Skiferie: Løber du ned ad den forsikringsmæssige sorte piste?

22. januar 2018
2 minutters læsetid

Den længe ventede skiferie kan hurtigt ende i et mareridt, hvis du ikke er ordentligt forsikret inden du suser ned ad pisterne. Her får du nogle gode råd, så du trygt kan klikke skiene på.

Det blå sygesikringsbevis

Vær opmærksom på, at det blå sygesikringsbevis kun dækker behandling i europæiske lande, og ikke eksempelvis hjemtransport. Det blå sygesikringskort dækker alene lægehjælp på samme vilkår som for borgere i det land, hvor skaden sker. Det vil sige, at du kan risikere at skulle betale for behandling.

Rejseforsikring

Det blå sygesikringsbevis er med andre ord ikke nok, hvis uheldet skulle være ude. Derfor bør du tegne en rejseforsikring. Sørg også for at have overblik over, om rejseforsikringen dækker det, du ønsker.

Skulle du blive udsat for en ulykke på skiferien, kan din ulykkesforsikring dække udgifter til behandlinger efter hjemkomst samt godtgørelse for varige mén.

Når balancen svigter…

Hvis ulykken er ude, er det en god idé at tage billeder af skadestedet. Samtidig er det vigtigt, at du kontakter lægen i det land, hvor skaden sker, straks. Sørg også for at få en kopi af din journal med hjem.

I tilfælde af sprogvanskeligheder anbefales det, at du også kontakter din praktiserende læge i Danmark med det samme. Her er det, som ved alle ulykker, væsentligt at der laves en præcis beskrivelse af dine skader efter ulykken.

Anmeld ulykken til din ulykkesforsikring straks ved hjemkomst.

Vender du hjem fra skiferien med en skade, kan vi hjælpe dig med at sikre, at du får de penge, du er berettiget til.

Kontakt os allerede i dag på telefon 72 30 12 05

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

    Ring 8.00 - 16.00
    +45 72 30 12 05
    Eller skriv til os 24/7
    mail@stormadvokatfirma.dk
    cross