Som forældre har I en fælles pligt til at forsørge jeres barn. Dette gælder også, hvis I ikke bor sammen. I den situation skal der derfor tages stilling til, om begge forældre opfylder sin forsørgelsespligt fuldt ud, eller om den af jer, som ikke har barnet boende, skal betale børnebidrag til opfyldelse heraf.
Uanset om du er bopæls- eller samværsforælder, er det en fordel at kende de gældende regler for børnebidrag, hvis der opstår uoverensstemmelser herom. Vi anbefaler derfor, at du kontakter en advokat med speciale inden for området, så du sikres at få den bedst mulige rådgivning til det videre forløb i netop din og dit barns sag.
Den forælder, som afholder udgifterne til barnets forsørgelse, kan ansøge om, at den anden forælder pålægges at skulle betale børnebidrag. Pligten til at betale børnebidrag gælder uanset, om I har fælles forældremyndighed over barnet eller ej. Afgørende for bidragspligten er blot, om I som forældre hver især opfylder jeres forsørgelsespligt.
Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvor jeres barn opholder sig. Pligten til at betale børnebidrag kan derfor blive påvirket af, om der mellem jer er aftalt en 7-7 ordning eller om barnets opholder sig mest hos den ene af jer, ligesom det vil indgå i vurderingen, hvem af jer, der afholder de daglige udgifter til forsørgelsen.
Som udgangspunkt anses I begge at opfylde forsørgelsespligten, hvis barnet opholder sig lige meget ved jer begge. Hvis der mellem jer er aftalt en 7-7 ordning eller en 6-8 ordning, hvor barnet i løbet af en 14 dages periode opholder sig ca. lige meget hos jer begge, fastsættes der som udgangspunkt ikke børnebidrag, medmindre der er væsentlige forskelle i, hvad I betaler til barnets forsørgelse i form af tøj, sko, fritid, institutioner mv.
Hvis barnet alene opholder sig 5 dage ud af 14 dage hos den ene af jer og de resterende 9 dage hos den anden, vil udgangspunktet være, at der skal fastsættes børnebidrag. Da det dog altid er en konkret vurdering, kan Familieretshuset alligevel godt nå frem til, at der ikke skal fastsættes et børnebidrag, hvis forsørgelsespligten er opfyldt.
I kan som forældre selv indgå en aftale om børnebidrag, hvis I er enige om bidragets størrelse. En sådan aftale behøver I ikke få godkendt af Familieretshuset.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis I selv indgår en aftale om børnebidragets størrelse, kan det være svært efterfølgende at få ændret en sådan privat indgået aftale. Du bør derfor overveje, om du har behov for juridisk rådgivning i forbindelse med indgåelsen af aftalen.
Størrelsen af børnebidraget afhænger af den bidragspligtige forælders indkomstforhold. Børnebidragets størrelse er dermed ikke beregnet på baggrund af indkomsten hos den forælder, som skal modtage børnebidraget.
Børnebidragets størrelse vil derfor variere fra sag til sag alt efter størrelsen af den bidragspligtige forælders indkomst. Bidraget er dog ikke udelukkende afhængigt heraf. Der gælder en minimumssats for børnebidrag, hvorefter bidraget som minimum udgør et fast årligt beløb svarende til et lovfastsat normalbidrag.
Normalbidraget, som består af et grundbeløb og et fast tillæg, reguleres hvert år. I 2020 udgør grundbeløbet 15.036 kr. årligt, mens det faste tillæg udgør 1.944 kr. årligt. Uanset størrelsen af den bidragspligtige forælders indkomst, vil den bidragspligtige forælder derfor som minimum skulle betale 16.980 kr. i årligt børnebidrag pr. barn eller 1.415 kr. pr. måned.
I de tilfælde, hvor indkomsten er høj, vil det være muligt at ansøge om et forhøjet børnebidrag, som er højere end normalbidraget. De gældende indtægtsgrænser og takster for børnebidrag kan du finde på Familieretshusets hjemmeside.
Hvis I er uenige om berettigelsen eller størrelsen af børnebidraget, kan du indlevere en ansøgning om børnebidrag til Familieretshuset, som herefter kan hjælpe jer til at nå til enighed. Udgangspunktet er, at et eventuelt bidrag herefter bliver fastsat fra det tidspunkt, hvor du søger om bidrag. Hvis ansøgningen om børnebidrag er indleveret senest 2 måneder efter ophævelse af samlivet, kan Familieretshuset fastsætte et børnebidrag med tilbagevirkende kraft, således at det gælder fra tidspunktet for samlivsophævelsen.
Hvis I ikke når til enighed om bidraget i Familieretshuset, vil Familieretshuset foretage en beregning af børnebidraget og herefter træffe en afgørelse om børnebidragets størrelse og hvem bidraget skal betales til. Hvis du ikke er enig i afgørelsen fra Familieretshuset, kan du bede Familieretshuset om at oversende sagen til Familieretten, hvor en dommer vil afgøre spørgsmålet.
Som udgangspunkt er der ikke et krav om, at du repræsenteres af en advokat, hverken i forbindelse med sagen ved Familieretshuset eller Familieretten eller ved de forudgående drøftelser mellem jer. Det kan dog være en fordel med juridisk rådgivning i den forbindelse, så du er sikker på, at bidraget fastsættes korrekt, og at de relevante hensyn tages i betragtning.
Familieretshusets eller Familierettens afgørelse vil herefter være jeres dokumentation for, om du enten har ret til bidrag eller om du skal betale bidrag. Hvis den forælder, som skal betale børnebidrag til den anden forælder, ikke betaler bidraget til det fastsatte tidspunkt, kan man ansøge Udbetaling Danmark om udbetaling af børnebidrag direkte fra dem, hvorefter Udbetaling Danmark selv vil indkræve børnebidraget direkte hos den bidragspligtige forælder.
Beregn dit børnebidrag hos familieretshuset her
Hvis du skal betale børnebidrag, skal du være opmærksom på, at du kan få fradrag ved børnebidrag, som betales til den anden forælder. Dette forudsætter imidlertid, at der foreligger en aftale om betaling af børnebidraget, eller at Familieretshuset eller Familieretten har truffet afgørelse herom.
Hvis du betaler børnebidrag gennem Udbetaling Danmark, modtager du automatisk skattefradrag for børnebidraget. Hvis du betaler børnebidrag uden om Udbetaling Danmark, skal du angive størrelsen af det betalte børnebidrag i din forskudsopgørelse ved at henvende dig til Skat.
Selvom I tidligere har indgået en aftale om børnebidragets størrelse eller Familieretshuset har truffet en afgørelse herom, har du også efterfølgende mulighed for at søge Familieretshuset om at foretage ændring i børnebidraget. Det kan eksempelvis være, at der er sket ændringer i dine indkomstforhold, eller at samværets omfang ændres, hvorefter børnebidraget kan forhøjes eller nedsættes.
Du skal dog være opmærksom på, at Familieretshuset kan opkræve et gebyr for at behandle sagen.
Hvis ikke det er fastslået, hvem der er far til barnet, kan hverken Familieretshuset eller Familieretten fastsætte børnebidrag. Familieretshuset og Familieretten kan derfor tidligst træffe afgørelse om børnebidrag, når faderskabet er fastslået.
Hvis faderskabet ikke er fastslået, kan du i stedet ansøge Udbetaling Danmark om at modtage et særligt børnetilskud til udbetaling i stedet for børnebidraget. Størrelsen af børnetilskuddet fra Udbetaling Danmark vil normalt svare til normalbidraget gældende for fastsættelsen af børnebidraget.
Udbetaling af børnetilskud sker løbende, mens faderskabssagen er under behandling, og tilskuddet vil derfor bortfalde på det tidspunkt, hvor faderskabet fastslås.
Børnebidrag dækker udgifter til barnets forsørgelse.
Den forælder, som modtager børnebidraget, skal betale for barnets tøj, sko, overtøj, sport, daginstitution, fritid mv. Den forælder, som betaler børnebidrag, skal derfor som udgangspunkt ikke betale andet end de udgifter, som er nødvendige i forbindelse med afvikling af samværet. Det vil eksempelvis være transport i den forbindelse samt mad.
Foruden børnebidrag kan den bidragspligtige forælder pålægges at skulle betale nogle særlige bidrag i forbindelse med specielle anledninger. Det kan eksempelvis være i forbindelse med dåb/navngivning, konfirmation, uddannelse mv.
Hvis I som forældre ikke bor sammen på det tidspunkt, hvor jeres barn bliver født, eller hvis I flytter fra hinanden kort efter fødslen, har den af jer, som barnet har bopæl hos mulighed for at søge om den anden forælders delvise dækning af udgifterne til navngivning eller dåb.
I kan som forældre selv indgå en aftale om dækning af udgifterne. Hvis ikke I kan blive enige herom, kan den af jer, som er bopælsforælder, indgive en ansøgning til Familieretshuset, som herefter vil træffe afgørelse om bidraget.
Hvis I som forældre ikke bor sammen på det tidspunkt, hvor jeres barn skal konfirmeres, har den af jer, som barnet har bopæl hos, mulighed for at søge om den anden forælders delvise dækning af udgifterne til konfirmationen.
I kan som forældre selv indgå en aftale om dækning af udgifterne. Hvis ikke I kan blive enige herom, kan den af jer, som er bopælsforælder, indgive en ansøgning til Familieretshuset, som herefter vil træffe afgørelse om bidraget.
Uddannelsesbidrag er et bidrag, som betales mellem forældre, der ikke bor sammen, og som har barn i alderen 18 til 24 år, som er under uddannelse.
Hvis barnet er fyldt 18 år og under uddannelse, kan den forælder, som barnet bor hos, ansøge om uddannelsesbidrag. Hvis ingen af jer bor sammen med barnet, kan den af jer, som forsørger barnet ansøge om uddannelsesbidraget.
Uddannelsesbidragets størrelse svarer til størrelsen af normalbidragets grundbeløb. Hvis den af forældrene, som skal betale bidraget, har en høj indkomst, er der dog mulighed for at ansøge om et forhøjet bidrag.
Uddannelsesbidrag fastsættes kun, hvis bidragsbetaler har en indtægt af en vis størrelse. Barnets egen indkomst indgår også i vurderingen, og hvis barnets samlede månedlige indkomst overstiger 6.000 kr. bortfalder uddannelsesbidraget normalt.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
