mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

erhvervsevnetab arbejdsskade

Erhvervsevnetab: Efter årelangt forløb er der nu sket udbetaling

I 2013 var en af vores klienter ude for en arbejdsskade, da han i forbindelse med flytning af et autoværn fik smerter i ryggen.

Skaden blev kort tid efter anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som i 2014 vurderede, at generne ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, fordi man ikke mente, at hændelsen var egnet til at medføre ryggener.

Genoptagelse af sagen

Klienten klagede ikke over afgørelsen, men henvendte sig til os i 2017, fordi han gerne ville have, at vi tog et kig på sagen.

– Da min klient henvendte sig, var der netop kommet ny praksis fra Højesteret, som gjorde det nemmere at få anerkendt en skade, som den min klient havde været ude for. Vi besluttede derfor at anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage sagen, siger advokatfuldmægtig Katrine Nedergaard Paaske.

Til at starte med fastholdt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sin tidligere afgørelse i sagen. Dette klagede vi over.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring besluttede herefter, at der skulle indhentes en speciallægeerklæring i sagen. I denne var det beskrevet, at klienten havde store gener efter arbejdsskaden.

I maj 2018 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man nu vurderede, at der var tale om en arbejdsskade, og at klienten havde ret til 10 % i godtgørelse for varigt mén.

– Selvom min klient var glad for endelig at få skaden anerkendt, så var vi enige om, at vurderingen af det varige mén var lav. Vi besluttede derfor at klage og samtidigt at bede om genoptagelse af ménet, fordi min klients gener var blevet værre, siger Katrine Nedergaard Paaske.

Det varige mén vurderes igen

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf herefter en ny afgørelse om det varige mén, som man nu forhøjede til 18 %. Klienten fik samlet set udbetalt 155.000,00 kroner.

I foråret 2019 blev der truffet afgørelse om erhvervsevnetabet som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede til henholdsvis 55, 60, 70 og 80 procent i perioder, hvor klienten havde modtaget forskellige offentlige ydelser og løn i fleksjob.

Arbejdsskadeforsikringsselskabet klagede over afgørelsen og bad samtidigt om en genoptagelse af det varige mén, fordi selskabet mente, at begge dele var vurderet for højt, og at klienten havde en del andre gener, som også påvirkede ham og hans erhvervsevne.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptog herefter vurderingen af det varige mén, som man nu fastsatte til 8 %, fordi man mente, at en del af klientens gener havde været til stede inden ulykken (såkaldte forudbestående gener).

– Vi var ikke enig med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i, at der var grundlag for at nedsætte det varige mén, og vi valgte derfor at klage på ny, lyder det fra Katrine Nedergaard Paaske.

Afgørelse om erhvervsevnetabet

Imens Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandlede klagen over det varige mén traf man en ny afgørelse om erhvervsevnetabet, som nu blev nedsat til 45, 50, 55 og 65 procent for de forskellige perioder.

Arbejdsskadeforsikringsselskabet var stadig ikke tilfreds med denne afgørelse og klagede derfor igen over afgørelsen.

Vurderingen af erhvervsevnetabet blev nu oversendt til Ankestyrelsen, men inden styrelsen kunne nå at træffe afgørelse, besluttede arbejdsskadeforsikringsselskabet i juni 2020 at trække klagen tilbage.

Fik endelig erstatning i sagen

– Det har stor betydning for min klient, at forsikringsselskabet valgte at trække klagen tilbage. Det betyder nemlig, at den tidligere afgørelse om hans varige mén, stadig står ved magt, og at han derfor fik udbetalt mere end 500.000,00 kroner, siger Katrine Nedergaard Paaske.

I midten af juli 2020 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring derudover en ny afgørelse om det varige mén. Det vurderede nu igen, at det varige mén var 18 %.

– Selvom afgørelsen ikke betyder, at min klient har krav på yderligere godtgørelse for varigt mén, så betyder den stadig, at langt flere af hans gener er anerkendt som en følge af arbejdsskaden. Det er vigtigt i forhold til erhvervsevnetabsvurderingen, og det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på sammenhængen mellem de to former for erstatning, konstaterer Katrine Nedergaard Paaske og bemærker:

– Vi er glade for, at der endelig er kommet nogle penge til klienten, efter at han har ventet siden 2013. Sagen er dog endnu ikke slut. Vi venter nemlig stadig på en endelig afgørelse om erhvervsevnetabet, som vi aktuelt arbejder videre med.