mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

trafikulykke erstatning

Kørt ned på cykel: Fik mere end 9 millioner kroner i erstatning

Godt tre år efter en alvorlig trafikulykke, er vores klient endt med at få mere end 9 millioner kroner i erstatning.

I efteråret 2016 var en af vores klienter ude for en alvorlig trafikulykke på cykel, da han blev påkørt af en bil, som havde overset ham i et venstresving.

Det stod hurtigt klart, at han havde fået store skader efter ulykken, og hans kone henvendte sig derfor til os, fordi de ønskede hjælp til erstatningssagen.

– Når der er tale om en så omfattende skade, som i denne sag, så er det vigtigt at få skaden anmeldt ved de forskellige forsikringsselskaber tidligt i forløbet. På den måde er man sikker på, at alle parter er involveret fra starten. Det gør det lettere at få en hurtig udbetaling, og det var derfor også noget af det første vi gjorde i denne sag, siger advokatfuldmægtig Katrine Nedergaard Paaske.

Udbetaling af erstatning

Allerede 1,5 måned efter at ulykken var sket, fik klienten en aconto erstatning for varigt mén fra sit ulykkesforsikringsselskab, fordi der ikke var nogen tvivl om, at han havde fået en hjerneskade.

Herefter begyndte ansvarsforsikringsselskabet at udbetale godtgørelse for svie og smerte og løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Imens undergik klienten stadig behandling og fik i øvrigt løn fra sin arbejdsgiver.

– Hvis man har ret til tabt arbejdsfortjeneste, er det vigtigt, at man sikrer sig, at kravet opgøres korrekt, ellers risikerer man at gå glip af mange penge. I den konkrete sag modtog min klient stadig løn fra sin arbejdsgiver. Han havde dog mistet nogle af sine sædvanlige tillæg, og dem krævede vi selvfølgelig erstattet som en del af kravet på tabt arbejdsfortjeneste, lyder det fra Katrine Nedergaard Paaske.

Vurdering af ménet

Normalt vurderes det varige mén cirka et år efter ulykken. I den konkrete sag var generne dog så omfattende, at det først var muligt at vurdere det endelige varige mén næsten to år efter ulykken.

De to forsikringsselskaber var dog ikke helt enige om størrelsen på méngraden.

– Min klient havde fået omfattende skader efter trafikulykken, hvoraf den mest alvorlige var hans hjerneskade. Efter flere forhandlinger med selskaberne lykkedes det os at få udbetalt 40 % i godtgørelse for varigt mén fra både hans egen ulykkesforsikring og ansvarsforsikringsselskabet. Det var vigtigt for os, da det betød, at de forstod alvoren i de gener, som min klient havde fået og hver dag skulle leve med, siger Katrine Nedergaard Paaske.

Uenighed om bonus

Selvom det lykkedes at blive enige om det varige mén, var der stadig stor uenighed om, hvordan dele af kravet på tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes.

Før skaden skete var klienten nemlig ansat hos en virksomhed, hvor de fleste af medarbejderne fik udbetalt en betragtelig årlig bonus. Størrelsen på bonussen havde dog været svingende i årene op til ulykken, fordi der blev indgået individuelle aftaler herom, og bonussen i øvrigt afhang af flere parametre.

– Min klient var stadig ansat i virksomheden, men på vej i et fleksjob. Det betød at hans stilling ikke længere indebar den årlige bonus. Fordi bonussen havde været så svingende i årene op til ulykken, var det svært at skaffe tilstrækkelig dokumentation for, hvor meget han skulle have i erstatning. Det er langt fra ualmindeligt, at der opstår bevismæssige udfordringer som denne, og det kan derfor ofte være en god idé at alliere sig med en advokat, hvis man står i en lignende situation, fastslår Katrine Nedergaard Paaske

Vurdering af erhvervsevnetabet

Samtidigt med at der blev indhentet beviser for kravet på den mistede bonus, blev klienten tilkendt et fleksjob. Det betød, at erhvervsevnetabet også skulle fastsættes.

– Min klient havde siden skaden skete forsøgt at genoptage sit arbejde. Efter et længere afklaringsforløb endte det dog med, at han kom i et fleksjob på 16 timer om ugen, hvoraf han var effektiv i 15 % af arbejdstiden, svarende til ca. 2½ timer om ugen. Der var derfor ikke nogen tvivl om, at han havde et markant erhvervsevnetab, siger Katrine Nedergaard Paaske.

Der blev indledt forhandlinger med ansvarsforsikringsselskabet om størrelsen på klientens bonus og erhvervsevnetabet. Efter cirka et års drøftelser lykkedes det at få selskabet til at udbetale næsten 7,7 millioner kroner i erstatning for den mistede bonus og erhvervsevnetabet. Sagen kunne herefter afsluttes, og klienten havde samlet set fået mere end 9 millioner kroner i erstatning.

– Selvom min klient fik en betragtelig erstatning, så skal man altid huske på, at det er penge, som han ellers ville have tjent ved at gå på arbejde, og jeg ved med sikkerhed, at han hellere ville have været generne foruden. Når det så er sagt, så er det stadig vigtigt, at hvert enkelt krav bliver opgjort korrekt, så man er sikker på, at få den erstatning, som man har ret til. Pengene skal jo netop dække min klients manglende indtjening resten af livet, som i denne sag ville have været væsentlig højere end den erstatning han fik. Det er nu engang sådan reglerne er skruet sammen, siger Katrine Nedergaard Paaske og konstaterer:

– Jeg er glad for, at det lykkedes at få afsluttet sagen med et tilfredsstillende resultat for min klient, som nu kan få ro til at passe sit arbejde og fortsat vænne sig til, at leve med generne efter ulykken.