Mange erhvervsdrivende oplever problemer med dårlige betalere, og forsøger at inddrive gælden, ved at tage den til inkasso. Mange har spørgsmål til selve processen. I det følgende gennemgås derfor 10 spørgsmål om inkasso.
Inden en gæld kan tages til inkasso, skal der sendes et varsel til skyldner med anmodning om betaling samt orientering om, at såfremt gælden ikke betales, indenfor en given frist, vil gælden blive taget til inkasso, hvilket vil påføre skyldner yderligere omkostninger.
Dette varsel, som sendes til skyldner, betegnes ofte som et påkravsbrev og dette brev skal opfylde betingelserne i inkassolovens § 10, inden kravet kan tages til inkasso.
Af denne bestemmelse fremgår det, at der skal være sendt en påkravsskrivelse hvori alle oplysninger, som er nødvendige for skyldners bedømmelse af fordringen, skal indgå.
Desuden skal der i påkravsskrivelsen angives en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af skrivelsen. Inden for denne frist kan skyldner indfri gælden uden at der foretages yderligere foranstaltninger og pålægges yderligere omkostninger.
Vi anbefaler, at en påkravsskrivelse altid indeholder en opgørelse af kravet i henhold til fakturaen, de påløbne renter og rykkergebyrer samt oplysninger om risiko for, at sagen tages videre til inkasso, de yderligere omkostninger, som dette vil medføre og oplysninger om den 10 dages betalingsfrist.
I henhold til rentelovens bestemmelse, må der maksimalt opkræves kr. 100,00 i rykkergebyr for hver rykkerskrivelse. Der kan dog højest kræves rykkergebyrer for 3 rykkerskrivelser for det samme krav.
Det betyder, at du ikke kan sende 1 rykkerskrivelse og opkræve kr. 300,00 herfor.
Derudover skal du være opmærksom på, at der i erhvervsforhold også kan opkræves et fast kompensationsbeløb til dækning af inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling.
Kompensationsgebyret udgør kr. 310,00 inkl. moms og kan opkræves straks beløbet er forfalden til betaling.
Hvis skyldner er forbruger, kan der højest pålægges skyldneren Nationalbankens officielle udlånsrente + 8 % om året, som tidligst kan beregnes fra 30 dage fra fakturadato.
Hvis skyldner er erhvervsdrivende, kan det aftales mellem parterne, hvad der må opkræves i renter. Eksempelvis kan det fremgå af et sæt salgs- og leveringsbetingelser, såfremt disse er aftalt mellem parterne.
Såfremt skyldner ikke har betalt efter udløbet af den 10-dages frist som beskrevet i pkt. 1 og der ikke er fremsat indsigelser overfor kravet, kan gælden tages til inkasso.
Dette sker ved, at der til skyldner fremsendes et inkassobrev, som oplyser om, at gælden er taget til inkasso og at der i den forbindelse pålægges skyldner yderligere takstmæssige inkassoomkostninger.
I dette brev skal skyldner ligeledes have en 10-dages betalingsfrist, inden gælden kan sendes til inddrivelse via fogedretten.
En sag kan sendes i fogedretten, når fristerne for fremsendelse af påkravsbrevet og inkassobrevet er overholdt, samt at skyldner ikke har fremsat indsigelser mod kravet.
Er kravet eksempelvis et ganske almindeligt fakturakrav, kræver det et fundament før at sagen kan sendes i fogedretten. I disse situationer udarbejdes der et betalingspåkrav, som fremsendes til fogedretten med anmodning om inddrivelse af gælden.
En indsigelse er en protest/reklamation over det skyldige beløb.
Det kan eksempelvis være, at skyldner bestrider, at der er udført det pågældende arbejde, som der opkræves betaling for, eller at skyldner gør gældende, at der er mangler ved det udførte stykke arbejde og at skyldner på baggrund heraf ikke vil betale.
Hvis skyldner har fremsat indsigelser, skal disse behandles, inden sagen kan sendes til inddrivelse via fogedretten.
Et betalingspåkrav er et dokument, der anvendes til brug for inddrivelsen af gælden via fogedretten. Reglerne herfor findes i retsplejeloven.
Betalingspåkravet fremsendes til fogedretten i den retskreds, hvor skyldneren bor. På baggrund af betalingspåkravet sørger fogedretten for forkyndelse heraf over for skyldner. Hvis skyldner efter modtagelsen af forkyndelsen har indsigelser mod kravet, skal skyldner skriftligt give fogedretten meddelelse herom inden 14 dage fra forkyndelse af betalingspåkravet.
Hvis der ikke rettidigt fremsættes indsigelser, giver fogedretten betalingspåkravet en påtegning om, at der ikke rettidigt er fremsat indsigelser. Når betalingspåkravet har fået denne påtegning, har det samme bindende virkning som en dom.
Typisk har kreditor ved indlevering af betalingspåkravet anmodet om, at der skal foretages udlæg på baggrund af betalingspåkravet. Såfremt der ikke er fremsat indsigelser, iværksætter fogedretten herefter denne proces.
På baggrund heraf berammes der et fogedretsmøde, hvor skyldneren indkaldes til et møde i fogedretten.
Det er sædvanligt, at skyldner møder fysisk i fogedretten og at kreditor, typisk repræsenteret via advokat, deltager i mødet telefonisk. Under mødet afhøres skyldner under strafansvar og udspørges grundigt om personlige og økonomiske forhold, herunder om skyldner ejer aktiver, hvori der kan foretages udlæg.
Et udlæg betyder, at skyldner stiller et aktiv til sikkerhed for gælden. Skyldner kan herefter ikke sælge aktivet uden kreditors samtykke.
Der kan eksempelvis foretages udlæg i fast ejendom, en bil eller andre effekter, som har en salgsmæssig værdi.
På baggrund af udlægget vil der kunne ske tvangssalg af aktivet via en tvangsauktion for dækning af skyldners gæld.
Hvis du ønsker hjælp til at få inddrevet dit udestående, tilbyder STORM Advokatfirma basisinkasso til kr. 349,00. Du kan læse mere om vores koncept og nemt starte din sag her
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 30 12 05 for råd og vejledning i din sag.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.
