Når man er ejer af en landbrugsejendom, er der både nogle pligter og muligheder, man skal have specielt fokus på. Læs med i det følgende, hvor vi gennemgår de væsentligste opmærksomhedspunkter, som du skal være bekendt med i forbindelse med ejerskab af en landbrugsejendom.
Kontakt en af vores landbrugsadvokater.
Når du ejer en landbrugsejendom, er der bopælspligt, som betyder, at ejeren skal bebo stuehuset på ejendommen eller et andet stuehus på en landbrugsejendom, som ejeren er indehaver af. Alternativt kan bopælspligten opfyldes gennem udlejning af stuehuset.
I tilfælde af supplering af landbrugsejendommen (sammenlægning med andre arealer) genopstår bopælspligten.
Generelt er det værd at overveje, om der skal ske en sammenlægning med andre arealer, eller man blot skal erhverve endnu en landbrugsejendom i tilfælde af opkøb. Der er flere fordele ved at lade arealet/ejendommen være en selvstændig landbrugsejendom. Udover at bopælspligten ikke genoplives, vil der også kunne ske belåning ‘fra bunden’, ligesom der skattemæssigt vil dannes selvstændige ejertidsfradrag i relation til beregning af en kommende ejendomsavance.
Kravene om egen drift er ophørt i landbrugsloven. Til gengæld skal man som ejer være opmærksom på, at hvis ikke man har udført egen drift, er man samtidigt afskåret fra at foretage en skattemæssig genplacering af en konstateret ejendomsavanceskat ved salg.
Hvis man indgår i en aftale om bortforpagtning, skal man være meget præcis i sin formulering af forpagtningskontrakten og ikke blot anvende en standardskabelon. Man bør endvidere enten kræve forudbetaling eller en bankgaranti til sikkerhed for forpagterens betaling af forpagtningsafgift.
En udlejning af bygninger kan – udover stuehusets udlejning til bolig – også omfatte udlejning af eksisterende produktionsbygninger. Hvis man udlejer produktionsbygninger, skal der stilles skærpede krav til indholdet af lejeaftalen, herunder skal bygningers tilstand ved opstarten være fastlagt. Endvidere bør det være et vilkår, at eventuelle produktionstilladelser opretholdes.
Ved udlejning af bygninger skal der sidst, men ikke mindst, tages højde for forsikringsmæssige vilkår – dette inkluderer blandt andet om der skal ske genopførelse af bygninger ved skader.
Undervejs i ejerskabet kan det overvejes, om der skal ske ændringer i ejerstrukturen fra et personligt ejerskab til et ejerskab via et selskab. Ud over de skattemæssige konsekvenser, har det også indflydelse på den daglige drift, hæftelser og udbyttedeling.
Undertiden ses anvendelse af selskaber i landbruget som et led i en fastholdelse af nøglemedarbejdere. Det fungerer ofte som en forløber for et generationsskifte, hvor et afmålt ansvarsområde placeres i et selskab, og hvor næste generation får medejerskab uden at skulle tage medejerskab af selve bedriften.
Ændringer i ejerstrukturen er betydelige indgreb, der ikke bør gennemføres uden grundig forudgående rådgivning fra både advokat og revisor. Ønsker du rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister for at forhøre dig om dine muligheder for ændring af ejerstruktur i dit landbrug.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
