
DR: Konkurskurven knækket hos landmænd
Sidste år blev der sat en kedelig rekord med 200 konkurser indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, skriver DR. Det svarer til 17 konkurser om måneden. I løbet af 2017 er kurven dog knækket, så tallet nu er 15 om måneden.
I årets første måneder er lidt færre inden for landbrug, skovbrug og fiskeri gået konkurs, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge DR.
– Generelt betyder prisstigninger, at der er færre konkurser, siger advokat og partner i STORM Advokatfirma, Jens Axel Kruchov, specialist i konkurser og landbrug til DR.
Det er især hos svineproducenterne at pilen peger i den rigtige retning.
– Trykket er taget af, fordi vi har fået nogle prisstigninger på hovedsageligt svinekød. Mælkeproducenterne er stadig bagefter, siger Jens Axel Kruchov.