Kan du få erstatning, hvis du kommer til skade under firmajulefrokosten?

24. oktober 2018
2 minutters læsetid
firmajulefrokost skadet

Tiden nærmer sig den årlige firmajulefrokost. En længe ventet begivenhed fyldt med traditioner. Hvad sker der, hvis du kommer til skade under festlighederne? Kan du så få erstatning?

Kommer du til skade under firmajulefrokosten, kan du være berettiget til at få erstatning, da arrangementet kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Kontakt os, hvis du kommer til skade under firmajulefrokosten.

Der er en god mulighed for at få anerkendt og udbetalt erstatning for en personskade opstået under en firmajulefrokost eller et andet firmaarrangement. Det er derfor vigtigt at få anmeldt skaden til din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

For at der kan blive tale om en erstatningsudbetaling som følge af en personskade indtruffet under en firmajulefrokost kræves det, at der er tale om en fest, som er arrangeret af arbejdsgiver. Det er ikke i sig selv afgørende at arbejdsgiver er til stede på skadestidspunktet, eller om festen afholdes på arbejdspladsen eller et andet sted. Skaden skal dog indtræde under den planlagte del af festen. Arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker således frem til den officielle afslutning på festen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i praksis desuden lagt vægt på, om skaden er indtrådt i forbindelse med en aktivitet, som anses for en naturlig del af festen/arrangementet. Det er derfor meget vigtigt, at ulykken og årsagen hertil beskrives præcist.

Hvis du er kommet til skade i forbindelse med et firmaarrangement, kan du læse mere om anmeldelse og sagsbehandling af arbejdsskader her.

Kontakt os på telefon 72 30 12 05, hvis du kommer til skade under et firmaarrangement, så kontakter vi dig. Det er gratis at få en gennemgang og drøftelse af din sag.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
cross