Det kan kræve en retssag, hvis man vil have sin erstatning. For en af vores klienter, var der over to millioner gode grunde til at lade os føre hans sag mod forsikringsselskabet ved retten.
Nej, nej og atter nej. Sådan lød beskeden gang på gang til en mand, som ville have erstatning for en blodprop, der har givet ham varige mén.
Tilbage i 2011 var manden ude for en cykelulykke. Han kørte to i huller i vejen, og det medførte, at han fik smerter i hovedet. Alligevel cyklede han hjem på egen hånd. Senere på dagen fik mandens ægtefælle mistanke om, at generne efter ulykken var mere alvorlige, end blot hovedpine. Hendes mand var blevet uforståelig, og sank kort tid efter sammen i sofaen.
Hun valgte derfor at ringe efter en ambulance. På sygehuset viste det sig, at der var tale om en blodprop. Overlægen mente, at denne skyldtes en læsion af halspulsåren.
Klienten anmeldte herefter ulykken til sin ulykkesforsikring. Selskabet anerkendte, at der var tale om en ulykke, men mente dog ikke, at blodproppen i hjernen skyldtes ulykken. Derimod, mente forsikringsselskabet, var blodproppen en følge af en sygdom hos klienten. Klienten forsøgte flere gange at få selskabet til at ombestemme sig. Dette lykkedes dog ikke.
Hos STORM Advokatfirma oplever ofte, at det tager mange år at blive enige med forsikringsselskaberne i kampen om erstatning.
Det blev også tilfældet i denne sag. Forsikringsselskabet tilbød godt nok at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). Her var man imidlertid enig med forsikringsselskabet, og sagen blev derfor indbragt for Ankenævnet for Forsikring.
Ankenævnet for Forsikring mente ikke, at selskabet burde have truffet en anden afgørelse i sagen. Klienten var derfor nødsaget til at anlægge en retssag mod selskabet. Her kom STORM Advokatfirma ind i billedet. Vores mange års erfaring med at føre denne type sager, blev udslagsgivende for manden og hans muligheder for erstatning.
Under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at blodproppen var en følge af ulykken. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle derfor vurdere sagen på ny, og valgte så denne gang at fastsatte det varige mén til 55 %.
Manden har nu fået udbetalt en erstatning på ca. 2.500.000 kr. fra forsikringerne.
Sagen viser, at det nogle gange godt kan betale sig, at gå hele vejen. Selvom man ikke får medhold ved de forskellige myndigheder, bør man derfor altid tage kontakt til en professionel rådgiver, inden man dropper sagen. Det kan i nogle tilfælde være altafgørende og betyde en erstatning på flere millioner kroner.
Hos STORM Advokatfirma har vi mange års erfaring med behandling af bl.a. erstatningssager ved personskade. Vi ved, hvornår det kan betale sig, at tage kampen op, og hvad der bliver lagt vægt på i praksis.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 72 30 12 05 for at få en gratis og uforpligtende vurdering af din sag
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.