Skilsmisse: Hvordan laves en aftale om bodeling?

Mange bodelinger løses ved, at ægtefællerne selv indgår aftaler om, hvordan formuen skal deles og hvilke aktiver ægtefællerne hver især skal beholde. Men hvornår er en bodelingsaftale gyldig? Og hvordan sikrer man sig en fair og juridisk holdbar aftale om bodelingen?

Hvornår er en bodelingsaftale gyldig?

I forbindelse med en aktuel separation eller skilsmisse kan ægtefællerne frit indgå aftaler om, hvordan de ønsker, at dele formuen. Denne regel gælder kun i forbindelse med en aktuel separation eller skilsmisse. Hvis der derimod er tale om en forhåndsaftale om deling af formuen ved en ikke aktuel separation eller skilsmisse, er aftalen kun gyldig i form af en ægtepagt, ligesom ægtepagten kun kan indgås gyldigt inden for lovens rammer for, hvad der gyldigt kan aftales i en ægtepagt.

En aftale om bodeling, som begge ægtefæller har underskrevet, i forbindelse med den aktuelle separation eller skilsmisse, vil som udgangspunkt være gyldig, og skal ikke godkendes af Skifteretten. Det er dog væsentligt, at være opmærksom på, at der findes regler om, at en aftale kan tilsidesættes af domstolene, såfremt aftalen er urimelig for den ene ægtefælle.

Hvordan sikrer man sig en fair aftale om bodeling?

For at kunne sikre sig en rimelig aftale om bodeling er det først og fremmest afgørende, at begge ægtefæller har kendskab til den samlede formue ægtefællerne hver især har. Det er også væsentligt, at være bekendt med reglerne om, hvilke dele af formuen der skal indgå i delingen og hvilke dele af formuen ægtefællerne hver især har ret til, at holde uden for ligedelingen.

Formue som ikke indgår i ligedelingen kan eksempelvis være formue, der er gjort til særeje ved ægtepagt, visse personlige rettigheder, f.eks. en erstatning ved personskade, som stadig er i behold og i et vist omfang pensionsopsparinger.

For at kende værdien af den samlede formue, kan det være nødvendigt at få aktiverne vurderet. Det vil være særligt relevant når én eller begge parter ejer fast ejendom eller andre aktiver af større værdi.

På samme måde er det afgørende, at man har kendskab til værdien af de passiver der skal indgå i delingen. Passiver der kan indgå i bodelingen kan være f.eks. en bankgæld, men det kan også være en latent skat, der skal betales i forbindelse med salg af et aktiv.

Først når man har sikret sig det fulde overblik – og kendskab til reglerne om formuedelingen – kan der indgås en aftale på et oplyst grundlag.

Hvordan sikrer man sig en juridisk holdbar aftale?

Desværre oplever vi ofte, at ægtefæller selv har indgået en aftale om bodelingen, men efterfølgende bliver uenige om hvordan aftalen skal fortolkes. Andre situationer der kan opstå er, at det efterfølgende viser sig, at aftalen ikke kunne gennemføres efter hensigten, eller at den ene ægtefælle ikke overholder aftalen.

En aftale om bodeling skal derfor være klart formuleret, tage højde for de mulige scenarier der kan opstå fremadrettet, hvis det har betydning for gennemførelse af aftalen, ligesom aftalen skal have klare vilkår for, hvordan aftalen rent faktisk bliver gennemført, således at formuen i praksis bliver delt, og ægtefællerne hver især er sikre på, at modtage det de skal efter aftalen.

Selvom der ikke er krav om, at en bodelingsaftale skal udarbejdes af en advokat, anbefaler vi, at du kontakter en skilsmisseadvokat, og får hjælp til udformningen af bodelingsaftalen, så du er sikret, at aftalen er juridisk holdbar. En skilsmisseadvokat vil også kunne hjælpe dig med at vurdere, om aftalen er rimelig for dig.