mail@stormadvokatfirma.dk | 72 30 12 05 | Vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

samtykke billeder medarbejdere

Fotografier, billeder og ophavsret – undgå ”dumme” erstatningskrav

Hvad koster det at krænke ophavsretten? Det sker i stigende grad, at vi deler, genbrunger, låner eller anvender informationer vidt omkring – især online. For nogle kan det betyde at man, bevidst eller mindre bevidst, i sin egen virksomhed benytter billeder, som er taget af andre.

Sker dette uden fotografens samtykke, skal virksomheden som hovedregel betale et rimelig vederlag til fotografen.

Reglerne

Skaberen af et værk har som udgangspunkt ophavsret til værket, og værket kan have mange former, herunder billeder og fotografier. Dette fremgår af ophavsretslovens § 1.

Netop fotografier er også særligt reguleret i ophavsretslovens § 70. Efter denne regel har fotografen ophavsretten til et fotografi, og retten varer i 50 år.

Ophavsretten indebærer en eneret for fotografen til at råde over fotografiet, herunder at fremstille eksemplarer eller gøre fotografiet tilgængelig for offentligheden. Eneretten er dog undergivet visse begrænsninger i loven, eksempelvis ophavsretslovens § 12 som tillader rent privat brug i et vist omfang.

Ikke uden fotografens tilladelse

Det klare udgangspunkt er dog, at når en fotograf har frembragt et fotografi, så må andre ikke udnytte fotografiet uden tilladelse fra fotografen.

Fotografen kan også have en ret til at blive navngivet i forbindelse med brug af fotografiet, hvis dette følger af god skik jf. ophavsretslovens § 3.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt en påtænkt brug af et fotografi kan undtages efter ophavsretslovens regler, anbefales det at søge hjælp hos en professionel rådgiver.

Før du bruger et fotografi

Før du vælger at bruge et fotografi bør du gøre følgende overvejelser:

  • Bruges fotografiet til et formål som er erhvervsrelateret?
  • Opnår du en fortjeneste eller et vederlag ved brugen af billedet?
  • Bruger du billedet uden samtykke fra fotografen?

Hvis et eller flere af ovenstående punkter er opfyldt, kan dette være en indikation for, at der foreligger en uberettiget brug af et fotografi beskyttet af ophavsretten. Efter omstændighederne kan der også være andre relevante overvejelser, og listen er derfor ikke udtømmende.

Du bør altid sikre dig skriftlig tilladelse før du anvender en andens fotografi til formål, som ikke er udelukkende private og ikke-erhvervsrelaterede.

Uberettiget brug ved ”uheld” kan straffes

I ophavsretslovens § 83 er det bestemt, at den som fortsætteligt eller uagtsomt krænker en andens ophavsret skal betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen og erstatning for den yderligere skade, som den uberettigede brug har medført.

Det betyder på almindeligt dansk, at krænkeren kan blive ansvarlig både når krænkelsen sker med vilje (forsæt) og når krænkelsen sker ved uheld, men hvor krænkeren i lovens øjne burde have handlet mere forsigtigt (uagtsomt).

Uforsigtighed eller uagtsomhed kan eksempelvis komme på tale, hvor krænkeren benytter fotografier uden at gøre nogen som helst undersøgelser om hvorvidt der er en fotograf med rettigheder, eller hvor krænkeren holder sig i bevidst uvidenhed omkring fotografens rettigheder.

Uberettiget brug – rimeligt vederlag, erstatning, godtgørelse og bøde

For det første skal der betales hvad der svarer til et rimeligt vederlag for den brug krænkeren har gjort af fotografiet. Der tages udgangspunkt i den betaling, som ville være rimelig, hvis krænkeren skulle have købt retten til den uberettigede brug af fotografen.

For det andet betales eventuelt en erstatning for den skade, som det har medført, at fotografiet er blevet brugt uretmæssigt. Erstatning forudsætter af fotografen faktisk har lidt et økonomisk tab, og at de almindelig betingelser for erstatning er opfyldt.

For det tredje kan der i særlige tilfælde pålægges betaling af en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som fotografen har lidt ved den uberettigede brug.

For det fjerde og sidste kan der udstedes en bøde til den som krænker fotografens ophavsret efter bestemmelserne i ophavsretslovens § 76.

Hvad koster det at krænke ophavsretten?

Der kan ikke sættes en fast pris på krænkelser af ophavsretten, for det er altid et skøn fra domstolenes side. Man kan dog tage udgangspunkt i retspraksis og se noget vejledende om, hvilket niveau af omkostninger man sandsynligvis vil møde i bestemte typer af sager.

Generelt kan det siges, at enkeltstående og mindre alvorlig uberettiget brug af billeder ligger i interval-let 4.000 – 8.000 kr.

I grovere tilfælde eller hvor der er særlige omstændigheder (fx hvis billederne er af en kendt skuespiller) kan omkostningerne være væsentligt højere.

Udvalgte, vejledende afgørelser

Vestre Landsrets dom af 1. marts 2019

Producent 1 havde taget fotos af sine produkter og sendt til en forhandler, som efter aftale skulle lægge billederne ud på sin hjemmeside. En anden producent, Procent 2, tog et skærmprint af forhandlerens hjemmeside med Producent 1’s billeder, og satte sine egne priser på billederne. Producent 2 sendte derefter billederne med de nye priser til forhandleren, men ikke til andre.

Producent 1 blev tilkendt et rimeligt vederlag på kr. 4.000 for 8 billeder.

Vestre Landsrets dom af 5. juli 2013

Fotografen tog billeder af to fiskere til brug for en jubilæumsbog i 2006. Fiskerne omkom ved en ulykke i 2011 og fotografen forærede et eksemplar af fotografiet til de omkomne fiskeres efterladte. Ca. en måned efter ulykken blev den lokale regionale Tv-station inviteret hjem til de efterladte, hvor blandt andet fotografens billeder blev optaget. I Tv-optagelserne fremgik fotografiet i særligt fokus flere gange.

Fotografen blev tilkendt kr. 3.000 i rimelig vederlag og kr. 3.000 i godtgørelse for ikke-økonomisk skade, dvs. i alt kr. 6.000.

Vestre Landsrets dom af 25. februar 2013

En fotograf tog et portrætbillede af en journalist til brug for en bog, som journalisten havde skrevet. En billedkunstner anvendte portrætbilledet af journalisten i en collage, som var billedkunstnerens reaktion på en artikel, som journalisten havde skrevet i Politikken. Billedet var placeret centralt i en stærkt pornografisk collage.

Fotografens ophavsret var krænket, og Billedkunstneren skulle betale både rimeligt vederlag á kr. 5.000 og godtgørelse á kr. 25.000 henset til forholdets grovhed. Den kunstneriske ytringsfrihed kunne ikke føre til andet resultat.

Østre Landsrets dom af 30. januar 2015

Politisk Parti 1 sendte tre gange i helsidesannoncer et fotografi af en partileder fra Politisk Parti 2, som var hentet fra Politisk Parti 2’s hjemmeside. Fotografen lagde sag an mod Politisk Parti 1.

Fotografen fik tilkendt et vederlag på kr. 30.000, ingen erstatning, og en godtgørelse for ikke økonomisk skade på kr. 15.000. Politisk Parti 1 blev derudover tilkendt en bøde på kr. 10.000 og pålagt at betale fotografens sagsomkostninger med kr. 30.000.

Selve krænkelsen beløb sig dermed til kr. 55.000 (ekskl. sagsomkostninger).

Sø- og Handelsrettens dom af 17. oktober 2006

Et ugeblad bragte stilbilleder af en skuespiller fra en film, som havde haft premiere nogle måneder tidligere. Det skete i forbindelse med omtale af skuespilleren, som i den pågældende film medvirkede i en pornografisk film.

Gengivelse var ikke omfattet af citatretten eller reportage om dagsbegivenheder, og var derfor en krænkelse af filmselskabets ophavsret.

Retten fastlagde en erstatning til filmselskabet på skønsmæssigt kr. 75.000 ud fra antallet af billeder, den antagelige markedsværdi og billedernes karakter.

Da billederne var optaget med henblik på offentliggørelse, forelå der ikke en krænkelse af skuespillerens ret til eget billede. Skuespilleren blev ikke tillagt kompensation.