mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > Virksomhedsrådgivning > Coronakrisens pres på likviditeten: 3 ting du skal vide, før du sælger ud af virksomhedens aktiver
sælge aktiver

Coronakrisens pres på likviditeten: 3 ting du skal vide, før du sælger ud af virksomhedens aktiver

Når likviditeten er presset kan det være fristende at sælge ud af virksomhedens aktiver for at holde forretningen kørende indtil hjælpepakker mv. udbetales. Men det kan være farligt at sælge de forkerte aktiver eller at sælge til de forkerte værdier eller købere.

Et aktiv er en ”ting” som har værdi og som tilhører virksomheden – det kan både være maskiner, men også rettigheder, software eller andet ikke-fysiske værdier.

Her følger tre punkter, der er vigtige at være opmærksom på i forbindelse med hvad virksomheden må sælge, og hvem der skal spørges om lov til salget.

1. Tredjemands rettigheder

Det første du bør undersøge før aktiver sælges er, hvorvidt tredjemand har en rettighed over aktivet, som forhindrer dig i at sælge det uden vedkommendes samtykke.

Dette kan eksempelvist være hvis du har givet pant i et bestemt aktiv, men det kan også omfatte en større del af din virksomhed hvis f.eks. din bank har fået virksomhedspant til sikkerhed for dine låneengagementer. Det er sjældent et problem at sælge ud af varelageret som led i den helt almindelige drift, men coronakrisen giver netop anledning til usædvanlige handler – både i forhold til hvilke aktiver der sælges, og vilkårene for salget.

Man bør også have styr på grænserne for pantet, f.eks. om hvilket inventar, installationer eller anlæg som er omfattet af ejendomspantet i en fast ejendom, og hvilke af disse værdifulde aktiver som ikke er omfattet af pantet og derfor frit kan sælges.

Hvis der er pant i ejendommen hvorfra virksomheden drives, har det afgørende betydning om virksomheden er lejer eller selv ejer ejendommen. Dette er som udgangspunkt forskellen på om pantet i ejendommen også omfatter virksomhedens driftsmateriel og driftsinventar, eller om pantet ikke omfatter disse aktiver.

Manglende kendskab til disse regler kan medføre, at provenu fra salget skal afleveres til panthaver, eller at et provenu som ellers skulle komme virksomheden til gode fejlagtigt udbetales til panthaver.

Sælg ikke uden tilladelse

Generelt bør virksomheden aldrig sælge et pantsat aktiv uden skriftligt tilladelse fra panthaveren. Hvis man er i tvivl om hvorvidt et aktiv er pantsat, kan følgende tjekliste med fordel gennemgås;

  • Er aktivet selvstændigt pantsat i en pantsætningsaftale?
  • Er der givet virksomhedspant i virksomheden, og er aktivet omfattet af dette?
  • Er der givet ejendomspant i fast ejendom, og er aktivet omfattet som del, tilbehør eller an-det?
  • Er det særligt lovbestemt pant, f.eks. kommissionærens pant i kommissionsvaren?

Hvis du står over for en konkret handel af usædvanlig karakter, og du ved at tredjemand har rettigheder over dine aktiver, kan du med fordel kontakte rettighedshaveren for at opnå dennes skriftlige samtykke til den ønskede handel.

2. Omstødelse og konkurs

Trods forsøget på at holde virksomheden i live ved salg af dens aktiver kan det ske, at virksomheden går konkurs. I så fald udmelder den lokale skifteret en kurator – en advokat hvis job er, at afvikle konkursboet og kontrollere om der er foretaget noget ulovligt eller mistænkeligt op til konkursen. Konkursloven indeholder flere bestemmelser om omstødelse. Omstødelse betyder, at kurator kan kræve din handel ført tilbage inden for en vis periode, hvis handlen er lavet på vilkår som ikke er acceptable efter konkursloven.

Det klassiske eksempel er Karl som ejer Karls Køkken ApS, en restaurant med plads til 200 gæster og et moderne industrikøkken til en værdi af kr. 200.000. Karl sælger alt inventaret i sin restaurant til sin bror eller et andet selskab Karl ejer for kr. 5.000, og kort tid derefter går Karls Køkken ApS konkurs. I denne situation vil kurator som udgangspunkt kunne omstøde handlen som følge af den usædvanligt lave salgspris og aktiverne skal derfor afleveres tilbage til konkursboet.

Et andet eksempel kan være at Karl sælger aktiver til reelle priser, men bruger hele provenuet til kun at betale den kreditor, som Karl har haft det bedste samarbejde med. Hvis en af kreditorerne bliver begunstiget på de resterende kreditorers bekostning, vil dette som udgangspunkt også medføre omstødelse.

3. Ledelsesansvar

Ledelsesansvaret er et juridisk begreb for hvornår ledelsen af en virksomhed kan blive personligt erstatningsansvarlig for de tab som forvoldes ved virksomhedens drift, herunder kreditorernes tab, når virksomheden ikke kan betale sine forpligtigelser.

Det klassiske ledelsesansvar er en undtagelse til reglen om at ejeren af et selskab ikke hæfter for selskabet med sin personlige formue (såkaldt ”hæftelsesbegrænsning”). Ledelsesansvaret forudsætter, at ledelsen har handlet uforsigtigt og læner sig tæt op ad dansk rets almindelige erstatningsbetingelser.

Ved vurderingen af om noget er ”uforsigtigt” er domstolene tilbageholdende med at tilsidesætte ledelsens vurdering af forretningsmæssigt begrundede beslutninger. Derimod vil domstolene være hurtigere til at fordømme beslutninger, som ikke er begrundet i forretningsmæssige hensyn til virksomeden, men i andre hensyn som er virksomheden uvedkommende.

Et eksempel kunne være følgende:

Karl beslutter at Karls Køkken ApS er så presset, at selskabet ikke længere er værd at kæmpe for. Der er værdier for kr. 200.000 og gæld for kr. 2 mio. Så Karl sælger alle aktiverne og bruger de kr. 200.000 på at holde en stor fest for sig selv og de ansatte som et ”tak for indsatsen”. Derefter lader Karl selskabet gå konkurs. Normalt hæfter Karl ikke personligt for Karls Køkken ApS, men i netop denne situation er der en væsentlig risiko for at Karl bliver erstatningsansvarlig for de kr. 200.000, som kreditorerne i konkursboet har mistet på grund af festen.

I grove tilfælde af uforsvarlig ledelse kan der også være risiko konkurskarantæne for ledelsen i op til 3 år. Ved konkurskarantæne fratages ledelsen retten til at deltage i en virksomheds ledelse uden at ledelsesmedlemmet selv hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.