En lovændring om patientskadesager er netop trådt i kraft. Den får betydning for praksis omkring udbetaling af erstatning og godtgørelse.
Vi rådgiver dig, hvis du har været udsat for en patientskade og dermed har en verserende patientskadesag i Patienterstatningen.
Har du en verserende sag, skal du være opmærksom på en ny lov, der er trådt i kraft for afgørelser truffet fra den 1. juli 2018.
• At reglen om at erstatning/godtgørelse skal overstige 10.000 kr., for de fleste sager, ændres til, at der i erstatningen og/eller godtgørelsen fratrækkes 7.300 kr. (2017-niveau).
• At erstatning og godtgørelse (fortsat) skal udbetales inden 1 måned med mindre den erstatningspligtige påklager afgørelsen. Klager har således opsættende virkning.
• At der ikke kan kræves tilbagebetaling af eller modregnes i allerede udbetalte beløb med mindre disse er modtaget i ond tro. Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen træffer afgørelse herom, ligesom i arbejdsskadesager.
• At klagefristen er 1 måned i stedet for 3 måneder.
De nye regler gælder for afgørelser truffet fra 1. juli 2018.
Kontakt os for en gratis vurdering af din sag på telefon 72 30 12 05
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.