Arbejdsskadesag endelig afsluttet efter årelang kamp

15. september 2020
1 minuts læsetid
skade på arbejde

En af vores klienter kom til skade på sit arbejde i 2016. Efter flere års kamp alene kontaktede hun os, for at få hjælp til sagen.

I første omgang hjalp vi med at få udbetalt godtgørelse for varigt mén og løbende erhvervsevnetab, mens hun stadig var under kommunal afklaring.

Tilkendelse af førtidspension

I september 2019 blev klienten tilkendt førtidspension. Vi kontaktede derfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og bad dem om at genoptage sagen.

I maj 2020 modtog vi en endelig afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som nu vurderede erhvervsevnetabet til 90 %. Det betød, at klienten havde ret til næsten 17.000,00 kroner i erstatning om måneden indtil pensionsalderen.

Da vores klient i denne sag modtog førtidspension, var det en stor fordel for hende, at få så stor en del af erstatningen som muligt udbetalt som et engangsbeløb. Vi bad derfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at tage stilling til såkaldt kapitalisering af erstatningen.

1,8 millioner i engangsbeløb

Kort tid herefter traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at klienten skulle have udbetalt et skattefrit engangsbeløb på næsten 1,8 millioner kroner. Hun ville i øvrigt stadig modtage næsten 10.000,00 kroner hver måned frem til pensionsalderen.

Det er altid dejligt, når et årelangt forløb kan afsluttes med et godt resultat, hvilket netop var tilfældet i denne sag. Det gav vores klient mulighed for at lægge sagen bag sig og komme videre med livet.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
shapol n. enggaard
Shapol N. Enggaard
Advokat, Partner
cross