Når du søger svar på, om din grund kan udstykkes, er det vigtigt at have en erfaren og kyndig rådgiver med fra start. Det er nemlig ikke lige til, at få lov til at udstykke sin faste ejendom.
Alle faste ejendomme i Danmark er noteret i matriklen, som er et digitalt register, der føres af Geodatastyrelsen. Her fremgår blandt andet, hvor stor ejendommen er.
Dernæst er Danmark delt op i forskellige zoner: landzone, byzone og sommerhuszone.
I hver zone er der forskellige muligheder og vilkår for, hvornår der kan ske en udstykning af den eksisterende faste ejendom, og hvad udstykningen herefter vil kunne bidrage til i form af tilladelse til opførelse af eksempelvis yderligere boliger.
Vi har i STORM Advokatfirma oplevet utroligt mange spørgsmål omkring, hvorledes og hvorvidt der kan foretages udstykning af eksisterende ejendomme med henblik på opførelse af yderligere beboelsesejendomme. Spørgsmålene relaterer sig til jordarealer, der er beliggende i særdeleshed i landzone og byzone.
Langt størsteparten af Danmarks areal er beliggende i landzone. Helt overordnet er det sådan, at man ikke ønsker flere boliger opført i landzonen, end dem der er. Det har det formål at bevare det åbne land og tilsikre, at der ikke sker spredt bebyggelse. Arealmæssigt ønsker man, at den tætte befolkning skal være koncentreret i byzonerne, mens arealerne på landet skal holdes relativt frie. Det generelle formål med inddelingen i de 3 zoner er, at man fra lovgivers side ønsker, at medvirke til at samfundsudviklingen foregår på bæredygtigt grundlag, for at værne om natur og miljø samt bevirke til vækst og udvikling i hele landet.
For så vidt angår udstykning af grund i landzone oplever vi en stor interesse i at opføre yderligere bebyggelse. I det følgende er der tale om udstykning med henblik på opførelse af ny bebyggelse til beboelse. Overordnet set er det sådan, at der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, hvor der ønskes at blive bygget, må foretages udstykning i landzone. Der administreres relativt restriktivt, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan forventes at opnå en landzonetilladelse til opførelse af yderligere beboelse, med mindre særlige grunde taler herfor.
Er der tale om nedrivning af en eksisterende bolig med henblik på opførelse af en ny, forekommer dette ofte relativt ukompliceret, men det er i denne forbindelse helt centralt, at der – inden ejendommen nedrives – søges om tilladelse til at opføre en ny ejendom. Vi har set eksempler på, at der er nedrevet gamle beboelsesbygninger og først senere ansøgt om at opføre nye. Hvilket i nogle tilfælde har resulteret i afslag, idet der ikke længere findes en eksisterende bygning til udskiftning.
Ved opførelse af flere nye boliger i landzone er der det grundlæggende princip, at der skal laves en lokalplan for at få tilladelse hertil, ligesom der i bynær bebyggelse vil kræve stillingtagen til, hvorvidt det omfattede areal skal indgå i byzone. Et udstykningsprojekt, der har en sådan størrelse, at der skal ske en ændring til byzone og inddragelse af udarbejdelse af lokalplan, er oftest en længerevarende proces.
Ved mindre projekter kan det derfor være en fordel at søge opnåelse af tilladelse uden ændring af zonestatus og uden udarbejdelse af lokalplan. Praksis på området er særdeles restriktivt, hvorfor en særlig kyndig planlægning og ansøgning er nødvendig. Dernæst er det centralt at orientere sig om, hvilke indsigelsesmuligheder der måtte kunne komme fra de omkringliggende ejendomsindehavere. I forlængelse heraf er det vores erfaring, at en indledende åben og konstruktiv drøftelse med omkringliggende naboer kan give en mere smidig løsning og endelig øge mulighederne for, at der opnås tilladelse, og at der på den måde også er lægges grobund for et godt naboskab.
Foruden udstykninger af grunde med henblik på opførelse af beboelsesejendomme samt erstatning af eksisterende byhuse mødes vi løbende med ønsket om at flytte den eksisterende bolig til ny placering. Ved at flytte en bolig fra dens oprindelige placering til en ny øges antallet af beboelser i det åbne land ikke, hvilket er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen. Når det er sagt, skal der væsentlige og konkrete momenter til for at opnå tilladelse til at foretage en væsentlig flytning af en beboelsesbygning fra en placering til en anden. I forbindelse med eventuel ansøgning og tilladelse vil der være en konkret afvejning, og i disse sager skal der oftest være et tungtvejende hensyn for at kunne få grønt lys. Her er et stærkt kendskab til praksis, lovgivning og ikke mindst de konkrete momenter helt afgørende for, hvorvidt der kan opnås succes med en flytning af en beboelsesbygning til en eventuel mere udsigtsrig lokation.
Tiden, hvor eksempelvis hovedbygninger skulle placeres på steder med læ, konstateres gang på gang at være skiftet ud med en tid, hvor hovedbygninger skal være placeret på steder med udsigt, uagtet at vinden muligvis er meget tilstedeværende.
Som du har kunne læse i det foregående på siden her, er udstykning af en grund underlagt et sæt af komplekse regler og krav, der varierer afhængigt af området og udstykningens karakter. Disse regler kan omfatte lokalplaner, miljømæssige hensyn og meget mere. Hvad der er afgørende i forbindelse hermed er, at du skal forstå og overholde disse regler for at undgå juridiske komplikationer og forsinke dit projekt.
STORM Advokater har en omfattende forståelse af reglerne for udstykning af grund, uanset om det drejer sig om udstykning af sommerhusgrunde, boliggrunde eller landbrugsjord. Vores erfarne advokater guider dig gennem hele processen og sikrer, at dit projekt opfylder alle relevante regler og krav og bidrager til en problemfri og vellykket udstykning af din grund.
Tag os med på råd, hvis du har planer om at udstykke din ejendom. Kontakt os allerede i dag på telefon 72 30 12 05 eller mail rh@stormadvokatfirma.dk.
