Hvad skal du tåle som nabo?
15. april 2017
3 minutters læsetid
Spørgsmålet om, hvad man skal tåle som nabo, giver jævnligt anledning til tvister.
To nye afgørelser fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret giver nu et afgørende bidrag til at fastslå omfanget af den naboretlige tålegrænse.
Naboret og den naboretlige tålegrænse er regler, der er udviklet gennem retspraksis ved interesseafvejning af en lang række enkeltsager. Dette særlige regelsæt – udviklet af domstolene – fastslår, at gener, hvis ulemper overstiger det, der er sædvanligt på det pågældende sted, skal bringes under tålegrænsen.
I kendelse afsagt af Østre Landsret den 5. september 2016 (optrykt i UfR 2017.151Ø) fastslår landsretten, at naboer kan rejse krav om erstatning for overtrædelse af den naboretlige tålegrænse mod tidligere ejere af ejendommen. Afgørelsen er interessant, fordi den ændrer på det naboretlige udgangspunkt om, at krav om overskridelse af tålegrænsen altid skal rettes mod den aktuelle ejer af ejendommen.
I sagen havde selskabet NCC Property Development A/S som ejer af en ejendom i Søborg fået byggetilladelse til, projekteret og påbegyndt opførelse af et kontorhus på ejendommen. Ejendommen blev solgt til et andet selskab, og NCC færdiggjorde herefter byggeriet. Naboerne anlagde erstatningssag mod NCC for de gener, som den opførte bygning havde påført dem. NCC påstod frifindelse med henvisning til, at de ikke var rette sagsøgte, da de ikke var ejer af ejendommen.
Landsretten nåede frem til, at selvom udgangspunktet i naboretlige tvister er, at et krav skal rettes mod den aktuelle ejer, tilsiger hensynet til beskyttelse af ejendomsretten over fast ejendom, at man ikke er afskåret fra at rejse krav mod den påståede skadeforvoldende part. Naboerne var dermed berettigede til at rette erstatningskravet mod NCC for overskridelse af den naboretlige tålegrænse. Landsretten lagde særligt vægt på, at kravet om erstatning hidrørte fra selve bygningen, og at der ikke var påstået nedrivning eller ændring af bygningen.
Afgørelsen slår dermed fast, at tidligere ejere kan være ansvarssubjekter for naboretlige gener. På den baggrund anbefaler vi i sager om salg af byggeprojekter, at sælger i forbindelse med salget tager stilling til, om et eventuelt ansvar skal kunne dækkes hos køberen.
I dom afsagt af Vestre Landsret den 19. december 2016 (optrykt i UfR 2017.1035V) fastslår landsretten, at opsættelse af et hegn på 1,8 meter overskred den naboretlige tålegrænse, selvom hegnet ellers var egnet og lovligt.
I sagen lå det pågældende hegn indenfor åbeskyttelseslinje, og husejeren havde fået dispensation fra kommunen til hegnet, da hegnet ikke var i strid med lokalplanen, og da det ikke havde en negativ effekt på landskabet mv. Naboen anlagde sag mod husejeren med påstand om sænkning af hegnet. Henset til de ganske særlige omstændigheder, at hegnet havde medført en væsentlig begrænsning af naboens udsigt til grønne områder, og at sænkelse af hegnet ikke ville medføre indbliksgener af betydning for husejeren, fik naboen medhold i, at hegnet overskred den naboretlige tålegrænse.
Landsretsdommen er interessant, fordi den fastslår og præciserer den kurs, der tidligere er fastsat i retspraksis, at tålegrænsen kan anses for overskredet, selvom ulempen ikke overskrider den grænse, der er fastsat i offentlige forskrifter, lokalplan, miljølovgivning mv.
Er du i tvivl, om du eller din nabo har overtrådt tålegrænsen, hjælper vi med en juridisk vurdering.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
