensyn der gælder.

Hvis du arbejder på nedsat tid, bør du gemme aftaler med arbejdsgiver, sygemeldinger, lønoplysninger og eventuel kommunal dokumentation. Hvis du går til fysioterapi, kiropraktor, i smertebehandling eller anden relevant behandling, bør du gemme kvitteringer og behandlingsoplysninger.

Hvornår stopper godtgørelsen?

Godtgørelse for svie og smerte stopper typisk, når du ikke længere anses for syg, når behandlingen er afsluttet, eller når tilstanden er så stabil, at der i stedet skal vurderes varige følger. Det konkrete tidspunkt kan give uenighed.

Typiske fejl i sager om svie og smerte

En almindelig fejl er at acceptere en for kort periode. En anden er at tro, at man kun kan få godtgørelse, hvis man har været fuldt sygemeldt.

Få vurderet din ret til svie og smerte

Godtgørelse for svie og smerte er en del din samlede erstatning. Særligt ved længerevarende behandlingsforløb, delvis sygemelding og gradvis tilbagevenden til arbejde bør posten vurderes nøje.

Har du været syg efter en personskade? Kontakt en advokat med speciale i erstatning for personskade. En advokat kan gennemgå din sygeperiode, kontrollere forsikringsselskabets opgørelse og vurdere, om du har krav på mere.