Specialister i fredskov

Hvad er fredskov og hvilken lovgivning gælder? Fredskoven er defineret i skovloven som arealer miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige, samt arealer som er noteret som majoratsskov og arealer med skov, der ejes af det offentlige.

Reglerne om fredskovspligten har sit udspring helt tilbage til omkring år 1800, hvor skovudbredelsen nåede sit laveste niveau og alene udgjorde 2-3% af Danmarks areal. I dag udgør skovene i Danmark ca. 14,5% af landets areal.

Et areal kan godt være skov uden at være fredskov.

Skovloven definerer hvad fredskovspligtige arealer kan anvendes til, herunder hvorledes hugst mv. må foregå. Det er imidlertid ikke på selve skovdriften, vi oplever flest spørgsmål. Det skyldes, at skovejer og skovrådgivere har et godt og professionelt overblik over selve driften af skoven.

Fredskov er defineret i skovloven, der har til formål at bevare og værne om de danske skove. Skovloven har derudover som formål at fremme bæredygtig drift af de danske skove.

Når en ejendom, eller en del af en ejendom, er blevet noteret som fredskov, er der i skovloven en række regler for anvendelse af de arealer hvor fredskovspligten er noteret.

I forhold til anvendelsen af arealer med fredskov er hovedreglen, at arealet skal holdes bevokset med træer, der enten allerede eller på sigt skal danne højstammet skov. I bemærkningerne til loven er det oplyst, at det forudsættes, at træbevoksede arealer i en fredskov drives efter forstlige principper.

Skovlovens formål er den dag i dag at bevare og værne om landets skove og forøge skovarealet. Foruden at have det formål at bevare og udvide skovarealet, da har loven ligeledes til formål at fremme en bæredygtig drift af landets skove.
Ved bæredygtig drift indgår en flerhed af momenter, herunder at fremme robuste skove, sikre skovenes produktion, bevare og øge skovens biologiske mangfoldighed og sikre hensyn til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.

Der hvor vi oplever behov for rådgivning om skovloven er i mulighederne for at ophæve fredskovspligt, fordi arealet nu skal anvendes til noget andet som eksempelvis råstofgrav, opføring nye bygninger, udstykning af en del af en fredskov, ønsket om at lave et dyrehegn eller mange andre idéer. Vi får ofte spørgsmål som ”Hvilke regler gælder for fredskov?”, ”Må jeg købe fredskov privat eller i selskab?”, ”Kan jeg få dispensation fra skovloven?”, ”Hvem har adgang til skoven?”, ”Hvilke aktiviteter må der være i fredsskov?”, ”Er der bopælspligt på en ejendom i fredsskov?”, ”Hvad koster fredsskov?” og ”Kan man ophæve fredsskov?”

Spørgsmålene er mange og meget forskellige. I STORM Advokatfirma har vi advokater med stor erfaring i skovloven.

En landbrugsejendom med skov er omfattet af landbrugsloven og reglerne heri, men den kan også være omfattet af skovloven såfremt skoven, eller en del heraf, er noteret som fredskov. Der kan således være en dobbelt regulering, der skal tages i agt. Såfremt der er tale om en landbrugsejendom med skov, da gælder landbrugsloven og dermed erhvervelsesregler og bopælspligt mv. Bopælspligten er upersonlig og kan derfor opfyldes af en lejer. Bopælspligten kan opfyldes fra én bolig på ejendommen, hvorved ejer eksempelvis kan benytte anden beboelsesbygning uden at have adresse på denne ejendom.

Ord som jagtejendom, lystejendom og naturejendom bruges i flæng om ejendomme, hvis hovedformål er at tjene ejerens interesse i eksempelvis jagt og natur. Der er imidlertid ikke tale om en juridisk definition. Rent juridisk har vi som hovedregel at gøre med en landbrugsejendom med skov eller en skovejendom noteret med fredskovspligt.

Det følger herudover af skovlovens bestemmelser, at der ikke må foretages hugst eller tynding sted, førend de enkelte træer er hugstmodne. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke, med henblik på hurtig økonomisk gevinst, foretages fældning af hele skovarealer før disse er hugstmodne. Hvis en hugstmoden bevoksning af træer afvikles, er det et krav i skovloven, at arealet efter senest 10 år igen opfylder kravet om at arealer med fredskovspligt skal bestå af bevoksning med højstammet skov, eller skov der på sigt danner højstammet skov.

Som en yderligere begrænsning er det fastlagt, at der ikke må ske dyrehold på arealer med fredskovspligt, medmindre det sker som led i skovgræsning, og udgør maksimalt 10 % af det samlede areal.

Det følger nemlig af skovlovens undtagelser til ovennævnte restriktive bestemmelser, at det er tilladt at anvende op til 10 % af et fredskovspligtigt areal til enten stævningsdrift eller skovgræsning. Det er dog ikke tilladt at indhegne skovgræsningen, hvis dette hindrer mulighederne for offentlig færdsel og ophold på arealerne.

Har man i sin skov allerede, eller har man lyst til fremadrettet, at en del af driften består af juletræer, eller pyntegrønt, må dette også udgøre op til 10 % af det samlede fredskovspligtige areal. Det er herudover tilladt, at have fredskovspligtige arealer uden bevoksning, i tilfælde hvor det er nødvendige veje, vildtagre og lignende for skovdriften nødvendige foranstaltninger. Arealer der er omfattet af fredning i eksempelvis naturbeskyttelsesloven kan ligeledes holdes uden bevoksning.

Udover at sikre juridisk rådgivning vedrørende køb, salg og udvikling af en skovejendom noteret med fredskovspligt, er det derfor vores anbefaling, at man søger fagkyndig rådgivning vedrørende anvendelse, drift og sammensætning af bevoksning i fredskov.

På denne måde sikres overholdelse af de gældende regler for ejendomme med noteret fredskov, ligesom driften af skoven optimeres bedst muligt.