Som udgangspunkt kan du kun få erstatning, hvis du selv er kommet til skade i forbindelse med en ulykke. I nogle tilfælde kan du dog også få erstatning, hvis du har mistet en nærtstående i forbindelse med en ulykke.
Det forudsætter dog under alle omstændigheder, at der er en ansvarlig skadevolder, hvilket eksempelvis er tilfældet ved en trafikulykke.
Det er også muligt at få erstatning ved tab af forsørger, når der er sket en arbejdsskade. Reglerne er nogenlunde tilsvarende, men dog ikke ens. Nedenstående gennemgang angår derfor kun krav efter erstatningsansvarsloven.
Ud over muligheden for at få forsørgertabserstatning kan du som ægtefælle eller samlever også få et lovbestemt overgangsbeløb til dækning af forskellige udgifter, som normalt er forbundet med dødsfaldet, eksempelvis flytte- og begravelsesudgifter.
Beløbet er fastsat i erstatningsansvarsloven og reguleres én gang årligt.
I særlige tilfælde kan du også have ret til overgangsbeløb, selvom du ikke var gift eller samlevende med afdøde. Det vil særligt være tilfældet, hvis du har haft fælles bopæl og husholdning med afdøde, og dermed forventes at lide et økonomisk tab i forbindelse med dødsfaldet.
Omvendt vil du normalt ikke have ret til at få udbetalt overgangsbeløb, hvis du er forælder eller mindreårigt barn til afdøde. Her kan du i stedet få dækket rimelige begravelsesomkostninger.
Uanset tilknytningen til afdøde kan du få erstattet udgifterne til rimelige begravelsesomkostninger, medmindre der er betalt overgangsbeløb.
Erstatningen omfatter som udgangspunkt alle rimelige udgifter, som vedrører selve begravelsen/bisættelsen og højtideligheden i den forbindelse. Omvendt omfatter erstatningen ikke udgifterne til efterfølgende vedligehold af gravstedet.
I særlige tilfælde er det også muligt at få erstattet andre merudgifter i forbindelse med dødsfaldet, hvis de kan dokumenteres.
Foruden ægtefællen eller den samlevende har afdødes børn også ret til forsørgertabserstatning.
Det er kun de børn, som afdøde havde en legal (lovbestemt) forsørgelsespligt over for, som kan få erstatning, hvilket vil sige biologiske børn eller adoptivbørn.
Uanset om afdøde også rent faktisk forsørgede andre børn, for eksempel sted-/særbørn, har disse således ikke ret til forsørgertabserstatning.
Forsørgertabserstatning til børn opgøres på baggrund af reglerne om børnebidrag og udgør summen heraf svarende til, hvad afdøde kunne være blevet pålagt, hvis afdøde skulle have betalt bidraget.
Der tages altid udgangspunkt i normalbidraget, men erstatningen kan også fastsættes svarende til forhøjet bidrag, hvis betingelserne herfor var opfyldte. Derudover forhøjes erstatningen med 100 procent, hvis afdøde var enlig forsørger.
Erstatningen beregnes som udgangspunkt frem til barnets fyldte 18. år. Det kan dog forlænges frem til det fyldte 24. år, hvis der var grundlag for at pålægge uddannelsesbidrag.
Ud over muligheden for at få forsørgertabserstatning kan du som ægtefælle eller samlever også få et lovbestemt overgangsbeløb til dækning af forskellige udgifter, som normalt er forbundet med dødsfaldet, eksempelvis flytte- og begravelsesudgifter.
Beløbet er fastsat i erstatningsansvarsloven og reguleres én gang årligt.
I særlige tilfælde kan du også have ret til overgangsbeløb, selvom du ikke var gift eller samlevende med afdøde. Det vil særligt være tilfældet, hvis du har haft fælles bopæl og husholdning med afdøde, og dermed forventes at lide et økonomisk tab i forbindelse med dødsfaldet.
Omvendt vil du normalt ikke have ret til at få udbetalt overgangsbeløb, hvis du er forælder eller mindreårigt barn til afdøde. Her kan du i stedet få dækket rimelige begravelsesomkostninger.
Svar: Som ægtefælle har du ret til forsørgertabserstatning og overgangsbeløb eller rimelige begravelsesomkostninger.
Svar: Du kan få forsørgertabserstatning og overgangsbeløb (eller dækning af udgifter til begravelse), hvis samlivet har været af ægteskabslignende karakter. Det vil sige eksempelvis med fælles husholdning, økonomi og børn.
Svar: Erstatningen beregnes på baggrund af taksterne for børnebidrag og fastsættes til summen heraf.
Svar: Erstatningen opgøres på samme måde som erhvervsevnetabet og udgør 30 procent af den erstatning, som ville være opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevnen.
Svar: Det er ikke et krav for at kunne få erstatning for tab af forsørger, at afdøde stadig var på arbejdsmarkedet. Hvis afdøde var pensionist, kan du derfor stadig få erstatning for tab af forsørger svarende til minimumserstatningen fastsat i erstatningsansvarsloven.
Svar: Nej. Du har kun ret til udbetaling af enten rimelige begravelsesudgifter eller overgangsbeløb.
Er du i tvivl om du har en sag eller har fået den erstatning, du har krav på?
Få en gratis vurdering af din sag fra en af vores højt specialiserede og erfarne jurister. Hos os skal du kun betale for vores arbejde, hvis du får erstatning. Det kalder vi ”ingen erstatning – ingen regning” Det sikrer dig økonomisk tryghed i en svær tid.
Vi svarer inden for 24 timer (dog ikke i weekend og helligdage)
