Hvad må du give i gave? – Gavestørrelse 2024

5. februar 2024
2 minutters læsetid

Hvem kan ikke lide at få gaver? Jeg kan i hvert fald. I mit arbejde får jeg ofte spørgsmål omkring pengegaver og de skattemæssige konsekvenser ved at give disse. Nu er vi trådt ind i et nyt år, og det betyder nye beløbsgrænser, som jeg vil gennemgå her sammen med et par tips.

Denne klumme er oprindeligt udgivet i Effektivt Landbrug den 30. januar 2024

Hvis du ønsker at give gaver, er der nogle regler og bundfradrag, der er gode at kende, inden gaven ydes.

Gaver, ud over det der kaldes lejlighedsgaver, vil som udgangspunkt udløse gaveafgiftspligt. Gaveafgiftspligten fastsættes ud fra de familiære relationer mellem gavegiveren og gavemodtageren.

Der er fastsat et årligt bundfradrag, således at gaver under disse grænser fritages for gaveafgift.

I 2024 er bundfradragene således:

GavemodtagerBundfradrag for gave
ÆgtefælleAfgiftsfri uanset størrelse
Børn, børnebørn og oldebørnKr. 74.100 pr. modtager
SvigerbørnKr. 25.900
ForældreKr. 74.100
KæresteKr. 74.100
SøskendeIntet bundfradrag

Gaveafgiften er beregnet til 15% af gavens værdi.

Vedrørende gaver mellem samboende, vil gaveafgiften være 15%, hvis parret har haft fælles bopæl i mere end 2 år. Er dette ikke tilfældet, vil afgiften beregnes som skattepligtig indkomst og beskattes som sådan!

Afgiftspligtige gaver skal gaveanmeldes på en særlig blanket, og denne skal udfyldes og indsendes inden den 1. maj i året efter gaven er ydet.

Brug af gave til eftergivelse af lån

I nogle tilfælde, har man ydet et lån til et barn og så udstedt et anfordringsgældsbrev på lånevilkårene.

Hvis man konkret har et ønske om at denne gæld skal nedbringes med et beløb under bundfradraget, skal man som udlåner lave en kontooverførsel til skyldneren og anføre denne som gave.

Herefter kan skyldneren jo frit disponere over den ydede gave og eksempelvis anvende en del af gaven til afdrag og så overføre dette afdrag til udlånerens konto og navngive denne overførsel som afdrag.

Brug af gaver i familiehandler

Det er almindeligt udbredt at yde gaver i familiehandler for at lette likviditetskravet for næste generation.

I disse tilfælde er det en god idé at yde en gave, der er større end bundfradraget og samtidigt indgive en gaveanmeldelse til skattestyrelsen.

Derved skal skattestyrelsen forholde sig til gavens værdi for at kunne tage stilling til beregning af en gaveafgift (der typisk er på 15%).

Skattestyrelsen har en godkendelsesfrist på 6 måneder. Hvis skattestyrelsen ikke har taget stilling indenfor fristen, er gaven herefter godkendt.

For at lette parternes muligheder, anbefaler jeg også, at parterne tager et skatteforhold, hvorefter de kan genbesøge handlens vilkår og foretage ændringer, hvis skattestyrelsen, mod parternes forventning, måtte ændre i parternes værdiansættelse.

Brug sagkyndig bistand

Idet gaver og gaveafgiftsberegning kan have store skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, er det min anbefaling, at parterne retter henvendelse til en erfaren landbrugsadvokat for at høre om både muligheder og konsekvenser.

Samtidigt bør man indhente viden om, i hvilket omfang der skal ydes gaver til andre børn og om gaven skal have en klausul om eksempelvis særeje for modtageren.

Vil du vide mere om emnet, kontakt mig.

Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få  en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Ring 8.00 - 16.00
+45 72 30 12 05
Eller skriv til os 24/7
mail@stormadvokatfirma.dk
Jens Axel Kruchov
Jens Axel Kruchov
Advokat, Partner
cross