Bedre beskyttelse af dine forretningshemmeligheder
27. februar 2018
3 minutters læsetid
Folketinget ventes i marts at indarbejde et EU-direktiv i den danske lovgivning, der skulle gøre beskyttelsen af forretningshemmeligheder bedre. I vores afdeling for virksomhedsrådgivning kan du få den rette rådgivning i forbindelse med dine forretningshemmeligheder.
Den 27. maj 2016 vedtog EU direktiv 2016/943 om beskyttelse af fortrolig knowhow og forretningshemmeligheder. Danmark skal nu vedtage en national lov for at indarbejde direktivet i dansk lovgivning. Hvis Folketingets tidsplan holder, kan vi derfor forvente en ny lov om forretningshemmeligheder kort efter 3. behandling i Folketinget den 20. marts 2018.
Det overordnede formål med direktivet er at forbedre beskyttelsen af forretningshemmeligheder og fortrolig knowhow. Direktivet indebærer derfor bedre vilkår for virksomheder. Dette gælder især procesoptimerede virksomheder, hvor driften er mere konkurrencedygtig end resten af markedet, fordi virksomheden besidder særlig knowhow. Innovative virksomheder, hvis mest værdifulde aktiver netop ofte er forretningshemmeligheder, kan drage særlig glæde af en større beskyttelse i fremtiden.
Væsentlige nyskabelser i direktivet:
– En nærmere definition af hvad der skal forstås ved begrebet ”forretningshemmeligheder”
– Præcisering af hvornår der er tale om uretmæssigt brug, erhvervelse eller videregivelse af forretningshemmeligheder
– Præcisering af hvornår der er tale om retmæssigt brug, erhvervelse eller videregivelse af forretningshemmeligheder
– Nye frister for at rejse krav om uretmæssig brug mv.
– Nye muligheder for at straffe og forhindre uretmæssig brug mv.
Lovforslaget til den nye lov om forretningshemmeligheder blev fremsat i Folketinget den 10. januar 2018, og træder efter lovforslagets ordlyd i kraft den 9. juni 2018. Den nuværende § 23 i markedsføringsloven, som hidtil har reguleret forretningshemmeligheder i Danmark, ophæves når den nye lov træder i kraft.
Der må naturligvis tages forbehold for, at Folketinget stadig kan foretage ændringer i lovteksten. Alligevel må det antages, at lovforslaget i sin nuværende udformning er tonesættende for lovens bredere rammer.
Lovforslaget viderefører direktivets definition af begrebet ”forretningshemmeligheder”. Der er tale om oplysninger som;
a) er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammensætning er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger,
b) har handelsværdi, fordi de er hemmelige, ogc) under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne.
Alle betingelserne skal være opfyldt, før der er tale om en forretningshemmelighed.
Hvad er retmæssig og hvad er uretmæssig brug mv.?
Lovforslaget oplister nogle konkrete situationer, som er henholdsvis lovlige og ulovlige. Listen er ikke udtømmende, og der kan sagtens forekomme tilfælde, som falder udenfor de oplistede.
Eksempelvis er en erhvervshemmelighed som udgangspunkt lovligt erhvervet, hvis den er opnået gennem uafhængig opdagelse eller skabelse.
Omvendt er det ulovligt at opnå uautoriseret adgang, kopiering eller tilegnelse af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af en anden, og som indeholder forretningshemmeligheden.
Der vil naturligvis fortsat være mulighed for at få nedlagt forbud mod en fremtidig krænkelse, eller påbud om ophør af en allerede påbegyndt krænkelse. Som alternativ til et forbud eller påbud mod en given aktivitet, kan domstolene beslutte, at den påståede krænkende part kan fortsætte med aktiviteten mod at stille sikkerhed for kompensation til den part, som påstår sig krænket.
Domstolene kan nu også træffe afgørelse om tilbagekaldelse eller tilintetgørelse af varer, som krænker andres rettigheder.
Anmodning om foreløbige foranstaltninger – så som forbud og påbud – eller sagsanlæg vedrørende uretmæssig brug mv. skal indgives senest 6 måneder efter at rettighedsindehavere har fået en sådan kendskab til krænkelsen, at der er tilstrækkeligt grundlag herfor.
Lovforslaget lægger endvidere op til at den krænkede part ikke alene kan kræve erstatning på baggrund af det lidte tab og krænkerens uberettigede fortjeneste, men at den krænkede part tillige kan søge om godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Muligheden for også at lægge vægt på krænkerens fortjeneste, giver dermed mulighed for en friere vurdering ved fastsættelsen af det lidte tab og dermed erstatningens størrelse.
Folketinget forventes at vedtage den nye lov den 20. marts 2018. Kontakt os allerede i dag, hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med beskyttelse af dine forretningshemmeligheder og knowhow på telefon 72 30 12 05.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
