Efteråret og 4. kvartal er lig med sæsonstart for skattefri virksomhedsomdannelse. Virksomhedsomdannelsen kræver god planlægning, da flere forhold er i spil.
Mange virksomhedsejere starter med at drive forretning i en personligt ejet virksomhed, ofte i form af en enkeltmandsvirksomhed. Efterhånden som virksomheden vokser bliver omdannelse til et selskab mere og mere attraktivt. Typisk vælges i den forbindelse enten et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
Motivationen er ofte, at ejeren enten ønsker at slippe af med sin personlige hæftelse for virksomheden, eller at ejeren ønsker at sælge dele af virksomheden og optage en ny medejer.
Løsningen er en virksomhedsomdannelse som ofte, men ikke altid, foretrækkes udført skattefri.
Fordelen ved en skattefri omdannelse, modsat en skattepligtig omdannelse, er primært at undgå den likviditetsmæssige byrde ved at udløse den latente skat samtidigt med omdannelsen. Ulempen er at der gælder en række formelle krav til omdannelse, og håndtering af disse bør planlægges nøje på forhånd.
Fordelen ved en skattepligtig omdannelse er at der gælder færre formelle krav. F.eks. gælder der ikke krav om at virksomhedsomdannelsen skal være gennemført første halvår af regnskabsåret. Ulempen er at den latente skattebetaling udløses. Derfor er en skattepligtig omdannelse ofte kun en fordel, hvis de latente skattebyrder udgør et relativt beskedent beløb.
Efteråret og 4. kvartal er typisk sæson for planlægning af en skattefri virksomhedsomdannelse. Dette skyldes blandt andet følgende forhold:
En skattefri virksomhedsomdannelse kombinerer derfor en række juridiske, regnskabsmæssige og kommercielle problemstillinger. Hvis det er vigtigt at kunne gennemføre omdannelsen inden for en specifik deadline, bør man derfor planlægge processen og inddrage de relevante parter i god tid.
Tag endelig fat i mig, hvis du går med planer om en skattefri virksomhedsomdannelse, så vi sammen kan drøfte dine muligheder og finde den bedste løsning til dig og din virksomhed.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.