Hvordan deles formuen, hvis I ikke har været gift?

Flere og flere danskere lever sammen i ”papirløse samliv”, og vælger ikke at blive gift. På trods af nutidsformens familiemønstre er lovgivningen i vidt omfang ikke målrettet hertil. Samlevende har ingen automatisk arveret efter hinanden – uanset hvor længe man har levet sammen – og som samlevende skal man som udgangspunkt ikke dele sin formue med den anden part, når man går fra hinanden.

Artiklen er opdateret 1. november 2019

Der findes ikke en lov, der regulerer hvad der skal ske, når samlevende går fra hinanden. Reglerne er derfor skabt gennem retspraksis, og det er ikke entydigt, hvornår man som samlever kan have krav på en andel af den anden parts formue.

Fælles bolig

Udgangspunktet om, at man ikke har krav på en andel af den anden parts formue, gælder også den ejendom, der er familiens bolig. Er det således kun den ene samlever der er registreret som ejer af huset, er det den part der har ret til at beholde huset, og den fulde værdi.

Dette kan forekomme urimeligt, hvis parterne har levet sammen i mange år, evt. har børn sammen, og begge har bidraget til den fælles husholdning, og til udgifterne på ejendommen.

Kompensationskrav

I visse tilfælde, kan den samlever der har den mindste formue blive tilkendt en kompensation fra den anden part. Ofte vedrører sådanne sager deling af værdien af parternes fælles bolig.

Dette er undtagelsen til hovedreglen om, at der ikke sker deling, men dog ikke en løsning man som den dårligst stillede samlever skal sætte sin lid til. Mange betingelser skal være opfyldt, og selvom der tilkendes et kompensationskrav, vil det ikke være på halvdelen af formuen.

Det afgørende er samlivets varighed og om den økonomisk dårligst stillede samlever har bidraget til, at den økonomisk bedre stillede samlever har forøget sin formue. Herunder lægges der vægt på, om den andens bidrag var nødvendigt ved erhvervelsen af ejendommen eller opbyggelsen af formuen, og om det beløb der er bidraget med overstiger, hvad der ellers ville kunne betegnes som husleje.

I et eksempel på en sag ved retten fra 2014, blev der tilkendt et kompensationskrav til en kvinde, der havde levet sammen med sin samlever i 22 år. Manden havde betalt samtlige udgifter til ejendommen, som han ejede, mens kvinden havde betalt udgifter til daginstitutioner til børnene, privatskole, tøj og husholdning. Manden havde under samlivet nedbragt gælden i ejendommen med 350.000 kr., købt en båd og sparet betydeligt op til pension. Landsretten fandt, at kvinden havde bidraget til, at manden kunne forøge sin formue. På grundlag heraf, og da kvinden var uden midler, blev hun tilkendt en kompensation på 100.000 kr.

I et andet eksempel fra 2011 var manden ikke berettiget til et kompensationskrav. Parterne havde levet sammen i 16 år, og manden havde i betydeligt omfang betalt terminsudgifter og forbrugsudgifter vedrørende kvindens ejendom. Han havde endvidere bidraget til istandsættelse af ejendommen. Manden havde en 3 gange så stor indtægt som kvinden. Udgifterne blev anset som bidrag til det fælles forbrug, og der var derfor ikke grundlag for en kompensation til manden. Ejendommens fri-værdi var forøget under samlivet, men værdistigningen skyldtes i betydeligt omfang udvikling i ejendomspriserne.

Det skal understreges, at der skal meget til, før betingelserne for en økonomisk kompensation er opfyldt, ligesom beløbet vil, være af en relativt beskeden størrelse set i forhold til den samlede formue.

Hvad kan I selv gøre?

Er man samlevende og bidrager fælles til udgifterne i hjemmet er det en god idé at overveje, om begge parter skal registreres som ejere af ejendommen og eventuelle yderligere aktiver af større værdi. Dette sikrer, at man begge ved samlivsophævelse får andel i formue, der af parterne anses som fælles.

Man kan eventuelt samtidig oprette en samejeoverenskomst, der regulerer hvordan der skal forholdes vedrørende deling af ejendommen, hvis man går fra hinanden.

En samejeoverenskomst kan eksempelvis tage stilling til, hvordan indbyrdes pengekrav mellem jer skal behandles, hvis I har indskudt forskellige beløb i forbindelse med udbetalingen til boligen eller i forbindelse med renovering heraf. En samejeoverenskomst bør også indeholde regler for, hvilke vilkår der skal gælde i forhold til vurdering og salg i tilfælde af, at ejendommen enten skal sælges eller overtages af én af jer.

En samejeoverenskomst bliver dermed jeres fælles spilleregler i tilfælde af, at I skulle gå fra hinanden, og der skal tages stilling til, hvad der skal ske med jeres fælles ejendom og på hvilken måde.

Uanset om I skal have lavet et testamente eller en samejeoverenskomst, er det vores klare anbefaling, at I søger juridisk rådgivning, så I er sikre på, at dokumenterne kommer til at tage højde for alle de situationer, der kan opstå i fremtiden i tilfælde af samlivsophør eller død.

Kontakt os med din sag på telefon 72 30 12 05