Patientskade: Skal du have din erstatning tilbage?

14. marts 2018
2 minutters læsetid

Har du betalt din erstatning for en patientskade tilbage til regionen på grund af en ændret afgørelse, kan du have krav på igen at få dine penge. Kontakt os allerede i dag, hvis du står i denne situation.

Indtil for nylig har regionerne krævet tilbagebetaling af erstatningen i de patientskadesager, hvor afgørelserne efterfølgende er blevet ændret. Højesteret afsagde i slutningen af 2017 to nye domme, hvor det blev gjort klart, at det ikke var lovligt. Det har medført en ændring af den hidtidige praksis.

Helt konkret betyder det, at de patienter, som har betalt erstatning tilbage til regionerne, kan have krav på at få pengene retur.

Hvem kan få pengene retur?

For at man kan få pengene retur, kræves det, at den oprindelige tilbagebetaling er sket for mindre end tre år siden. Det vil altså sige, at hvis din tilbagebetaling for eksempel er sket den 1. juni 2015, skal du kræve den retur inden den 1. juni 2018.

Samtidigt betyder det, at hvis du endnu ikke har tilbagebetalt erstatningen, kan du som udgangspunkt få lov til at beholde den, uanset at afgørelsen efterfølgende er blevet ændret.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke automatisk får erstatningen tilbage. Hvis du har krav på at få erstatningen tilbage, skal du sørge for at henvende dig til regionen og bede om genoptagelse af sagen, inden de tre år er gået. Gør du ikke det, kan du risikere at miste kravet.

Ændring er velkommen

Hos STORM Advokatfirma hilser vi ændringen af den hidtidige praksis velkommen. Vi mener ikke, at det kan være rimeligt, at man som patient kan blive bedt om at tilbagebetale en erstatning, man har modtaget i god tro. Det er Højesteret enig i.

Desværre er det ikke alle patienter, der vil komme til at nyde godt af ændringen. De patienter som har tilbagebetalt erstatningen til regionerne for mere end tre år siden, har ikke mulighed for at få pengene retur – i hvert fald ikke, som tingene ser ud nu.

Vi ser derfor frem til, at reglerne omkring tilbagebetaling på patientskadeområdet bliver ændret ved lov. Det vil skabe klarhed på området og forhindre en lignende situation i fremtiden.

Er du i tvivl om du kan kræve din erstatning retur fra regionen, hjælper vi dig gerne. Vi står selvfølgelig klar, hvis du skulle have andre spørgsmål i den forbindelse. Kontakt os på telefon 72 30 12 05

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
shapol n. enggaard
Shapol N. Enggaard
Advokat, Partner
cross