Disse ydelser kan du få efter arbejdsskadesikringsloven

7. maj 2026
2 minutters læsetid
ydelser arbejdsskadesikringsloven

Mange, der kommer til skade på arbejdet, ved ikke, hvor omfattende deres rettigheder egentlig er. Arbejdsskadesikringsloven giver adgang til en række økonomiske ydelser og støtteordninger, men du får dem ikke automatisk. Du skal kende dine muligheder og vide, hvordan du dokumenterer dem korrekt.

Her får du overblik over de vigtigste ydelser, du kan få, og hvorfor det betaler sig at få professionel hjælp.

1. Godtgørelse for varigt mén

Hvis din arbejdsskade giver dig varige gener, har du ret til godtgørelse. Også selvom du kan arbejde videre. Méngraden skal som minimum være 5 %, og godtgørelsen beregnes ud fra en fast takst.

Eksempel: Ved 10 % mén får du cirka 105.300 kr. (2025-niveau), dog afhængig af din alder.

En advokat kan hjælpe dig med at sikre, at din méngrad bliver vurderet korrekt, og at psykiske mén også bliver taget med.

2. Erstatning for tab af erhvervsevne

Hvis du ikke længere kan arbejde på samme niveau som før, kan du få erstatning for tab af erhvervsevne. Det kræver, at:

  • Din lønnedgang, som udgangspunkt, er mindst 15 %
  • Skaden er anerkendt og har medført et varigt mén på 5 % eller mere

Erstatningen kan være et engangsbeløb eller løbende udbetaling afhængig af din erhvervsmæssige situation og erhvervsevnetabsprocentens størrelse.

3. Dækning af behandlingsudgifter

Du kan eksempelvis få refunderet:

  • Fysioterapi
  • Psykologhjælp
  • Medicin
  • Transport til behandling

Det kræver, at udgifterne er nødvendige, har helbredende effekt, er relateret til skaden, og at du har dokumentation for afholdelse af udgifterne.

Få en gratis vurdering af din sag

Ring til Shapol
22 22 55 26
Alle ugens dage: 8.00 - 16.00
Bliv ringet op
shapol n. enggaard

4. Hjælpemidler og boligændringer

Har du brug for hjælpemidler (eks. støttestol, løfteudstyr) eller ændringer i din bolig (eks. rampe, trappelift), kan det dækkes af ordningen, hvis det er nødvendigt pga. arbejdsskaden og du ikke kan få det dækket i det kommunale system.

5. Uddannelsesgodtgørelse

Hvis du ikke længere kan vende tilbage til dit tidligere job, kan du være berettiget til uddannelsesgodtgørelse, hvis det skønnes, at du med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil få bedre indtjeningsmuligheder end uden uddannelsen.

Det kræver godkendelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og en realistisk uddannelsesplan lagt i samarbejde med kommunen.

6. Erstatning ved dødsfald

Efterladte kan få:

  • Overgangsbeløb
  • Erstatning for tab af forsørger

Dette gælder både ægtefæller og børn, og i visse tilfælde samlevere.

Få det hele med – få hjælp fra en advokat

Der er mange detaljer og krav i loven.

En advokat kan:

  • Overvåge frister og dokumentation
  • Vurdere, hvilke ydelser du har krav på
  • Klage, hvis du får afslag

Vi tilbyder gratis vurdering af din sag og muligheder.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
shapol n. enggaard
Shapol N. Enggaard
Advokat, Partner

Mere om samme emne

cross