Udkørende fogedforretning: Skyldner havde penge i banken
21. oktober 2019
3 minutters læsetid
Emner
Med afsæt i en gammel dom lykkedes det vores inkasso-afdeling at inddrive en stor gæld via udkørende fogedforretning.
De fleste tror, at ansatte i pengeinstitutter er underlagt total tavshedspligt vedrørende deres kunders økonomiske forhold. Der er dog undtagelser.
Pengeinstitutters tavshedspligt er i dag reguleret af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. Denne lov regulerer videregivelsen af fortrolige kundeoplysninger. Foruden at indeholde et forholdsvis kompliceret regelsæt for hvilke kundeoplysninger, der kan videreformidles under hvilke omstændigheder, findes den almindelige tavshedspligtsbestemmelse tillige i denne lov.
Bestemmelsen regulerer pengeinstitutternes almindelige tavshedspligt. De vigtigste ord i bestemmelsen er, i denne sammenhæng, uberettigede videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.
Hvornår er det så ikke uberettiget, at en ansat i et pengeinstitut videregiver en kundes fortrolige økonomiske oplysninger?
I henhold til retsplejeloven gælder det, at Retten kan bestemme, at vidneforklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning.
Trods loven om finansiel virksomhed og trods retsplejelovens ovenstående bestemmelse om vidneforklaring, så har en landsretsdom fra 1979 (U.1979.216/2) fastlagt, at bestemmelsen i retsplejeloven efter hvilket et vidne har tavshedspligt i medfør af lovgivning – som f.eks. i medfør af lov om finansiel virksomhed – ikke bør afskære en udlægssøgende kreditor fra gennem vidneførsel af pengeinstitutansat at få oplyst, hvorvidt en skyldner måtte have aktiver i pengeinstituttet og i bekræftende fald af hvilken art.
Derfor kunne vi, i en konkret sag, tage fogeddommeren med på udkørende fogedforretning.
Skyldner var blevet indkaldt til et almindeligt fogedretsmøde. Da skyldner ikke mødte op, begærede vi at fogedforretningen skulle fortsætte hos skyldners pengeinstitut til oplysning om, hvorvidt skyldner havde yderligere aktiver placeret i pengeinstituttet og i bekræftende fald hvilke. Dette blev gjort på baggrund af, at kreditor havde en yderst velbegrundet ide om, at skyldner havde midler i pågældende pengeinstitut.
Fogeddommeren pålagde pengeinstituttets ledelse at afgive oplysninger om skyldners aktiver i pengeinstituttet under henvisning til Landsrettens afgørelse fra 1978, hvor der var taget stilling til, at retsplejeloven ikke burde afskære kreditor fra at få de ønskede oplysninger om skyldners aktiver placeret i pengeinstituttet.
Under en fogedforretning til tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav er skyldneren efter retsplejeloven pligtig til at give de oplysninger, som findes nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, herunder om sin og sin husstands økonomiske forhold. Skyldner kan eventuelt ved politiets foranstaltning tages i forvaring, indtil han indvilliger i at opfylde sin pligt, ligesom Fogedretten efter retsplejeloven kan undersøge skyldnerens husrum og gemmer samt hans person, hvis sådan undersøgelse er nødvendig for gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen.
Skyldner ville herefter under den foretagne udlægsforretning tillige have haft pligt til at oplyse om sine eventuelle aktiver i sit pengeinstitut og ville således ikke have haft grundlag for at nægte samtykke til eventuel vidneførsel af pengeinstitutpersonalet til oplysning herom. Under hensyn hertil findes bestemmelsen i retsplejeloven ikke at burde afskære kreditor fra hos skyldners pengeinstitut at få de ønskede oplysninger.
Ved foretagelse af udkørende fogedforretning fik vores klient således ved Fogedrettens hjælp udlæg i en deponeringskonto, der snarest stod til at blive frigivet, samt udlæg i en opsparingskonto. Sammenlagt blev der foretaget udlæg i et beløb på over kr. 700.000.
Udlægget blev dog først foretaget, da fogeddommeren havde direktørens faglig vurdering med hensyn til, at skyldners resterende indestående var fyldestgørende til, at skyldner kunne klare sig indtil næste lønudbetaling henset til tvangsbeneficiet, hvorefter der ikke kan gøres udlæg i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldner og dennes husstand.
Vores klient fik sin gæld inddrevet trods det forhold, at skyldner ikke reagerede på vores rykkerbreve, ikke besvarede vores telefonopkald eller mødte op, da han blev indkaldt til fogedretsmøde eller umiddelbart var til at finde trods et krav om politifremstilling.
Beløbet blev afslutningsvis overført fra skyldners pengeinstitut, da retsbogen fra Fogedretten forelå. En yderst tilfreds klient fik således hele sin gæld indfriet incl. renter.
Kontakt vores inkasso-afdeling allerede i dag på telefon 72 30 12 05, hvis du har brug for rådgivning eller bistand i forbindelse med gældsinddrivelse via inkasso.
Du kan også nemt og billigt oprette din inkassosag her
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
