At få ændret en kommuneplan eller lokalplan kan være en lang proces og det kan kræve skarpe juridiske øjne, når et ønsket projekt skal realiseres. Hos STORM Advokatfirma har vi stor erfaring med gennemførelse af projekter, der kræver ændringer i både kommuneplan og lokalplan.
Enhver kommune skal have en kommuneplan. Kommuneplanen skal angive hovedstrukturen i de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen. En kommuneplan omfatter en periode på 12 år. Det er i kommuneplanen, at retningslinjerne for blandt andet udlægning af arealer til byzone og sommerhusområder fremgår. Kommuneplanen indeholder dog langt flere retningslinjer for arealanvendelse.
En kommuneplan skal blandt andet indeholde retningslinjer for beliggenheden af almene boliger, offentlige institutioner, detailhandelsstruktur. Retningslinjer for fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål, trafikanlæg, tekniske anlæg skal også angives heri.
Planen skal også indeholde retningslinjer for områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, samt retningslinjer for sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.
Der skal indgå retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, samt retningslinjer for arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug og retningslinjer for skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket.
Kommuneplanen skal desuden indeholde retningslinjer for sikringen af naturbeskyttelsesinteresserne, kulturhistoriske bevaringsværdier, landskabelige bevaringsværdier, geologiske bevaringsværdier.
Ovenstående er dog kun et udpluk af, hvad en kommuneplan skal indeholde. Det nærmere indhold og beslutninger om valg af områder mv. foretages af kommunalbestyrelsen. Hvis et påtænkt projekt kræver ændringer af den eksisterende kommuneplan, kan projektets realisering have en lang tidshorisont og stille store krav til beskrivelser og dokumentation af projektets fortræffeligheder.
Vi bistår gennem den ofte meget lange proces, som det kan være at opnå den planmæssige ramme, der er nødvendigt for at få et projekt realiseret.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.