mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15
STORM > Nyheder > GDPR > Modelkontrakt – aftale eller samtykke?

Modelkontrakt – aftale eller samtykke?

Er der tale om en kontrakt eller et samtykke, når fotografer tager billeder til offentliggørelse af eks. modeller? Det kan både være det ene og det andet. Der er dog forskel i begge parters rettigheder og muligheder alt efter om der er tale om en aftale eller et samtykke.

Den 10. september 2018 publicerede Datatilsynet en afgørelse vedrørende grænsen mellem en aftale-retlig kontrakt og et persondataretligt samtykke. Her ser vi nærmere på betydningen for begge parters rettigheder afhængigt af, om der er tale om en kontrakt eller et samtykke. Ligeledes omtales de elementer, som bruges til at skelne mellem de to dokumenttyper.

Hvem er afgørelsen typisk relevant for?

Det vil typisk være modeller, sportsfolk, eller kendte personer som er den registrerede part. Fælles for disse er, at det har en værdi at afbilde personerne. Det kan være i kommercielt øjemed eller som et promoveringsfremstød i frivilligt- eller foreningsregi.

På den anden side står oftest fotografer, reklamebureauer, foreninger og andre fortrinsvis juridiske personer, som har en interesse i at udnytte den registrerede persons fysiske afbildning. Disse parter vil typisk være dataansvarlige.

Når et billede udnyttes kommercielt, uanset om det sker ved deling, offentliggørelse, brug eller anden håndtering, udgør det en behandling i persondatalovens forstand. Enhver sådan udnyttelse af bille-der, som kan henføres til fysiske personer, skal således opfylde de gældende krav for behandling af personoplysninger.

Hvorfor er afgørelsen relevant?

Sondringen mellem et samtykke og en aftale har afgørende juridisk betydning for begge parters rettigheder og pligter.

Hvis anvendelse af billeder hviler på et samtykke efter persondataforordningens bestemmelser, kan den registrerede uden begrundelse kræve, at brugen af vedkommendes billede ophører. Den som anvender billedet må i så fald anvise et andet gyldig behandlingsgrundlag end samtykket – hvilket i mange tilfælde ikke er muligt i praksis. Kan databehandleren ikke påvise tilstrækkeligt grundlag for sin behandling, må denne stoppe med at anvende billederne derefter. Den registrerede kan endda kræve billederne slettet, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der kan ikke kræves økonomisk kom-pensation for tilbagetrækningen af samtykket.

Hvis anvendelse af billederne derimod hviler på en aftale indgået efter aftalelovens og kontraktrettens regler, kan den registrerede ikke ensidigt forhindre den dataansvarlige i at anvende billederne ved at tilbagekalde sit samtykke. Det skyldes, at behandling af billederne på baggrund af en ellers gyldig aftale, udgør et behandlingsgrundlag i sig selv.

Dette er særligt tydelig i Datatilsynet afgørelse. Det fremgik af en skriftlig aftale mellem den dataansvarlige (en fotograf) og den registrerede (en model), at intime billeder som fotografen havde taget af modellen måtte bruges (use) og offentliggøres (publish). Fotografen offentliggjorde billederne til stock brug på internettet.

Datatilsynet slog derefter fast, at brugen af billederne var et nødvendigt led i at opfylde den skriftlige aftale, som parterne havde indgået. Selvom modellen tilbagekaldte sit samtykke, kunne fotografen fortsat anvende billederne, fordi den indgåede aftale måtte anses for en kontrakt, som gav selvstændigt grundlagt for behandlingen af billederne, og fordi betingelserne for at kræve sletning af person-oplysningerne (billederne) ikke var opfyldt.

Fotografen havde ligeledes registreret modellens personnummer. Datatilsynet fandt, at databeskyttelseslovens betingelser for private aktørers behandling af personnumre ikke var opfyldt, hvorfor personnummeret måtte slettes.

Aftale eller samtykke?

Datatilsynet lagde i afgørelsen vægt på følgende kriterier for, hvorvidt et dokument skal anses for en aftale eller et samtykke:

– Aftalen var benævnt ”Universal Adult Model Release for all Agencies”
– Vedrørende aftalens bindende kraft var anført ”Shall be binding upon me my heris, legal repre-sentatives and assigns”
– I forbindelse med modellens underskrift, fremgik af aftalen ”I hereby confirm that I am over the age of majority and have the right to contract in my own name”

Det forhold, at hverken modellen eller fotografen modtog vederlag i forbindelse med samarbejdet, kunne ikke ændre på Datatilsynets afgørelse.

Selvom Datatilsynets begrundelser naturligvis er vurderet helt konkret i forhold til netop denne sag, kan det ikke afvises, at de samme principper gælder generelt for lignende forhold.

Hvor det af selve aftaleteksten, og af omstændighederne i øvrigt, tydeligt fremgår, at der er tale om en aftaleretlig kontrakt, og ikke et almindeligt samtykke, må forholdet således bedømmes efter den almindelig kontrakt- og aftaleret.

Hvordan opstår konflikten, og kan den undgås?

Et stort antal af konflikterne opstår, fordi billederne bruges på en måde, som den registrerede ikke vil acceptere, eller fordi den registrerede ikke mener at have modtaget korrekt vederlag. I disse situationer vil den registrerede kræve, at brugen af billederne ophører, mens den dataansvarlige som udgangspunkt vil fastholde den hidtidige brug.

De velforberedte parter tager derfor denne situation i betragtning, når det indledende samarbejde indgås. Eksempelvis ved retningslinjer i et samtykke, eller aftalevilkår i en kontrakt. Det har således afgørende betydning at slå fast, om der ved samarbejdets begyndelse blev indgået en decideret kontrakt eller ej.

På samme måde vil en utvetydig angivelse af vilkårene for brug af billederne, samt samarbejdets øvrige vilkår, være med til at forebygge konflikter efter det indledende samarbejde.

Vil du vide mere om udfordringerne inden for persondataområdet? Kontakt os nu på telefon 72 30 12 05