Det er de færreste større byggerier, der kan gennemføres uden, at der på et tidspunkt opstår vanskeligheder for entreprenøren med at udføre det aftalte arbejde på grund af vejrlig – det kan eks. være nedbør, lav temperatur eller stærk vind.
Had gør entreprenøren, hvis en sådan situation opstår? Her er der god hjælp at hente i regelsættet AB18.
Udgangspunktet er, at entreprenøren bærer risikoen for vejrligshindringer. Hvis det pågældende vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, kan fristforlængelse for entreprenøren dog komme på tale. Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at vejrliget var af et sådant omfang, at det kan begrunde tidsfristforlængelse.
I hovedtidsplanen skal der tages hensyn til sædvanligt forekommende vejrligshindringer. Tidsplanen skal gøres så elastisk, at sædvanlige vejrligshindringer kan forekomme uden, at det får konsekvenser for det samlede byggeri. Det betyder, at hovedtidsplanen kommer til at indeholde et antal vejrligs-spilddage, hvor entreprenøren forhindres i at arbejde på grund af vejrliget.
En tidsplans bestemmelser om vejrligsspilddage kan betragtes som en angivelse af, hvor parterne har aftalt, at grænsen mellem sædvanligt og usædvanligt vejrlig ligger i det konkrete område og for det konkrete byggeri. De allerede indlagte vejrligsspildedage giver altså ikke entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, da de dage fra start er indbygget i tidsplanen – entreprenøren har kun krav på tidsfristforlængelse, hvis vejrlig går ud over de indlagte vejrligsspilddage. Og igen er det entreprenøren, der bærer bevisbyrden herfor.
Når entreprenøren skal løfte bevisbyrden for, at vejrliget har været usædvanligt, kan meteorologiske målerapporter være en stor hjælp.
Når entreprenøren skal udføre vinterforanstaltninger i vinterperioden, som løber fra den 1. november til den 31. marts, skal årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for inkluderet i entreprenørens tilbud, da sådanne vinterforanstaltninger er påregnelige for tilbudsgiveren.
Hvis vinterforanstaltningerne derimod er vejrligsbestemte – dvs. at de er af et usædvanligt omfang for den pågældende årstid og egn – skal entreprenøren have betaling herfor som ekstraarbejde.
I en kendelse fra Voldgiftsretten i september 2019 omhandlende en tvist om, hvorvidt vinterforanstaltninger kunne anses for omfattet af kontrakten, kom Voldgiftsretten frem til, at vinterforanstaltninger ikke var omfattet af kontraktgrundlaget, da udgangspunktet i AB18 var blevet fraveget ved aftale. Dette var bl.a. sket ved, at det fremgik direkte af entreprenørens tilbud, at vinterforanstaltninger ikke var inkluderet i tilbuddet. Entreprenøren havde derfor krav på betaling for vinterforanstaltninger som ekstraarbejde.
Det er udgangspunktet, at entreprenøren bærer risikoen for vejrligshindringer. Det er således også entreprenøren, der har bevisbyrden for, at der er vejrlig af et sådan omfang, at det berettiger til tids-fristforlængelse. Entreprenøren har desuden mulighed for allerede i kontraktgrundlaget af tage højde for flere forhold – herunder vejrligsspilddage og vinterforanstaltninger.
Kontakt en af vores advokater med speciale inden for entrepriseret for at sikre, at du som entreprenør får det rette kontraktgrundlag og indhold i entrepriseaftaler, herunder særligt for hoved- og underentreprenører.
Du er altid velkommen til at henvende dig til os og få en indledende drøftelse af din sag. Vi har stor erfaring i at analysere situationen og give dig råd om, hvad der er bedst at gøre.