Kan PTSD være en arbejdsskade? Nej, mente arbejdsskademyndighederne i første omgang i denne sag. Efter STORM Advokatfirmas indtræden i sagen, har selvsamme myndigheder nu anerkendt PTSD som en arbejdsskade.
En af vores klienter har endelig fået anerkendt sine psykiske gener som en arbejdsskade, efter han blev diagnosticeret med Posttraumatisk stresslidelse, PTSD. Det sker efter fem års tovtrækkeri med arbejdsskademyndighederne.
Manden arbejdede i seks år frem til 2014 på en døgninstitution for utilpassede unge. I forbindelse med arbejdet oplevede han mange ubehagelige og alvorlige situationer, hvor de unge bl.a. truede ham på livet.
Under ansættelsen blev hans psykiske tilstand dårligere og dårligere. Han levede i konstant frygt, og måtte til sidst stoppe med at arbejde. Herefter gik der ikke længe inden han blev diagnosticeret med PTSD.
Arbejdsskademyndighederne mente dog ikke, at der var tale om en arbejdsskade. De afviste derfor at betale erstatning.
Vores klient forsøgte flere gange at få myndighederne til at ændre holdning. Desværre fik han blot afslag på afslag.
I efteråret 2018 henvendte han sig så hos STORM Advokatfirma. Vi var enige med klienten i, at det ikke kunne være rigtigt, at arbejdsskademyndighederne ikke ville anerkende arbejdsskaden. Derfor besluttede vi sammen med klienten, at vi ville bede om at få sagen optaget.
I sommeren 2019 kom der endelig svar i sagen. Arbejdsskademyndighederne vurderede nu, at klientens PTSD var en arbejdsskade. Samtidigt blev han foreløbigt tilkendt næsten 90.000 kr. i erstatning.
Det er glædeligt, at arbejdsskademyndighederne nu har indset, at der er tale om en arbejdsskade. Der er ikke nogen tvivl om, at de ting, som vores klient har været udsat for, er meget alvorlige, og bør anerkendes.
Hun fortæller, at man dog stadig langt fra er færdige med at behandle sagen. Manden er i dag kommet i fleksjob. Ifølge Katrine Nedergaard Paaske bør han derfor også tilkendes en stor erstatning i erhvervsevnetab.
Den del af sagen arbejdes der aktuelt videre på.
Skal vi vurdere din sag? Kontakt os på telefon 72 30 12 05. Vurderingen er gratis.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.